Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økofornægter. Henrik Qvortrup køber  gerne dyre sko. Men dyr mad giver han ikke meget for.
Foto: PER FOLKVER

Økofornægter. Henrik Qvortrup køber gerne dyre sko. Men dyr mad giver han ikke meget for.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Henrik Qvortrup: Der er så megen fesen religion over økologi

Journalist Henrik Qvortrup bliver Rasmus Modsat, når »selvfedt madhysteri« tager overhånd.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når cirka 1.000 Team Rynkeby-ryttere midt i juli sætter kurs mod Paris for at træde et tocifret millionbeløb hjem til gavn for kræftramte børn, er politisk kommentator på TV 2 Henrik Qvortrup blandt debutanterne.

Han har sammen med sin 22-årige søn meldt sig til den 1.300 km lange velgørenhedstur, der koster 13.300 kr. per snude.

Beløbet dækker bl.a. cykel, tøj og hoteller, og på den måde kan han både holde aktiv ferie med sin ældste søn og bidrage til et godt formål.

Kravet om forud at træne mindst 2.500 km på den udleverede cykel skræmmer ham ikke.

LÆS OGSÅ

»Jeg dyrker masser af sport og holder eksempelvis meget af at cykle i skovene ved mit hus i Sverige, så kondien er jeg ikke nervøs for. Men jeg er noget spændt på ryg og røv for nu at sige det ligeud, for vi kommer til at sidde mange timer på sadlen.

Heldigvis får vi råd fra garvede ryttere om at lægge en rød bøf i bukserne og sådan noget«.

Har du haft mange cykler i dit liv?

»Nok omkring 30, men jeg har godt nok også fået stjålet mange. Den første, jeg rigtig husker, var en rød racer fra Schrøder Cykler, som jeg importerede fra København til Aarhus i 9. klasse, da alle de barske drenge fik en Kreidler-knallert, mens alle dydsmønstrene, som jeg jo hørte til, fik en racercykel«

Hvilke køretøjer har du i dag?

»Ud over cyklen fra Team Rynkeby har jeg en lækker crosscykel fra Koga, der er tilpas robust til svenske grusveje og en praktisk Batavus med et lille lad foran til indkøbsposer, hvis jeg skulle blive fristet.

Men mit daglige transportmiddel er en Mercedes. At være ordentligt kørende må være et af privilegierne ved at blive ældre«.

Researcher du forud for et køb?

»Lidt, for jeg er handelsmand og vil have rabat, når jeg køber cykel eller bil. Desværre er det sværest at få, når man er mest opsat på at købe. Med min forkærlighed for dyre biler har det medført nogle mindre heldige investeringer. Derfor har jeg nu en lejet bil!«.

Hvordan klares de daglige indkøb?

»Vi bruger nemlig.com, hvor man kan få alt, og de tager tomme flasker med, så man slipper for at stå at fedte med dem ved klistrede flaskeautomater. Jeg finder heller ikke stor fornøjelse i at lave mad. Spørg mine børn. De har prøvet 344 variationer af pasta med kødsovs og 'noget' med ris«.

Hvad kan fornøje dig som forbruger?

»Ud over bøger er jeg glad for mit gamle Rolexur og håndsyede Churchsko, som ikke er billige, men virkelig holder længe.

Jeg kan lide, når ting ældes med ynde, og finder det dybt tilfredsstillende at aflevere et par syv år gamle sko til en dygtig skomager og få dem tilbage i perfekt stand.

Jeg elsker nypudsede sko, også selv at pudse dem – processen er nærmest balsamisk. Har en hel kasse med remedier og inddrager børnene, som holder skoen, mens jeg polerer efter ved at trække et foldet viskestykke fra side til side hen over«.

Håndsyede sko – er du et luksusdyr?

»På nogle felter, på andre har jeg det absolut fint med standardvarer. Jeg bruger eksempelvis ikke ret mange penge på mad og glæder mig, hver gang den økologiske og dobbelt så dyre udgave af et produkt kommer på sidstepladsen i Politikens blindtest«.

Hvorfor det?

»Fordi der er så megen fesen religion over økologi, og det selvfede madhysteri hos dem, der har råd, får Rasmus Modsat op i mig.

Jeg gider heller ikke sidde som statist i stjernekokkenes totalteater og høre, om brødet af bagt af hvede fra den ene eller den anden skråning. Til daglig kan jeg sagtens leve af baked beans og frostpizzaer«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden