Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hulehygge. Et sted som Paludans Bogcafe samler meget af det som Christian Tafdrup holder af.
Foto: Magnus Holm

Hulehygge. Et sted som Paludans Bogcafe samler meget af det som Christian Tafdrup holder af.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Tafdrup: »Jeg bruger flest penge på øl og fornøjelser«

Den strømlinede, kommercielt tænkende programdirektør i DR-serien ’Borgen’ er privat lidt af en anti-forbruger.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han er ikke rar, fastslår Christian Tafdrup om programdirektør Alexander Hjort, som han spiller i tredje sæson af tv-serien ’Borgen’, der havde premiere nytårsdag.

Karakteren er glat, hurtig, fanatisk fokuseret på seertal og udgiftsstyring og på flere måde skuespillerens diametrale modsætning.

For selv om Christian Tafdrups udseende har skaffet ham adskillige roller som prettyboy og storbysmart, modsvares det på ingen måde af hans prioriteter i privaten. Han lægger ikke budget og interesserer sig gevaldig lidt for mærkevarer, design og forbrugsgoder.

LÆS ARTIKEL »Det er virkelig ikke noget, jeg går op i. Forbrugskulturen i intens form virker usmagelig på mig, og jeg keder mig forfærdeligt, hvis folk snakker meget om forbrug«, forklarer han. Hvordan er dit eget forbrug?»Jeg bruger flest penge på mad, drikke, øl og fornøjelser. Jeg betaler mine regninger og køber bøger, skrivematerialer, film og lignende. Men tøj fylder f.eks. ikke meget i mit liv – køber typisk noget en gang om året. Jeg har netop brugt 5.000 kr. og fået bl.a. handsker, sko og en vildt fed jakke fra Cos«. Kan du lide at lave mad? »Ja, men jeg har kun lavet varm mad en enkelt gang siden 12. juli, fordi jeg har haft travlt med optagelser og teater i Aarhus. I de perioder er jeg storforbruger af takeaway og spiser tit ude. Det generer mig ikke at sidde alene på en restaurant, jeg gør det tit og nyder det«.



Hvad forkæler du dig med?

»Banalt. Jeg køber et stykke chokolade. Gourmetchokolade er kedeligt, så gerne Twix, Ritter Sport eller Marabou«.

Dit næste større køb?

»Jamen, det kunne sagtens blive nogle møbler. Jeg vil gerne have en ny seng, nogle nye lamper for at få et bedre lys og en ekstra sofa. Men den slags skal jeg tage mig sammen til. Foreløbig har jeg talt om det i to et halvt år«.

Laver du research før et køb?

»Nej, jeg tager typisk en ven eller min far med i Ikea og beslutter mig spontant. Som regel går det godt«.



Er det gået galt?

»Da jeg for fire år siden flyttede fra Østerbro til Vesterbro, besluttede jeg mig for, at jeg skulle leve mere voksent og mindre studentikost, så jeg smed en masse ud og købte bl.a. en designerlampe, et lækkert bord og en meget stor seng. Bordet har jeg vænnet mig til, men lampen er bare ikke mig, og sengen er alt for hård og fylder næsten hele soveværelset. Jeg valgte ud fra en idé om, hvordan tingene skulle være«.

Og den idé var forkert?

»Ja, jeg kunne i virkeligheden bedre lide mine gamle møbler. Har erkendt, at jeg er lidt gammeldags på det punkt. Jeg kan godt lide det tætte, varme og hyggelige – stilen må endelig ikke være kold og designeragtig. Måske er det en kunstnerkliché, men hellere bøger, plader og billeder end stilige elementer«.



Køber du secondhand?

»Ikke meget, måske nogle gamle lysestager hos en marskandiser, men der skal helst være en personlig forbindelse, så det er bedre at få en lænestol fra mine forældres sommerhus. Vil også hellere indramme en filmplakat, som er et minde, end købe et dyrt maleri«.

Forbrug i fritiden?

»Jeg spiller klaver og guitar, læser og skriver og er med i en filmklub, hvor fem venner mødes en gang om måneden. Vi finder et tema, f.eks. far-søn, og skiftes til at vælge en film, som vi bagefter diskuterer og anmelder med point, så hvert tema får en vinder. Ofte er vi meget uenige, men vi har det vildt sjovt. Den slags forbrug er jeg meget bedre til end at købe praktiske ting som en stavblender eller gode knive«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden