Anh Lês kogebog ’LêLês urtekøkken’ er netop udkommet. Inspirationen fik hun, mens hun gik og rodede i den byhave, hun har etableret i baggården til familiehuset på Frederiksberg, hvor hun bor med sin 7-årige søn, sine forældre, bror og brorens datter.
Hun havde været tæt på at gå ned med stress, kunne ikke længere finde på nye opskrifter til sine vietnamesiske LêLê-restauranter og havde mistet lysten at spise.
»For at prøve at komme lidt ovenpå var jeg begyndt at vinterbade og gå i sauna, hvor jeg sad og lyttede til alle pensionisterne, der talte om deres haver. Og så kom jeg i tanke om, at jeg for nogle år siden havde læst en masse om byhaver i New York«.
Hun hentede jord, købte plantekasser og anlagde højbede. Mens hun gik rundt derude i haven og fandt ud af, at vietnamesiske urter sagtens kan gro under koldere himmelstrøg, kom ideen til kogebogen snigende sammen med lysten til igen at indtage et ordentligt måltid mad.
»Det er det vildeste haveeventyr. Jeg er ellers meget en bypige, men jeg endte med at bruge de 200.000 kroner, jeg havde sparet op til en bil, på at lave byhave«.
Hvad får I typisk til middag hos jer?
»Vores hjem er sådan et familiekollektiv, hvor vi mødes i stueetagen hos mine forældre og spiser aftensmad sammen. Om sommeren griller vi i haven. Det er som oftest min mor, der laver mad, og vi får typisk fire eller fem retter, som man spiser samtidig. Der er altid noget salt, noget syrligt, en grøntsagsret og en suppe. Hvis hun er festlig, laver hun en risnudelsalat eller forårsruller, som man selv skal rulle. Og hvis hun virkelig folder sig ud, laver hun grillede vagtler med five spices, som er en blanding af kanel, stjerneanis, korianderfrø og to slags peber«.
Anh Lê ikke bare dyrker mad i sin have, hun tilbereder også mad i det fri – bl.a. på dette gamle brændekomfur.
Hvor ofte spiser du ude?
»Det svinger meget. Hvis jeg har meget at lave, går jeg ikke så meget ud, og om sommeren har jeg hovedet i haven hele tiden, og så spiser jeg derude. Jeg har skaffet det her gamle brændekomfur, som fungerer supergodt. Jeg går ud, hvis der kommer en ny restaurant, som jeg synes, jeg skal prøve. Og så har jeg nogle stamsteder, for eksempel den japanske Tokyo på Vesterbrogade, som har nogle hot pot-retter, som jeg er vild med«.
Hvad bruger du flest penge på?
»Jeg bruger ikke så mange penge på tøj og sådan noget. Jeg har ti sorte T-shirts, tre par sorte bukser og sorte sko, så det er let. Jeg går også meget ind for genbrug. Heldigvis har mine brødre mindre børn, så de kan få min søns aflagte tøj, og hvis jeg har noget mad tilovers, kan jeg give det til nogle af de andre i huset. Jeg vil ikke have en masse ting, det er bare støvsamlere. Et køkken er jeg dog ikke nærig med. Der skal være det udstyr, der skal være«.
Giver du penge til velgørende formål?
»Jeg støtter SOS Børnebyerne. Blandt andet fik de overskuddet fra min første kogebog. Indtil videre har LêLê-virksomheden indsamlet omkring 500.000 til dem. Vi er jo selv flygtningebørn, så derfor har vi valgt at støtte dem. Jeg var 5 ½, da vi kom til Danmark fra Vietnam. Vi kom med vores ting i to sorte skraldesække. Vi fik mulighed for at flygte, fordi min far kunne sejle, så han skulle være kaptajn på skibet. Der var nok 1.000 mennesker med, da vi flygtede«.
»Danmark tog godt imod os. Mine forældre lærte at tale dansk, og min far fik arbejde. Senere blev min mor køkkenassistent og åbnede sin egen grillbar. På en måde startede LêLê i virkeligheden i 1986 i en grillbar uden for Aalborg«.
