Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som studerende fik privatøkonomisk ekspert  Mette Reissmann 'revisor-påtegninger' for overforbrug af sin søster. Nu sidder hun godt i det og gerne i andres brugte møbler.
Foto: FINN FRANDSEN

Som studerende fik privatøkonomisk ekspert Mette Reissmann 'revisor-påtegninger' for overforbrug af sin søster. Nu sidder hun godt i det og gerne i andres brugte møbler.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Reissmann er færdig med overtræk

Tidligere fråsede hun selv. Nu lærer hun danskerne om privatøkonomi i Luksusfælden.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Reissmann lever fint med aflagte møbler og et ’tykskærms’-tv – til gengæld tjekker hun nødigt ind på hoteller med under 4 stjerner.

I mandags udkom hendes bog 'Styr din økonomi'.

Hver tirsdag aften er Mette Reissmann sammen med kollegaen Jan Swyrtz vært på det populære TV3-program ’Luksusfælden’.

Som to økonomiske supermænd m/k rejser de landet rundt og redder gældsplagede danskere ud af den suppedas, de efter lang tids overforbrug er havnet i.

Klog af skade

Og når 46-årige Mette Reissmann nu lever af at få hold på andres budget, har hun en lang række af personlige, privatøkonomiske fadæser at trække på:

»Indtil jeg kom op i 30’erne, havde jeg som regel overtræk på kontoen. Jeg havde meget studiegæld, skrev checks ud uden at blinke, og jeg tog alle de studielån, jeg kunne få. Jeg arbejdede endda ved siden af studiet, så jeg havde mange penge, og jeg brugte dem alle sammen. På taxature, byture, skiferier og tøj. Jeg tror, det er derfor, at jeg kan hjælpe andre i dag, for jeg forstår dem sgu godt«.

LÆS ARTIKEL

Opdrager du økonomisk på familie og venner?

»Det har vist altid været omvendt. Jeg har et dokument, der er underskrevet af min søster, der havde udnævnt sig selv til min ’studenterrevisor’. Hun reviderede mit checkhæfte, så jeg kunne se, hvor stor en ødeland jeg var, og der var tydeligvis underskud på budgettet. Nederst i dokumentet var der så en revisorpåtegning, hvor der stod »Denne form for uautoriseret overforbrug bør straks stoppes«. Men det er altså 25 år siden, og i dag har jeg ingen gæld, men en opsparing i stedet«.

Og i forhold til din 18-årige søn Asbjørn?

»Jeg bestemte, at han skulle lære at håndtere sine penge selv, da han fyldte 16. Så han får 1.700 kroner i lommepenge om måneden, og så arbejder han en dag om ugen for min søster. Ud af det skal han betale mobiltelefon, frisør, byture, tøj, plejeprodukter og fodboldstøvler. Og han har også selv sparet lommepengene op til den skiferie, han skal på med vennerne i påsken«.

»Det har kostet mange sværdslag, men det har virket, for jeg kan se, at han allerede har lært at prioritere. F.eks. får han sin fars kone til at klippe hans hår gratis i stedet for at bruge penge på en frisør«.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad har du sidst brugt rigtig mange penge på?

»Jeg har lige fået et splinternyt racer-rødt køkken, som jeg har sparet op til et par år. I den forbindelse har jeg også fået mit livs første opvaskemaskine. Det hele har kostet 120.000 kroner, og jeg er sikker på, at det er en god pris, for jeg har indhentet tilbud fra utallige køkkenfirmaer og håndværkere«.

Bruger du ellers mange penge på din bolig?

»Nej. Ud over sofaen og spisebordsstolene – som er fra Ilva – er resten noget, jeg har fået foræret. Reolerne har jeg fået for en 50’er af min søster, og lampen over spisebordet er en, der blev i overskud fra mit tidligere arbejde. Skrivebordet i stuen købte jeg af min ekssvoger, og malerier opbevarer jeg for min veninde og samarbejdspartner, der bor i Zimbabwe. Wegner-stolene kommer fra min mors mands første ægteskab. Og bemærk så venligst, at jeg stadig har ’tykskærms-tv’«.

LÆS ARTIKEL

Du tager rundt i landet og bor på hotel 12 uger om året for at optage ’Luksusfælden’. Hvordan er dine rejsevaner ellers?

»Jeg skal til udlandet en 5-6 gange i løbet af foråret, og det er pure pleasure. Min kæreste og jeg skal til Miami, og senere skal jeg til Genève med min søster og veninde. Og så har vi en fast tradition hvert år i pinsen, hvor vi tager på en mor og barn-tur med min søn, min søster og hendes ældste dreng. I år skal vi til Barcelona. Og så skal jeg sørme også til Thailand med min kæreste og alle vores børn«.

Så du sparer aldrig, når det handler om ferie?

»Jo, jo! Jeg bruger altid hundrede år på at finde de billigste billetter på nettet. Og jeg får dem også altid. Min kæreste er aktuar og meget prisbevidst, så vi passer også godt sammen på den måde. Ligesom mig går han også meget op i at få tal til at stemme, at optimere og gøre det bedste køb«.

Hvor langt er du villig til at gå for at spare penge på dine rejser?

»Jeg går ikke på kompromis med hoteller. Jeg bor helst ikke under 4 stjerner længere. I hvert fald ikke, hvis det er USA. Der bliver man nødt til at komme op på et vist niveau, for ellers ender man på et af de der kakerlak-hoteller med sorte mandehår i badekarret«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Køber du CO2-aflad, når du flyver?

»Næ, det gør jeg ikke. Mit CO2-fodspor er i det hele taget noget lort, for jeg kører også altid rundt i bil. Jeg cykler aldrig, for det har jeg ikke tid til. Men når der kommer el- eller brintbiler i en lidt mere funky udgave, så vil jeg have sådan en«.

Du rådgiver firmaer om social ansvarlighed. Tænker du selv over, hvordan de ting, du køber, er produceret?

»Ja, det gør jeg. Jeg har boykottet flere firmaer gennem årene på grund af det. Det siger sig selv, at hvis en ting kun koster 10 kroner, så har de mennesker, der har lavet den, ikke fået særlig meget i løn. Men jeg er ikke fanatisk. Jeg synes jo heller ikke, at der er nogen grund til, at børn går rundt i en Ralph Lauren-flyverdragt eller en kashmirsweater, når de alligevel bare sidder og tværer banan ned i den«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden