Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DNA-dynge. Peter Langdal  er storforbruger af mennesker og opfatter dem som en gave, uanset om han er i familie med dem, arbejder sammen med dem eller møder dem tilfældigt på sin vej.
Foto: Per Folkver

DNA-dynge. Peter Langdal er storforbruger af mennesker og opfatter dem som en gave, uanset om han er i familie med dem, arbejder sammen med dem eller møder dem tilfældigt på sin vej.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teaterchef Peter Langdal: Jeg har købt min signaturbrille for 10 kroner

Peter Langdal tænker på mennesker som råstof, når han skal fortælle om sit forbrug.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når komiker Linda P indtager scenen til aftenens premiere på ’En tjener for to’ på Betty Nansen Teatret sker det i et par islandske støvler størrelse 46, som tilhører Peter Langdal.

Dem, der var fundet frem, gav ikke hendes karakter nok tyngde, så instruktøren smed som noget selvfølgeligt sine egne ind i det fælles projekt.

»Hun bruger mine sko, jeg bruger hendes vidunderlige talent«, siger han.

Den lille episode siger lidt om, hvordan teaterchef og instruktør Peter Langdal kan slippe af sted med at svare »mennesker«, når man spørger til hans forbrug. For selvfølgelig er mennesker ikke ting, men når man beskæftiger sig med kollektive kunstneriske processer, bliver de altså en slags materiale.

LÆS OGSÅ »Jeg bruger mest af alt mennesker. Min familie, folk på arbejdet, alle jeg møder. I intensive forløb kan jeg suge så meget ud af dem, at de kommer til at se godt brugte ud, men jeg bruger jo også mig selv, og forhåbentlig er der balance. Mennesker er for mig en gave«. Kan du uddybe det?»For at mine børn kan overleve, skal jeg tjene penge til forbrug, men det er en mærkelig verden. Jeg er glad for en ny skjorte, når jeg tager den på, men den beriger ikke mit liv, som relationer gør. De får os til at mærke, vi lever«. Så du er hævet over materialisme?»Nej, det provokerer mig bare, hvis det fremstår som det vigtigste. Jeg er glad for den trøje, jeg fik i julegave af min kone, og Lloyd sko er lækre. Men enhver kan se på mig, at mit tøj og mit hår ikke er det væsentligste«. Hvor meget betaler du hos frisøren?»Jeg tror aldrig, jeg har været hos en fremmed frisør. Det klarer min personlige frisørmester, min far på 86 år«.

LÆS ARTIKEL

Hvad med dine berømte briller?

»De runde sorte briller, der for mange år siden fik Synoptik til at kåre mig til årets trendsætter – hvilket fik mine to ældste børn til at falde ned af stolen af grin – købte jeg i Delhi for 10 kroner«.

Hvilke butikker kan du bedst lide?

»Boghandler og byggemarkeder. For at give min bror og mig nogle hår på brystet, sørgede min far, der med egne ord levede af at krølle kællinger, for, at vi i weekenderne lærte at mure og tømre. Det er en stor fordel for mig i dag«.

Har du et yndlingsværktøj?

»Åh, nogle opgaver skal bare klares, men det er skidesjovt at fælde træer. Motorsav kan jeg rigtig godt lide. Så kan man se, det rykker«.



Køber du aldrig dagligvarer?

»I det travle vinterhalvår tager min kone det store slæb. Tit har jeg først fri, når butikkerne er lukket, men lørdage er det typisk mig, der går i Irma, Netto og så videre, fordi jeg er den stærkeste!

Hvordan forkæler du dig selv?

»Når vi er i Italien, vil jeg altid have vongole, ikke hjertemuslinger, men nogle bittesmå, der ligner. Herhjemme nyder jeg f.eks. markedsstemningen i Torvehallerne en lørdag eftermiddag med kone, børn, tapas og rødvin«.

Hvad er du storforbruger af?

»Børneinstitutioner, jeg har jo fem børn! Desuden byggematerialer, bøger, flybilletter og nyheder. Jeg holder fire aviser og vil rigtig gerne se Deadline og den slags programmer«.



Og du har tre boliger?

»I den travle dagligdag er det fantastisk at bo i samme ejendom som min bror og hans familie samt mine gamle forældre, der p.t. hjælper med at passe syge børn. For så hen mod sommeren at pakke en lille taske, rykke til kolonihavehuset på Amager og opdage, hvor lidt man har brug for. Eller til gården på Falster, hvor folk går op i nogle helt andre ting, så det er en fornøjelse i sig selv at læse lokal- og tilbudsaviser«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden