Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
hyldemeter. I et anneks i haven opbevarer Lene Siel gamle møbler, der venter på at blive sat i stand. Blandt andet tallerkenrækken, som hun vil male lys grå. Alt er netop rykket uden for, fordi rummet skal bruges til ældste datters studenterfest. Foto. Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

hyldemeter. I et anneks i haven opbevarer Lene Siel gamle møbler, der venter på at blive sat i stand. Blandt andet tallerkenrækken, som hun vil male lys grå. Alt er netop rykket uden for, fordi rummet skal bruges til ældste datters studenterfest. Foto. Finn Frandsen

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lene Siel er en 'krejler': »Der findes næppe et loppemarked, jeg ikke har besøgt«

På pr-billeder fremstår Lene Siel ofte sart og velstylet, men sangerindens private forbrug er præget af stor spontanitet.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sankthansfest med bål, madkurv og sommerviser er på mange menneskers program i aften.

I hovedstaden kan den stemningsmættede tradition blandt andet opsøges i Tivoli, hvor Lene Siel giver en koncert, der afsluttes med båltænding og Holger Drachmanns berømte midsommerkvad.

Sangerinden er en af de få danske kunstnere, der kan dokumentere sin folkelige popularitet med et salg på over 1 million album. At det ikke har manifesteret sig i en velpolstret bankkonto, forklarer hun med sin egen naive tillidsfuldhed. Men for en håndfuld år siden fik hun nok, brød med sine partnere for selv at gribe den professionelle styrepind.

LÆS ARTIKEL

»Processen har også gjort mig langt mere bevidst om mit private forbrug. Jeg er begyndt at samle kvitteringer for at få overblik over, hvad vi bruger pengene på, for jeg har erfaret, at det giver en god ro at have styr på de ting«, forklarer Lene Siel.

Er det nyt for dig?
»Ja, af natur er jeg en meget spontan forbruger, der let lader mig begejstre. Med tiden er jeg dog blevet bedre til at styre mig, fordi jeg tilpas tit har erfaret, at jeg alligevel ikke havde brug for eller plads til tingen«.

Hvad kan især begejstre dig?
»Jeg gider ikke købe tøj, men fristes af møbler, boligudstyr og blomster. Hvis jeg ikke levede af musik, ville jeg nok gå efter at blive indretningsarkitekt. Jeg har indrettet vores stue på hundrede forskellige måder, og vores anneks er proppet med møbler fra loppemarkeder! Jamen, jeg elsker møbler og har et eller andet med gamle møbler, som jeg vil sætte i stand«.

Så du køber gerne brugte ting?
»Der findes næppe et loppemarked, jeg ikke har besøgt, ofte sammen med mine døtre, for de synes også, det er sjovt. Jeg har været vild med countrystilen og erhvervet en masse lækre ting, f.eks. porcelæn, plaider, små skåle af sølv og glas. Men også på det punkt føler jeg mig mæt og er på det seneste gået mere i retning af en mere stringent stil. Der er da sluppet en Eames-stol ind«.

Dit seneste større køb?
»En liggestol, som jeg købte spontant, da jeg så den i butikken, der ikke havde de stole, jeg var kommet efter. Og det næste, jeg skal skillinge sammen til, bliver nok nogle kurvemøbler og et plankebord til vores sommerhus. Efter i årevis at have lejet det samme i Marielyst har vi for nylig selv købt«.

Har du fast rutiner mht. dagligvarer?
»Nej, det kommer næsten hver dag bag på mig, at vi skal have aftensmad, og så må jeg ud og købe noget. Ikke særlig økonomisk, men sådan gør vi altså her. Jeg handler lokalt, mest i Fakta, og supplerer med varer fra Irma og en god grønthandel, hvor jeg nyder at håndplukke frugt og krydderurter. Jeg sørger for, at vi får en sund og varieret kost, men gør det samtidig let for mig selv, for jeg holder ikke specielt af at lave mad«.

Hvis du vil forkæle dig selv?
»Er jeg helt alene hjemme, er det forårsruller med ris og karrysovs. Det giver gode minder, for det fik jeg tit, når jeg som ung kom sulten hjem efter mange timers træning på rideskolen«.

Fritidsinteresser i dag?

»Jeg rider en gang om ugen, men om sommeren er det meget haven. Jeg holder af at være ude og arbejde, så det virkelig kan mærkes i kroppen, ligesom jeg godt kan lide den kreative proces, når man sætter gamle møbler i stand. Næste projekt er en tallerkenholder købt for et par hundrede kroner på en turne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden