Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Eventyr. Man behøver ikke eje en kværn eller cabriolet for at eje følelsen af at være på eventyr. Niclas Vessel Kølpin klarer sig fint med en lille rød foldecykel.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niclas Vessel Kølpin: »Jeg er rimelig easy omkring mange ting«

Skuespilleren, som er aktuel i børneforestillingen ’Pippi’, kan godt lide at forsvinde.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som dreng kopierede skuespiller Niclas Vessel Kølpin ofte de stykker, hans far medvirkede i, og opførte dem med venner, kostumer og musik i dagligstuen.

At lege sig fuldt og helt ind i en fantasiverden er det, han husker tydeligst fra sin barndom, og netop nu fylder erindringen ekstra. Han har nemlig set gamle videofilm af sig selv som led i forberedelserne til rollen som Tommy i ’Pippi’ på Bremen Teater 8.-15. juli.

»At genskabe børns fysiske bevægelser, naive måde at tale sammen på og evne til at opdage verden med alle antenner ude er virkelig skægt. Man får barnesjælen tilbage, hvilket nogle gange er ret vigtigt i denne verden«.

Også i forhold til forbrug?

»Jeg er ikke sparsommelig, men tjener heller ikke mange penge, og det har jeg det faktisk fint med. Men når jeg har lidt penge, kan jeg godt lide at hygge mig. Vandt jeg 5.000 kroner, ville jeg skynde mig at invitere min kæreste på en lille rejse og bruge tid med hende«.

Hvad prioriterer du ellers?

»Det, der interesserer mig i fritiden, ligger tæt på det, jeg laver professionelt. Masser af historiefortælling og leg i form af at jamme skuespil med venner og kolleger, og så er jeg en total filmnørd, der elsker at lade mig suge ind i og inspirere af andre verdener«.

LÆS ARTIKEL

Biograf eller hjemmeskærm?

»Når jeg har lyst til at komme lidt væk, går jeg tit i biografen, men jeg ser også mange film på min computer. Tager hele kæden fra ’Huset på Christianshavn’ til dokumentarfilm på dr.dk og streamer fra Netflix og HBO. Det visuelle har altid talt tydeligst til mig«.

Vælger du tøj efter farve og udtryk?

»Jeg kan næsten finde på at købe noget tøj bare på grund af farven – har i hvert fald meget blåt, som er min hovedfarve. Tit køber jeg genbrugstøj, fordi det er billigere, men det er også en god tanke, at det har en historie med et andet menneske, og at man ikke bruger alle Jordens ressourcer til at producere nyt, nyt, nyt«.

Hvad er dit seneste genbrugskøb?

»En cowboyjakke, men det kunne også være jakkesæt, skuespilbøger eller noget helt andet. Det er sjovt at ryge ud i nogle Røde Kors, der ligger gemt væk i udkanten af byen. Der er bedre ting og færre mennesker«.

Hvilke transportmidler har du?

»Min lille foldecykel, der ligner noget fra 1970’erne, er måske mit kæreste eje. Jeg kan godt lide at tage en dag ud af kalenderen og cykle alene på opdagelse. Cyklen er vildt lille og ser ret speciel ud med de små hjul. Jeg gav 400 kroner for den på et marked i Berlin for fire år siden og har siden haft den med overalt «.

Hvad er surt i forbrugsverdenen?

»Når andre hidser sig op over små ting. Jeg er rimelig easy omkring mange ting, så hvis folk brokker sig, tænker jeg: ’Tag det roligt, det hele skal nok gå’. Det er banalt, men jeg har det bedst med, at folk omkring mig er glade«.

Hvis du skal forkæle dig selv?

»Jeg holder af en omgang pasta med rejer, hvidløg, chili, godt med olie, revet ost og måske lidt broccoli. Cola, popcorn og slik hører med til den gode biograftur, og jeg er glad for milkshake og chokolade. Jeg slikker nok et par gange om ugen, men prøver at lade være«.

Har du arvet dine balletforældres kropsbevidsthed?

»Efter fire år på skuespillerskolen med masser af hård fysisk træning, yoga, pilates og alt muligt var jeg i topform, men skal efter en pause strammes op igen. Dog bruger jeg min fysik meget på scenen i forhold til min karakter og kan sagtens se, at jeg har det med fra mine forældre«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden