0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindvis af tyrekalve aflives lige efter fødslen

22.000 jerseytyrekalve betragtes som et spildprodukt i mælkeproduktionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

Nam-nam. Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening er i stedet gået sammen om at støtte en lille gruppe økologiske landmænd, der opdrætter jerseytyrekalve og sælger kødet som en specialitet.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tyrekalvene er ikke mere end nogle timer gamle, når de bliver fjernet fra moderen og aflivet.

Først får de et skud for panden med en boltpistol. Bagefter bliver halspulsåren skåret over.

Hvert år bliver mellem 20.000 og 22.000 raske tyrekalve af jerseyracen destrueret lige efter fødslen, fordi handyrene er tilovers i mælkeproduktionen.


Landmændene bryder sig ikke om det

Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer erkender man, at der ligger et etisk problem i at slå nyfødte dyr ihjel.

Landmændene bryder sig heller ikke om det, siger velfærdskonsulent Peter Stamp Enemark fra Videnscentret for Landbrug, Kvæg under Landbrug & Fødevarer.

»Det bliver jævnlig diskuteret i branchen. For kan vi som landmænd og samfund tillade os at opdrætte dyr, som bliver aflivet ved fødslen? Men landmændene har også en forretning, der skal løbe rundt. Den omkostning, det er at opfede en kalv, modsvares ikke af den pris, man får for kødet«, siger han.

Lytter til pengepungen
I 2007 begyndte en lille del af branchen at kønssortere sæden, som er en metode til at undgå tyrekalvsfødsler. I dag er det dog kun cirka 10 procent af sæden, der er kønssorteret. Teknikken er stadig ikke helt billig og drægtighedsprocenten noget lavere. Hos Landbrug & Fødevarer håber man alligevel, at metoden breder sig.

»Man må vægte, om man vil tage mest hensyn til dyreetik eller til, hvad der er naturligt. Vi synes, det er bagstræberisk ikke at benytte metoden, når den er her. Den skal bare forbedres teknologisk, før den har den samme effektivitet som almindelig sæd«, siger Peter Stamp Enemark med adresse til Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse, der er imod kønssortering.

Sidstnævnte kalder det en unaturlig glidebane.

Økologisk Landsforening mener, at det er en misforståelse, at teknologien gør nogen egentlig forskel. Ifølge pressechef Nanna Hyldgaard Hansen er det for øjeblikket kun de mest frugtbare jerseykøer, der er egnede til at blive drægtige med metoden, cirka 15 procent.

»Og under alle omstændigheder ville det ikke løse problemet, hvis vi i stedet fik dobbelt så mange kviekalve, for der er ikke brug for dobbelt så mange malkekøer«, siger hun.

Den holdning deler Peter Stamp Enemark ikke. Det ville give mulighed for større eksport og større udskiftning i bestanden, mener han.

Sælger kødet

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Dado Ruvic/Ritzau Scanpix