0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Søren Østergaard: »Jeg er enhver bankrådgivers mareridt«

Zirkus Nemo-direktøren har et helt lager på 2.500 m2 i Jylland med gamle biler, karruseller og guldalderkunst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

rekvisitter. Den specialbyggede, svenske knallert og den blå scooterknallert, begge af mærket Monark, skal bruges i et tv-program. Knallerten tilhører Søren Østergaards karakter Smadremanden.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv i disse måneder, hvor skuespiller og cirkusdirektør Søren Østergaard lever i en cirkusvogn med sin kone, er der ejendele, han bare ikke kan undvære, selv om de konstant skal pakkes op og ned.

For eksempel er hele den ene væg en bogreol, på et bord står flere gamle modeldampmaskiner, og senest er en udstoppet legetøjshund fra 1930’erne, som han faldt over i Svendborg, kommet til. Nu har hans kone gennem 21 år sagt fra over for flere bofæller. Og det tror Søren Østergaard, han kan overholde – måske, i hvert fald.

»Jeg er en sindssyg forbruger. Jeg er enhver forretningsdrivendes håb og glæde og enhver bankrådgivers mareridt. Jeg har et lager på 2.500 m2 i Jylland, hvor der ud over mit cirkus er opmagasineret kunst, automatiske spillemaskiner, pyntegenstande, køkkenudstyr og alt muligt andet«.

»Jeg kunne lave nogle fantastiske loppemarkeder, men jeg kan ikke skille mig af med ting, selv om jeg ved, at jeg aldrig får det brugt. Jeg er begyndt at give lidt væk, men det er rigtig svært for mig. Det er ikke, fordi jeg er nærig, eller fordi jeg ikke har fået noget som barn. Ja, en psykolog kunne sikkert godt få noget ud af det, men jeg er ikke selv kommet så langt«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter