Gadepoet. At skrive fylder meget i Jesper Dahls liv, og han grifler straks indtryk ned, men aldrig i hånden. Uanset hvor han færdes, bruger han sin Mac Book Pro eller iPhone. Foto: Finn Frandsen
Foto: FINN FRANDSEN

Gadepoet. At skrive fylder meget i Jesper Dahls liv, og han grifler straks indtryk ned, men aldrig i hånden. Uanset hvor han færdes, bruger han sin Mac Book Pro eller iPhone. Foto: Finn Frandsen

Mit forbrug

Jokeren: »Jeg får klart mere motion af sex end fitness«

Også som forbruger kører Jokeren sin egen stil. Han reklamerer for pels og giver sin datter majs-legetøj. Han holder af antikvariske bøger, men skriver alt på skærm.

Mit forbrug

Jesper Dahl, aktuel med bogen ’Det er bare ord’, er kendt som Jokeren. Nu vil han gerne have andre til at forstå, at han og brandet Jokeren trods symbiose ikke er identiske.

Naturlig modning og rollen som far til 4-årige Chili har givet ham et bredere fokus. Forstad og kernefamilie har han prøvet, men blodet rullede for stærkt i årerne, så den står igen på stenbro.

LÆS ARTIKEL En toværelses lejelejlighed med rimelig husleje udgør basen, hvilket er praktisk i de perioder, hvor rapperen, musikproduceren og poetens indtægter hælder til den flade side. Men også, når mammon strømmer ind. »For jeg er ikke god til at administrere penge. Har jeg få, bruger jeg få, men har jeg mange, bruger jeg en masse, så mottoet er altid: Tjen mere! Niveauet svinger bogstaveligt fra spagetti med dåsetun til Michelin-restauranter«. Altså ikke noget budget hos dig?»Nej, når kassen er tom, må jeg hive nogle kaniner op af hatten. Heldigvis er jeg ret god til at tjene penge«. Hvor køber du ind?»Mest hos min lokale grønthandler Radisen, der reelt er et lille supermarked«.

LÆS ARTIKEL

Hvor tit laver du mad?

»Nu, hvor jeg har en kæreste, gør jeg det meget mere. Og når jeg har min datter. Eller min kærestes datter er her«.

Hvilke retter?

»Skal jeg komme med eksempler? Jamen, alle mulige slags. Tit dansk eller italiensk – jeg kan diverse varianter over pasta og lasagne. Og så kan jeg selvfølgelig lave retter af, hvad man nu har. Biksemad er godt, hvis der er et par grillpølser eller en rest lammesteg«.

LÆS ARTIKEL

Varer, du ikke vil købe?

»Jeg er posterboy for Kopenhagen Fur, så nej. Jeg er pro landbrug«.

Hvad forkæler du dig/jer med?

»Så går vi sgu nok ud og spiser gourmet. Der er mange gode restauranter i København, som ikke er særlig dyre, altså sådan månedslønsdyre, man kan slippe med cirka 2.000 kroner. Eller god rødvin og noget ost og pølse«.

Dyrker du motion?

»Nogle gange træner jeg i Fitness World. Og sex. Ja, mest sex faktisk. Jeg får klart mere motion af sex end fitness. Uproportionalt meget mere. Det er glimrende cardiotræning, man presser jo sig selv helt vildt«.

LÆS ARTIKEL

Hvilke ting vil du nødigt undvære?

»Min MacBook Pro er nærmest en forlængelse af mine fingre. Når jeg færdes ude, skriver jeg tit indtryk ned på den«.

Nu er du forfatter. Køber du bøger?

»Ja, især antikvariske. Ikke nødvendigvis førsteudgaver, men så tæt på originalen som mulig. Jeg kan godt lide de der cut-up-udgaver og har f.eks. sprættet Suzanne Brøggers ’Creme fraiche’ op side for side. Det er pissebesværligt, men der er noget særligt over gulnet papir og flossede kanter«.

Hvad bruger du flest penge på?

»Cigaretter, orange Kings. Det er pissedyrt. Med to-tre pakker om dagen bliver det en halv husleje om måneden«.

LÆS ARTIKEL

Andre prioriteter?

»Jeg kan godt lide tatoveringer og har fået lavet mange hos Aces High. F.eks. en kontakt, for jeg manglede en stopknap, men det endte med en on-on-version, for der sker jo hele tiden noget«.

Går du op i tøj?

»Har ingen fornemmelse af beløb, men jeg kan godt lide mærker som Carhartt, Le Fix, ArmorLux og Adidas. Både tøj og sneakers – især Top Ten, men modellen, jeg har på, hedder Busenitz«.

Hvordan har du det med gaver?

»Jeg elsker både at få og at give. Har givet min datter en iPad, men hun blev faktisk lige så glad for en pose majsdutter fra legetøjsbutikken Kusine Bodil. De binder til hinanden, så man kan lave en slags popcornsbyggeri! Altså det er ikke sådan noget Rudolf Steiner-noget, men opdragelsesmæssigt sidder mange af 70’ernes gode værdier stadig i mig, måske med lidt flere grænser«. FACEBOOK


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden