Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dyre reparationer skaber overforbrug

Syv ud af ti kasserer varer, som de gerne ville have repareret, hvis det ikke var for dyrt. Det skaber et enormt CO2-spild, advarer miljøekspert.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske forbrugere oplever, at møbler, computere, mobiler og husholdningsapparater er så dyre at få repareret, at de bliver kasseret, når de går i stykker.

Det viser en undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget for Politiken blandt godt 1.000 danskere mellem 15 og 74 år. Ifølge undersøgelsen har hver tiende kasseret en vaskemaskine, hver femte en computer og hver fjerde en mobiltelefon i de senere år. 37 procent siger, at de får repareret færre varer i dag end for 10 år siden. Ude i butikkerne mærker man også tendensen.

»Det skal være ret dyre varer, hvis det skal kunne betale sig at skille det ad. Markedet flytter sig, så det fjernsyn, du køber nu, kunne du ikke drømme om at anskaffe dig om to år. Elektronikken udvikler sig så hurtigt, at man ikke kan bruge nye dele i ældre apparater«, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.
CO2-udslippet stiger trods finanskrisen

Men det koster dyrt på CO2-regnskabet, at så mange varer udskiftes, mener videnschef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito. Han står bag en omfattende kortlægning af, hvordan forbruget afsætter sig spor i form af CO2-udslip – også kaldet Carbon Footprint.

»Det Carbon Footprint, som hver enkelt sætter med indkøb af ting og sager, fylder mere end udledningen fra vores energiforbrug. Og der er nærmest sket en fordobling i forhold til for femten år siden, selv om forbruget er faldet i forbindelse med finanskrisen«, siger Torben Chrintz.

Ting og sager står sammen med blandt andet flyrejser og byggeri for en CO2-udledning på omkring 10 ton per dansker.

»Elektronik, tøj og hvidevarer bliver billigere og billigere og incitamentet til at få det lavet mindre og mindre. Producenterne laver i stigende grad tingene, så de ikke kan repareres, eller bare skilles ad, så man selv kan skifte batteri. Vi er inde i en gænge, som absolut ikke understøtter en bæredygtig udvikling«, siger Torben Chrintz.

77.949 ton skrot om året
Det er ikke småting, der købes og smides ud. I 2010 smed danskerne 77.949 ton elskrot ud, afslører Dansk Produkt Ansvars statistik over den kommunale indsamling af elskrot. Samme år blev der indkøbt 120.317 ton varer i samme kategori, som blandt andet omfatter husholdningsapparater, it- og teleudstyr, værktøj og elektronisk legetøj. De mange ton udgør kun en del af, hvad husholdningerne smider ud, for hverken tøj, møbler, porcelæn eller andre ikke-elektroniske varer er regnet med. Desuden regner Dansk Produkt Ansvar med, at en del elskrot kasseres uden at finde vej til den kommunale indsamling.

Men danskerne ville egentlig gerne reparere. Godt 70 procent svarer i undersøgelsen fra FDB Analyse, at de ville få repareret flere ting, hvis det var billigere, både af hensyn til miljøet og for at undgå spild af et godt produkt. Men forbrugerne er ambivalente, for over halvdelen ønsker sig også den nye model på markedet.
Danskerne har et specielt gen

»Jo rigere vi er er, jo hurtigere er vores udskiftning af ting og sager. Vi danskere har et gen, som gør, at vi gerne vil have rigtig mange ting og sager billigt. I stedet for lidt, men godt vil vi hellere skifte det hyppigt ud«, siger Torben Chrintz.

Producenterne gør det ikke let for forbrugerne at vælge en reparation, lyder det fra fagfolk.

»Vi oplever produkter, hvor producenterne stopper med at lave reservedele efter kun to år. De er lavet til at holde, til garantien udløber, og bestemt ikke til at blive repareret«, siger Knud Anker Jørgensen fra reparationsværkstedet ved Miljø- og Energicenter Taastrup.
Minister på vej med ressourcestrategi

Miljøminister Ida Auken (SF) er på trapperne med en ny national ressourcestrategi.

»Virksomhederne skal blive bedre til at lave produkter, der holder længere og kan repareres. Det kræver, at vi forbrugere efterspørger mere bæredygtige produkter, og at vi politikere stiller krav om det. Det gør jeg ved at udarbejde en ny plan for blandt andet at forebygge affald. Det vil være oplagt at se på, hvordan det bedre kan betale sig at få repareret sine produkter, så vi belaster miljøet mindst muligt. Men vi må også se i øjnene, at produkterne tit produceres i udlandet, og derfor vil jeg blandt andet presse på for, at EU-reglerne ikke bare tager højde for produkternes energiforbrug, men også at produkterne kan genbruges og bliver produceret af genbrugsmaterialer«, skriver Ida Auken i en mail til Politiken.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden