Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BALANCE. Et par enkle tips hjælper Charlotte Fich med at navigere, så der bliver plads til glæde over gode produkter i den forbrugsverden, som ellers giver hende dårlig samvittighed. Foto: Ivan Riordan Boll

BALANCE. Et par enkle tips hjælper Charlotte Fich med at navigere, så der bliver plads til glæde over gode produkter i den forbrugsverden, som ellers giver hende dårlig samvittighed. Foto: Ivan Riordan Boll

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Charlotte Fich: »Køb dyrt, for kvalitet holder, og det giver mindre affald«

Tøj er den største fristelse. Skuespilleren nyder omklædningsrummet og har svært ved at lægge tøjet tilbage, når noget klæder hende.

Mit forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øget fokus på genanvendelse har fået mange kommuner til at stille større krav til affaldssortering. Det bander nogle over, men ikke Charlotte Fich, der for nylig fik udviddet sin samling med bøtter til metal, hård plast og bioaffald.

»Jeg har glædet mig til at få flere containere. Så meget at jeg forud samlede i poser og kurve, hvilket fik min familie til at undre sig over, hvad jeg dog havde gang i«, siger hun og forklarer:

»Det er jo sindssygt så mange råstoffer, vi hiver op af jorden til hurtigt forbrug. Det slog mig, da jeg i sommer så hvor mange kondisko, der vadede rundt om havnen i Port de Soller. Jeg kan blive lidt skræmt, for vi ved jo godt, at vores jordklode er under virkelig hård belastning«.

LÆS OGSÅ

Hvordan håndterer du det?

»Alle er nødt til at forholde sig til det, men af og til er man nødt til at stille uskarpt, for ingen kan holde ud at være bange hele tiden. Derfor blev jeg så glad, da jeg på Facebook så tre klare råd om, hvordan man kan gøre en forskel, når man er så heldig at have overskud på budgettet«.

Og hvad er det for råd?

»1: Køb service – det koster ikke noget i miljøregnskabet f.eks. at gå på restaurant, når du alligevel skal have mad. Klarer rengøringen, laver maden etc. 2: Køb dyrt, for kvalitet holder, og det giver mindre affald. 3: Hold dig fra oksekød, for den del af kødproduktionen er virkelig slem i forhold til ressourceforbrug og CO2-udslip«.

Hvordan bruger du dem?

»Jeg genekender, hvordan et dyrt og flot bearbejdet stykke tøj kan forblive lækkert og tidløst i årtier. Hvorimod jeg – når jeg lader mig lokke af hurtige produkter i f.eks. H&M – forfalder til impulskøb. Undlader jeg at købe strømpebukserne, har jeg i 129 kroner til gode på min indre konto til noget godt og bæredygtigt. Fejlkøb og aflagt tøj afleverer jeg til Røde Kors«.

Og pasta med kødsovs er udgået?

»Præcis, jeg har altid bygget måltidet op omkring kødet og arbejder nu på at få den kedelige vegetar ud af hovedet. For selvfølgelig kan jeg lave en salat, men jeg mangler viden og inspiration, så vi har netop bestilt Aarstidernes vegetarkasse med opskrifter, så maden kan blive spændende og få mere smag«.

LÆS OGSÅ

Hvad finder du glæde i at købe?

»Det sjoveste at købe er tøj. Jeg kan lide omklædningsrummet og har svært ved at lægge tøjet tilbage, hvis noget klæder mig, og det er der som regel rigtig meget, der gør, ha-ha. Jeg elsker tøj og mode og køber også mange modemagasiner, fordi det er en fantastisk fantasiverden med plads til drømme. Fotografierne er i sig selv en nydelse, æstetik er et kodeord«.

Yndlingsmærke eller favoritstil?

»Nej, jeg leder aldrig efter noget bestemt. Lader fingrene glide over rækkerne af bøjler og fanges ind af farve, kvalitet eller hvad, der passer i tiden og garderoben. Altså jeg ved, det aldrig bliver noget gult eller grønt, for det klæder mig ikke, og jeg standser altid ved ’den pæne grå sweater’, men køber den ikke, for dem har jeg nok af. Ellers spreder jeg mig bredt, og det er skønt, når en ny designer kommer med noget, der gør noget andet ved en, senest en bluse med silketryk fra Anne Sofie Madsen«.

LÆS OGSÅ

Hvad fylder på budgettet?

»Når jeg hører det madbudget, eksperterne i Luksusfælden meneren familie skal leve for om måneden, kan jeg ikke være med. Næst efter bolig er det klart mad, vi bruger flest penge på, selv om vi supplerer med urter, grønt og frugt fra haven. Jeg er ked af, at samtalekøkken nærmest er blevet et skældsord, for at lave mad, spise og snakke er en dejlig måde at være sammen på«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden