PRAKTISK. Den 15 år gamle Mitsubishi Galant er ikke særlig ’økologisk’, men biskop Elisabeth Dons Christensen valgte den, fordi sæderne er gode og kan lægges ned, så hun kan snuppe en lur og være frisk, når hun passer sit arbejde i det geografisk store stift Ribe. Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

PRAKTISK. Den 15 år gamle Mitsubishi Galant er ikke særlig ’økologisk’, men biskop Elisabeth Dons Christensen valgte den, fordi sæderne er gode og kan lægges ned, så hun kan snuppe en lur og være frisk, når hun passer sit arbejde i det geografisk store stift Ribe. Katinka Hustad

Mit forbrug

Biskop: Overforbruget er tegn på indre tomhed

Ribes biskop Elisabeth Dons Christensen ser menneskers købeiver som et forsøg på at sikre sig. Det vil aldrig lykkes.

Mit forbrug

Masser af mennesker går i kirke juleaften, men placerer religiøse budskaber i en lukket verden, langt væk fra hektisk hverdagsliv og festlige traditioner. Ribes biskop Elisabeth Dons Christensen opsøger præcis det krydsfelt, »hvor teologi og samfund mødes og brydes«.

Det kommer blandt andet til udtryk, når hun ytrer sig i pressen, hvor hun for nylig har sat fokus på forbrugerisme. Et aktuelt tema i julemåneden, og hun uddyber gerne, men først efter at have understreget, at hun ikke vil fremstå from.

LÆS ARTIKEL

»For det er jeg ikke, men sådan en som mig på 69 år har jo nok. Jeg forstår godt, at især unge mennesker går efter at få flere ting. Det er naturligt, mennesker har alle dage omgivet sig med ting«, fastslår hun indledningsvis.

Hvornår bliver det for meget?

»Overforbrug er tegn på indre tomhed. Man køber og fylder op omkring sig i et forsøg på at sikre sig, fordi verden udenfor opleves farlig. Men sikkerheden er falsk, så man står med håret i postkassen den dag, man bliver deprimeret, syg eller mister en elsket. Og man forstår ingenting, for man har jo så meget og burde have det godt. Man kan godt skjule den farlige verden ved at dække sig ind med ting, men det mætter ikke i det lange løb«.

Hvad kan man gøre i stedet?

»Man kan erkende, at det er farligt at være til, men det er også godt. Vi er – hvis vi taler bibelsk – ikke skabt gode, hvilket vi ved, når vi kommer ud til kanten. Men det kristne budskab er, at vi altid er gode nok til Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse og gode nok til hinandens kærlighed, omsorg og tilgivelse. Den stemme drukner let, når vi kaster os rundt i forbrugerræset, for der bliver det aldrig godt nok«.

Andre konsekvenser?

»Det bekymrer mig, når man forbruger mennesker i reality-tv, og at brug-og-smid-væk-mentaliteten også breder sig til medmennesket. Det betyder manglende agtelse for det givne, vores omgivelser – og i sidste ende også for os selv som mennesker«.

Hvilke ting betyder noget for dig?

»Jeg er meget glad for min bil. Ribe er landets længste stift, så nogle gange kører jeg 130 kilometer frem og lige så langt tilbage for at holde et møde med et menighedsråd. Jeg holder også mange foredrag, kører over 30.000 km om året og valgte derfor bil efter sæderne. Jeg vil sidde godt og kunne slå dem ned, så jeg kan snuppe en lille lur.

Bilen er en Mitsubishi Galant fra 1999, som jeg i 2004 købte via Den Blå Avis for 152.000 kroner. Den har kørt 300.000 km med mig, og jeg beklager, at den er ikke så benzinøkonomisk som ønskeligt, men sled jeg den ikke op, ville en anden sikkert gøre det«.

Andre prioriteter inden for forbrug?

»Jeg kan lide god kunst, bøger og tøj. Jeg køber ikke meget, men af en kvalitet, så det holder. Mit yndlingssæt, jakke og nederdel i ruskind, er fra 1996. Som regel går jeg på udsalg, når jeg er til det årlige januar-bispemøde i København«.

Hvor meget vil du betale frisøren?

»Uh, det er blevet dyrt. Faktisk har jeg skiftet, fordi regningen blev for stor. Nu koster det cirka en tusse med klipning og det hele«.

Hvem står for indkøb og mad ?

»Det gør jeg. Min mand har dog ansvaret for at købe ind, når jeg er hos ham i friweekender. Pga. vores job bor vi kun sammen i weekenderne. Jeg er dygtig til andesteg og har købt fire ænder til juleaften, hvor alle børn og deres familier kommer. De hjælper med konfekt samt hjemmelavede retter til den store julefrokost, og min søster bager småkagerne, så jeg er ikke ene om slæbet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce