Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bogbesat. Sangerinden Fallulah er storforbruger af bøger og elsker at snuse rundt i bogbutikker – her i Den Franske Bogcafé i København.
Foto: Ivan Riordan Boll

bogbesat. Sangerinden Fallulah er storforbruger af bøger og elsker at snuse rundt i bogbutikker – her i Den Franske Bogcafé i København.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fallulah: »Jeg brugte under 200 kroner på 9 måneder«

Sidste år tog sangerinden Fallulah en tøj-detox for at nulstille sin forbrugerhjerne. Bøger er hun dog storforbruger af.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var de der træningsbukser. Dem med knapper hele vejen op ad benene, som alle ungerne havde. Undtagen 9-årige Maria Apetri.

»Mine forældre sagde, at vi ikke havde råd. Det var svært ikke at have de fede ting, som alle de andre havde, da jeg voksede op. Så da jeg pludselig begyndte at tjene voksenpenge, skulle jeg prøve, hvordan det føltes at kunne købe, præcis hvad jeg ville«, siger Maria Apetri, bedre kendt som sangerinden Fallulah.

Det, som Maria ikke havde råd til, fik Fallulah nemlig. Med solide pophits som ’Out of It’ og ’Give Us a Little Love’ har den 31-årige popsangerindes karriere taget fart i både ind- og udland. Nu udkommer Fallulahs tredje album, ’Perfect Tense’, som er tilsigtet både det danske og amerikanske marked.

Men selv om Fallulah i dag har bedre råd til købe det, hun vil, er hendes tøjforbrug blevet tøjlet.

»Jeg har lavet nogle virkelig dumme og dyre køb ud af impulsivitet. For eksempel en smuk kjole, som har hængt i mit skab i flere år, fordi den alligevel ikke sad helt, som den skulle. Den kostede 12.000 kroner. Det er næsten helt pinligt at indrømme. Nu synes jeg, det er for mange penge at bruge på ét stykke beklædning«.


LÆS ARTIKEL

Hvad har ændret sig?

»Sidste år havde jeg et dogme med, at jeg ikke måtte købe tøj et helt år. Hvis jeg absolut var nødt til at købe noget, skulle det være vintagetøj . Det var en slags detox, jeg tog for at nulstille min forbrugerhjerne. Jeg brugte under 200 kroner på omkring 9 måneder.

Jeg endte med ikke at holde den hele året ud, fordi jeg var nødt til at købe nogle nye strømpebukser og tøj til et photoshoot. Men det var rigtig sundt for mig. Et wake-up call i forhold til mit forbrug.


I starten havde jeg en slags abstinenser. Jeg skulle jeg stoppe mig selv, når jeg impulsivt tænkte: Den køber jeg lige! Men efter et stykke tid fik jeg mindre lyst til at købe tøj. Det ændrede mine tankemønstre. Jeg prøver også at tage mere ansvar som forbruger og undlade at bidrage til køb og smid væk-kulturen.

Jeg køber nærmest aldrig tøj i billige tøjbutikker som H&M mere. For det går ofte ud af form, bare man har vasket det en enkelt gang. Det er måske billigt, men man har det ikke særlig længe, og det virker uforsvarligt. Det er derfor, jeg godt kan lide ideen med vintage, hvor tøjet går videre i systemet«.


Er der noget, du altid køber som nyt?

»Bøger. Jeg er storforbruger af den gammeldags slags i papir. Jeg kan godt lide, at jeg er den første ejer af dem. Så kan jeg sætte mit præg på dem og lave æselører. Det er rart at vide, at den bærer præg af mig og ikke andre. Det er noget andet at købe nye bøger, for dem vil jeg beholde for altid. De mister ikke deres værdi, som en modetendens gør«.

Hvor mange har du?

»Omkring 100. Jeg køber især fiktion og biografier af kreative iværksættere. Jeg er gerne i gang med to eller tre bøger på én gang, og jeg har stort set altid en bog på mig. Nogle gange kommer jeg til at købe så mange bøger, at jeg ikke kan slæbe dem med, når jeg er ude at rejse. Jeg kom engang til at købe 10 bøger i en bogbutik i New York. Så måtte jeg efterlade halvdelen hos en veninde«.

Hvor køber du dine bøger?

»Helst i bogbutikker. Jeg kan gå rundt og kigge længe, og jeg kommer tit ud med et par ekstra bøger, som jeg lige faldt over. En af mine yndlingsforfattere er Haruki Murakami, og jeg har to bøger liggende nu, bare fordi jeg så, at de var udgivet. Det er fedt at have en bunke, der ligger og venter på mig«.


Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mette Lützhøft eller Mit Forbrug, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden