Anders Morgenthaler elsker design, men køber det helst brugt, senest en lyserød sofa fra Normann. Han går i økologisk tøj og får et kick ud af gratis glæder som at læse i naturen.
Foto: Ivan Riordan Boll

Anders Morgenthaler elsker design, men køber det helst brugt, senest en lyserød sofa fra Normann. Han går i økologisk tøj og får et kick ud af gratis glæder som at læse i naturen.

Mit forbrug

Anders Morgenthaler: Det er tamt, når folk i den kreative klasse tror, de er grønne, fordi de køber en kasse hos Aarstiderne

For nogle år siden begyndte Anders Morgenthaler for alvor at gå op i bæredygtighed. Emnet fylder så meget, at han og konen har været nødt til at finde nogle flere at omgås.

Mit forbrug

Anders Morgenthaler har slået noget af en kolbøtte. Engang førte hans designglæde til masser af spontane køb. Når han så noget flot, skulle han da eje det. I dag er han en superbevidst forbruger, der har måttet udvide omgangskredsen for at have nogle at dele interessen for miljø- og klimaforhold med.

Udviklingen er sket gradvist, men kunstneren, der er aktuel med en børnebog om en lille sød røv, følte en indre trang til at være mere konsekvent, da han fik sit andet barn. Han ville finde en måde at forene sin købelyst med ønsket om bæredygtighed. Et velkendte dilemma, som får mange til at føle sig magtesløse, men ikke denne herre.

Jeg får det fysisk dårligt af at se en Tigerbutik og tænker, det er tamt, når folk i den kreative klasse tror, de er grønne, fordi de køber en kasse hos Aarstiderne.

»Jeg har lavet nogle få regler, som gør det overskueligt at tage valg i hverdagen, og jeg insisterer på, at de valg har indflydelse. Selvfølgelig nytter det, når mange gør det«.

Hvad går reglerne ud på?

»For det første skal jeg vente, når jeg får lyst til impulskøb. Det er en konstant kamp, men som regel forsvinder trangen, når jeg overvejer behovet. For det andet køber vi fortrinsvis brugt, f.eks. vores komfur, kaffekværn og mange møbler. Det er sindssygt, hvad man kan få og nogle gange nærmest får smidt ting i nakken. Lige nu er jeg ved at købe nogle Børge Mogensen stole af en, der vist ikke ved, hvad de er værd. Smukt design kigger jeg også efter i brugt udgave hos Bruun Rasmussen eller på Lauritz.com«.

Har du andre fif?

»Når jeg ikke køber brugt, holder jeg mig til firmaer med en grøn profil. Det kan f.eks. være økologiske tøjmærker som Knowledge Cotton og Nudie Jeans, eller firmaer som f.eks. Libertine-Libertine, der udelukkende producerer deres varer i Europa, så arbejdsforholdene er okay, og unødvendig transport spares. Desuden mener jeg, at bøger, musik og film har en bæredygtig effekt frem for forbrug af ting, der er jo mange former for bæredygtighed«.

Oplevelser – hvad med rejser?

»Vi har købt Tesla og er holdt op med at flyve på familieferie. Vi har blandt andet været langt oppe i Norge og tre-fire uger i Italien og Frankrig. Det er ligesom i min barndom, tempoet sættes ned, nu er bilen bare kæmpestor og fantastisk. Det er en imposant bil, ligesom at have en jakke med skulderpuder på, alt for dyr og egentlig ikke min stil, men ingen andre elbiler kan køre så langt, så fuck det og fuck regeringens stupide afgiftspolitik«.

Hvilke afsavn giver dine valg?

»Jeg føler vitterlig ikke, at de forringer min livskvalitet. Problemet er, at jeg fremstår ekstremt hellig og frelst, men det er ikke hensigten. Både min kone og jeg har det skidt, hvis vi – trods den viden vi har – ikke ændrer noget på vores vaner, for det er tydeligt, at verden går i en forkert retning på grund af massivt overforbrug. Jeg får det fysisk dårligt af at se en Tigerbutik og tænker, det er tamt, når folk i den kreative klasse tror, de er grønne, fordi de køber en kasse hos Aarstiderne. Men det må de selv rode med. Større sammenhæng mellem ord og handling har gjort mig gladere«.

Hvad med vanens magt?

»Vi har fuldstændig omlagt vores mad, men efter noget tid finder man ud af, at man ikke savner det, man var vant til. Min kone og store datter er vegetarer, jeg er fleksitar og har opdaget, at den hellige steak har mistet sin betydning. Jeg bryder mig ikke længere om kød som hovedingrediens, tænker mere på det som et krydderi. Men andres vaner betyder nok, at vi har været nødt til at finde nogle flere at omgås, fordi nogle blev trætte af at høre på os«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce