Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vagabond. Når hans halvt år lange turne er slut, har Mike Tramp krydset flere kontinenter, så han har brug for 'gode dæk', og det har de 16 år gamle håndbyggede støvler. Hatten er også vigtig for ham, og den kan tåle at blive klemt i kufferten. Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Vagabond. Når hans halvt år lange turne er slut, har Mike Tramp krydset flere kontinenter, så han har brug for 'gode dæk', og det har de 16 år gamle håndbyggede støvler. Hatten er også vigtig for ham, og den kan tåle at blive klemt i kufferten. Foto: Martin Lehmann

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mike Tramp: »Jeg kan ikke fortælle, hvor jeg har et hjem«

Madplan og efterløn er udelukket i den omflakkende musikers liv som moderne vagabond.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michael Trempenau var navnet, da han som barn voksede op på Vesterbro, men ud over at matche den internationale succes passer navnet Mike Tramp præcis til musikerens livsstil som moderne vagabond.

Kunstneren har ikke haft en folkeregisteradresse siden 1982, boet i USA, Australien og Indonesien, men mest af alt har han være on the road, hvilket både geografisk, økonomisk og musikalsk har ført ham vidt omkring.

Således har manden, der i 1989 ved New York Music Award vandt titlen som bedste sanger inden for hård rock, netop udgivet albummet 'Cobblestone Street', hvor han spiller akustisk guitar og synger hjerteblodstekster om de værdier fra opvæksten på stenbroen i 60'erne og 70'erne, som han først som moden mand for alvor har forstået betydningen af.

Påvirker din livsstil dit forbrug?

»Ja, for jeg passer ikke ind i systemerne. Skulle jeg i en bank udfylde et ark for at optage et lån, ville der ikke være rubrikker til mig. Nogle mennesker ved allerede, hvad de skal lave til påske næste år. Jeg aner ikke, om jeg sveder i Indonesien, er på vej gennem Frankrig eller besøger min bror i Slagelse«.

Hvad betyder det rent praktisk?

»Oh boy, jeg kan ikke engang fortælle, hvor jeg har et hjem. Når jeg kommer til Danmark, venter der som regel 20 pakker med bøger fra Amazon på mig hos min bror, for hvor skal jeg ellers få det, jeg bestiller, sendt hen«.

Køber du mange bøger?

»Ja, de seneste år har det været utrolig vigtigt for mig at søge flere informationer, når jeg fatter interesse for et emne. Jeg har over 260 bøger og dvd'er om 9/11 i New York, men det kan også være andre historiske emner«.

Hvordan kommer du rundt?

»Lige nu på min halvt år lange turne i Australien, Tyrkiet, Europa og USA i lejede biler. Helst med æbler, bananer, nødder, vandflasker og en sandwich inden for rækkevidde, men nogle gange får jeg ikke spist, for modsat tiden med band og turbus er jeg mutters alene og skal klare alt selv, også finde job. Det er sgu da et sigøjnerliv«.

Kunne du leve med fast adresse?

»Ja, det kunne jeg godt, for jeg har to mindre børn med min indonesiske kone, og jeg vil gøre meget for at være der for dem og videregive mine værdier i et ikke helt ukompliceret kulturmiks. Men som forsørger skal jeg jo tjene penge, og så må jeg ud på landevejene«.

Savner du forbrug af dansk velfærd?

»Debatten om efterløn kan virke tam, når man har haft base, hvor folk uden tænder bor i papkasser og går med hjemmelavede krykker. Men jeg vil ikke brokke mig. Da jeg tjente store penge, havde jeg chancen for at lægge til side, jeg gjorde det bare ikke«.

Hvilke ting har du altid med dig?

»Mine støvler og hatte, ikke mindst min blåsorte læderhat, som er specialsyet til mig af en russisk indvandrer i Melbourne, og mine ligeledes håndlavede efterhånden 16 år gamle arbejdsstøvler. De er fra en lille butik i Los Angeles, som – når støvlerne bliver slidt – bygger dem op igen, så de forbliver bløde de rigtige steder. To gange har jeg fået dem forstærket. Det koster en fucking formue, men komforten er fantastisk«.

Og selvfølgelig dine tatoveringer?

»Jeg vælger nøje motiverne, som omfatter mine musikalske helte Bob Dylan og Phil Lynott. Ofte får jeg en ny, når jeg har det smertefuldt i sjælen, for så kan det virke forløsende at gå igennem den fysiske smerte. Og det passer mig fint, at de ikke fylder i bagagen, for ud over balance og stabilitet stiler jeg efter at have mindre gods og mere tid til livet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden