Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dekadence. Cecilie Frøkjær tør ikke tænke på, hvor mange penge hun har brugt på sushi. Men hun har også en svaghed for 'kromad' som stribet flæsk.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Dekadence. Cecilie Frøkjær tør ikke tænke på, hvor mange penge hun har brugt på sushi. Men hun har også en svaghed for 'kromad' som stribet flæsk.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cecilie Frøkjær: Jeg er et monster efter sushi og stribet flæsk

Kun lækkert tøj kan få Cecilie Frøkjær til at slække på kravet om effektivitet.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kontrol og målrettet fokus er gode egenskaber, når man er tv-vært, og de synes at ligge naturligt i dna'en hos Cecilie Frøkjær, aktuel med madprogrammet 'Cecilie & Madklubben' på TV 2.

De er i hvert fald fremtrædende, når hun fortæller om, hvordan hun agerer og prioriterer som forbruger. Hun er bestemt ingen hyggeshopper.

»Jeg finder det udmattende og gør det derfor kun, når jeg er 'sulten' og kan mærke, at jeg har gode ben. Så kan jeg tage en tur på op til seks butikker, hvis jeg er ude efter tøj til mig selv. Mangler jeg en håndmikser eller noget til børnene, laver jeg nålestiksoperationer«.

Så effektivitet er et mål i sig selv?

»Ja. Du ser mig ikke i fire forskellige butikker for at finde den rigtige elkedel. Skal jeg have et nyt kamera eller andet lidt dyrere, bruger jeg dog gerne tid på at tjekke nogle test«.

Kan et køb ikke gøre dig glad?

»Jo, er du vild. Jeg kan føle mig lykkelig bare ved tanken om, at et nyt stykke tøj nu findes i mit klædeskab«.

Er du dygtig til at undgå fejlkøb?

»Jeps, for som regel kan jeg klart mærke ja eller nej i maven. Er jeg i tvivl, går jeg videre og tjekker, om genstanden hurtigt er glemt eller bliver i min bevidsthed og kalder mig tilbage«.

Hvor/hvordan køber du dagligvarer?

»Jeg bor tæt på en Netto, så det er praktisk at handle der. Vil ikke bruge for megen tid på det, så jeg køber stort ind. Især hver anden uge, før mine børn bor hos mig. Jeg er jo fraskilt«.

Hvis du forkæler dig selv med mad?

»Jeg er et monster efter sushi! Hvor andre kvinder køber sko, sviner jeg med pengene her. For 10-12 år siden var jeg nærmest sushi-narkoman. Must have-følelsen kom flere gange om ugen, og som i trance blev jeg med udstrakte arme trukket til salgsstedet. Så slemt er det ikke mere, men jeg kan stadig få hjertebanken, når jeg åbner menukortet«.

Så du er til det lette og eksklusive?

»Bestemt ikke kun. Min yndlingsmad omfatter også stegt flæsk, gerne paneret, med persillesovs; tarteletter og grydestegt and med rødkål og brun sovs, som nok er min livret. Og det skal være kratersovs, altså så tyk, at kartoflerne efterlader kratere«.

Kan du selv lide at lave mad?

»Det er sindssygt hyggeligt at lave mad sammen med andre, og det kan være o.k. at gøre det alene. Men jeg kaster mig ikke ud i avancerede retter og må være ærlig og sige, at jeg nyder, når nogen har lavet mad til mig. I hverdagen går det mest ud på at lave noget sundt, hurtigt og nemt til børnene. Det kunne være fiskefrikadeller med ris og råkost«.

Har du lært af kokkeprogrammet?

»Jeg er blevet mere opmærksom på økologi, fordi kokkene taler så meget om kvaliteten af råvarerne. Håber det bidrager til en god udvikling, hver gang jeg vælger økologisk i stedet for konventionelt. Og at jeg kan købe mig til en bedre samvittighed«.

Er du typen, der laver budget?

»Nej, men jeg har styr på min økonomi, og det har jeg haft, siden jeg fik en, da jeg i 1. g fik mit første job som rengøringshjælp hos naboen«.

Apropos fortid – er du til gamle ting?

»Ja, jeg er ikke typen, der smider ud, fordi alt pludseligt skal være i knækket beige. Jeg holder af ting, der minder mig om noget og trækker tråde baglæns. Det var enormt sjovt, da jeg for nylig var gennem en masse kasser på mine forældres loft. Min første læsebog fik mig for eksempel til at huske mit gamle klasselokale og lugten af min røde skoletaske i nubret læder med to frontlommer og klikspænder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden