Tyrekalvene er ikke mere end nogle timer gamle, når de bliver fjernet fra moderen og aflivet.
Først får de et skud for panden med en boltpistol. Bagefter bliver halspulsåren skåret over.
Hvert år bliver mellem 20.000 og 22.000 raske tyrekalve af jerseyracen destrueret lige efter fødslen, fordi handyrene er tilovers i mælkeproduktionen.
Vækker harme hos Dyrenes Beskyttelse Det viser tal fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. Proceduren anvendes både af konventionelle og økologiske landmænd og vækker harme hos Dyrenes Beskyttelse. »Vi bryder os ikke om det. Det er enormt provokerende at sætte dyr i verden for at aflive dem. Dyrene lider ikke ved det, men rent etisk er der et problem«, siger agronom og dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse Pernille Fraas Johnsen, der mener, at landbruget gør alt for lidt for at finde et alternativ. Jerseykøerne skal helst føde en gang om åretJerseykøerne skal helst føde en gang om året for at holde mælkeproduktionen i gang, men sammenlignet med f.eks. den sortbrogede race er jerseyhannerne langt mindre og har ikke så meget kød på kroppen, at det kan betale sig at fede dem op til slagtning.
Det er enormt provokerende at sætte dyr i verden for at aflive dem
Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse
Landmændene bryder sig ikke om det
Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer erkender man, at der ligger et etisk problem i at slå nyfødte dyr ihjel.
Landmændene bryder sig heller ikke om det, siger velfærdskonsulent Peter Stamp Enemark fra Videnscentret for Landbrug, Kvæg under Landbrug & Fødevarer.
»Det bliver jævnlig diskuteret i branchen. For kan vi som landmænd og samfund tillade os at opdrætte dyr, som bliver aflivet ved fødslen? Men landmændene har også en forretning, der skal løbe rundt. Den omkostning, det er at opfede en kalv, modsvares ikke af den pris, man får for kødet«, siger han.
Lytter til pengepungen
I 2007 begyndte en lille del af branchen at kønssortere sæden, som er en metode til at undgå tyrekalvsfødsler. I dag er det dog kun cirka 10 procent af sæden, der er kønssorteret. Teknikken er stadig ikke helt billig og drægtighedsprocenten noget lavere. Hos Landbrug & Fødevarer håber man alligevel, at metoden breder sig.
»Man må vægte, om man vil tage mest hensyn til dyreetik eller til, hvad der er naturligt. Vi synes, det er bagstræberisk ikke at benytte metoden, når den er her. Den skal bare forbedres teknologisk, før den har den samme effektivitet som almindelig sæd«, siger Peter Stamp Enemark med adresse til Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse, der er imod kønssortering.
Sidstnævnte kalder det en unaturlig glidebane.
Økologisk Landsforening mener, at det er en misforståelse, at teknologien gør nogen egentlig forskel. Ifølge pressechef Nanna Hyldgaard Hansen er det for øjeblikket kun de mest frugtbare jerseykøer, der er egnede til at blive drægtige med metoden, cirka 15 procent.
»Og under alle omstændigheder ville det ikke løse problemet, hvis vi i stedet fik dobbelt så mange kviekalve, for der er ikke brug for dobbelt så mange malkekøer«, siger hun.
Den holdning deler Peter Stamp Enemark ikke. Det ville give mulighed for større eksport og større udskiftning i bestanden, mener han.
Sælger kødet
Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening er i stedet gået sammen om at støtte en lille gruppe økologiske landmænd, der opdrætter jerseytyrekalve og sælger kødet som en specialitet. Cirka 20.000 af de kalve, der aflives hvert år, stammer fra det konventionelle landbrug og omkring 2.000 fra det økologiske.
