Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rejsevant. Tv-værten Hans Pilgaard elsker at rejse.
Foto: Joachim Adrian

Rejsevant. Tv-værten Hans Pilgaard elsker at rejse.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Pilgaard: Jeg bruger halvdelen af min løn på at rejse

»Jeg har altid lyst til at se endnu mere af verden«, siger tv-værten.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Pilgaard ville ønske, at det var ham, der havde sagt de berømte ord »at rejse er at leve«. For det er så rigtigt, mener tv-værten. Rejser er uden tvivl hans største forbrugspost.

Derfor blev han også henrykt, da han blev spurgt, om ikke han ville være med i et program, hvor han og Jørgen Leth skulle køre rundt i Frankrig. Det er første gang, han er rejsejournalist. Første gang, det er lykkedes ham at få penge for at gøre det, han elsker allermest.

LÆS ARTIKEL

»Det her job er as good at it gets. Jeg sagde ja med det samme; jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville det. Jeg følte mig privilegeret lidt på arbejde under optagelserne. Min mor døde, ti dage før vi rejste, og min kæreste spurgte mig, om jeg var klar til at tage af sted. Men det blev den mest livsbekræftende rejse, jeg nogensinde har været på«.

»Det er selvfølgelig også hårdt at lave, fordi vi giver begge to meget af os selv under optagelserne. Men der var nogle gange undervejs, hvor jeg tænkte: Det her er arbejde. Sådan! Hvis det bliver halvt så godt og sjovt at se, som det var at lave, bliver det et hit. Jeg glæder mig virkelig til, at vi skal optage anden sæson i efteråret«.

Hvor ofte rejser du i din fritid?

»Vi er gerne ude at rejse en gang om måneden. De seneste måneder har vi været på en tur til Stockholm og en anden til Oslo. Jeg har altid lyst til at se endnu mere af verden. Jeg har et gammeldags system oppe i mit hoved, og det har jeg fået min bank med på. I det system har jeg forskellige konti. Den ene hedder ’ferie’ og den anden hedder ’drøm’. Den sidste bruger jeg til at spare op til drømmerejser. Jeg har en drøm om at tage et cruise op til Thulebasen. Det koster en formue, omkring 100.000 kroner. Det er mange penge. Også for mig. Men jeg vil til Grønland, inden jeg ikke er her mere«.

»Når Skat har taget halvdelen af min løn, skal det helst være sådan, at halvdelen af det, der er tilbage, går til rejser. Det er et meget almindeligt spørgsmål i vores parforhold, at vi spørger hinanden: Hvor skal vi hen. Vi har lige købt et verdenskort og hængt op derhjemme. Der er nåle, hvor jeg har været, nåle, hvor Jobbe har været, og nåle, hvor vi gerne vil hen. Han er mindst lige så nysgerrig på verden som mig«.

Hvad undværer du for at rejse?

»Jamen, der er jo andre ting, jeg ikke gør. For eksempel griner folk ad, at jeg kører rundt i en gammel Citroën Xsara. Nogle gange, når jeg kommer ud, tror jeg, folk er overraskede over, at jeg har sådan en bil. Folk forventer lidt, at jeg kommer i en Audi«.

»Jeg var faktisk ude at køre i en Jaguar for nylig. Den var så lækker; jeg kunne have købt den lige på stedet. Den var brugt og kostede ’kun’ 600.000 kroner. Så den var på tilbud. Men jeg endte alligevel med at gå derfra. For hvis jeg kan få en fin bil for 200.000 kroner, er der 400.000 kroner at rejse for«.

Hvorfor er rejserne det værd?

»Fordi jeg tror, det er sådan, vi bliver klogere på livet og på os selv. Nogle gange oplever man noget ude, som gør, at man bliver bevidst om, hvad man har derhjemme. Nogle gange bliver man inspireret ude til at gøre noget anderledes derhjemme. Nogle gange får man vækket en ny drøm, man ikke vidste, der gemte sig i en. Hver gang jeg rejser, tænker jeg, at man rejser for lidt«.

Hvor vigtige er penge for dig?

»Jeg plejer at sige, at penge betyder ingenting, når du har dem. Når du ikke har dem, betyder de alt. Man skal have vild respekt for penge. Hvis ikke du har dem, mister du langsomt din frihed. Men en anden stor værdifaktor for mig er tid. Når man igennem livet bliver konfronteret med dødsfald i familien, skilsmisser og sygdom, opdager man, at tiden er til låns, og at det, at man har det godt, måske også er til låns«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden