Genbrug. Signe Wennebergs sommerhus er af nyt, langtidsholdbart FSC-certificeret træ, mens interiør og møbler bliver forskellige former for genbrug. Vimplerne fra rejsegildet er lavet af børnenes gamle natdragter og andre stofrester. Selv er hun iført en kjole, som hun fik for en femmer hos Kirkens Korshær i 1985.
Foto: Ditte Valente

Genbrug. Signe Wennebergs sommerhus er af nyt, langtidsholdbart FSC-certificeret træ, mens interiør og møbler bliver forskellige former for genbrug. Vimplerne fra rejsegildet er lavet af børnenes gamle natdragter og andre stofrester. Selv er hun iført en kjole, som hun fik for en femmer hos Kirkens Korshær i 1985.

Mit forbrug

Signe Wenneberg: For mig er genbrug almindelig sund fornuft

Den erfarne genbrugsguldgraver finder alt fra køkkener til krydderurter i storskrald.

Mit forbrug

For mig er genbrug almindelig sund fornuft. Jeg er ikke født med en guldske i munden, så jeg har lært at være nøjsom. Jeg er som de gammeldags husmødre, der sørgede for at få mest muligt ud af råvarerne.

I min verden er genbrug ikke en modedille eller noget med afskallede shabby chic-møbler. Mit fokus er klima og bæredygtighed, ikke genbrug for enhver pris. Lige nu er jeg i gang med at bygge et bæredygtigt sommerhus af træ.

Sådan et flikker man ikke sammen af nogle gamle paller, for det bliver noget skrammel, der ikke holder længe. Selve huset bliver bygget af nyt, FSC-mærket træ, mens interiøret og alle møbler bliver forskellige former for genbrug. Og håndværkerne er fra lokalområdet, så de ikke skal køre langt i bil.

Det pisser mig af, at den forrige generation byggede så kortsigtet. Det oprindelige sommerhus på grunden var fra 1965. Det var lige til at rive ned og genbruge som vejbelægning. Det nye hus bliver bygget, som vores forfædre og vikingerne gjorde. Det kan holde i 200 år.

Jeg har ingen container på byggepladsen, for alt affald fra byggeriet bliver genbrugt. Jeg har to skure på grunden, hvor væggene bliver beklædt med overskydende træstykker – det flotteste patchwork af små træstykker. Køkkenet bliver et blåt københavnerkøkken, som jeg fandt som storskrald. Det mangler bare en bordplade. Og så har jeg fået tre kasser fliser fra 1928, som en gammel dame var ved at smide ud.

Jeg hader at shoppe i traditionel forstand og får det decideret dårligt i stormagasiner. Men jeg kan sagtens blive shopaholic-høj og glad i låget over et genbrugskup. Som da jeg fandt sofaen til sommerhuset på Lauritz.com: en 240 cm lang sofa i lyst kernelæder til 1.955 kroner. Den har nogle pletter på læderet, men det er o.k., for den er ikke lavet til mig. Jeg belaster ikke verden for at få en sofa.

Min bil er en lille kassevogn, så der er altid plads til at tage nogle brædder eller et par stole med, hvis jeg kommer forbi noget interessant storskrald. Byggepladser og nedrivninger er super steder at finde brugbare ting, som er blevet kasseret. Det er helt vildt, hvad der bliver smidt ud.

Andres fejlleverancer er også et hit. Jeg har fået nogle nye vinduer til sommerhuset. De skulle have været brugt til en fredet bygning, men deres mål var 3 centimeter forkert. Jeg har fundet både nye og gamle vinduer via Den Blå Avis. Terrassedøren er ny – den kunne ikke komme ind i Kasakhstan som planlagt og røg derfor retur til Danmark.

Jeg har altid murerspande, sorte sække og en spade bag i bilen. Så kan jeg nemt grave planter op på byggegrunde, hvor de er ved at blive fjernet. Alle mine planter er genbrug, som jeg har fundet, fået eller byttet mig til. En af mine venner har skaffet mig 30 rabarber og nogle roser fra kompostbunken på Fredensborg Slot.

Jeg har stort set altidhaft høns. De er fantastiske affaldskværne, som æder alt fra bløde kammerjunkere til slatten salat. Jeg sidder i Det Etiske Råds bæredygtighedsudvalg, og til møderne får vi nogle kæmpe sandwich, som ingen kan spise op. Den slags madspild kan jeg jo ikke holde ud, så jeg får alle resterne med hjem til hønsene. Jeg får også rester med hjem fra familiemiddage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da jeg var ung, købte jeg meget genbrugstøj, især hos Kirkens Korshær i Haslev. Jeg havde en masse flot kirketøj – sorte kjoler og veste og hvide skjorter. En af kjolerne fik jeg for en femmer i 1985 – den bruger jeg stadig. I dag køber jeg sjældent genbrugstøj – til gengæld bruger jeg mit tøj i årevis. Mine sønners aflagte tøj bliver sendt videre til min eksmand, som har to yngre sønner.

Genbrugsbutikker i provinsenog i udkanten af de store byer har tit gode og billige ting. Jeg kan også anbefale loppemarkedet i Charlottenlund – her er mange gode ting, og folk er villige til at handle. Jeg har besluttet, at omkostningerne til indretningen af sommerhuset skal gå i nul, så jeg har selv solgt og byttet en masse ting for at få grej til huset.

Jeg tror, jeg har en særlig ’sender’ eller sans, der gør mig i stand til at finde de ting, som jeg har brug for. Men jeg sender lige så gerne ting videre, når jeg ikke har brug for dem længere. Genbrug følger karmaloven – man giver og man får.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce