EU-MÆRKER. De tre mærker garanterer, at madvarerne er dyrket eller produceret lokalt og at de er fremstillet på traditionel maner.

EU-MÆRKER. De tre mærker garanterer, at madvarerne er dyrket eller produceret lokalt og at de er fremstillet på traditionel maner.

Fødevarer

Dansk mad forspilder chance for EU-branding

Esrum Kloster, Danablue og Lammefjords Grønt er de eneste danske EU-stemplede madvarer.

Fødevarer

Siden 2007 er dansk fetaost blevet solgt under navne som salattern og salatost.

Efter flere års kamp vandt Grækenland nemlig retten til navnet med henvisning til EU's regler om oprindelsesbetegnelse.

Reglerne indbefatter tre madmærker, som fødevareproducenter, der laver regional eller traditionel mad kan blive stemplet med - eksempelvis græsk fetaost, parmaskinke fra Italien og fransk vin.

De mærker er de danske fødevarevirksomheder alt for dårlige til at bruge.

LÆS ARTIKEL

Kun tre danske virksomheder gør brug af mærkerne på trods af, at der er langt flere, der laver traditionel og egnsspecifik dansk mad, og det er ærgerligt, mener Søren Bisgaard fra Fødevarestyrelsen.

»Det er synd, at der ikke er flere der bruger mærkerne, for det kunne være med til at brande produktet og skabe mere eksport«, siger han.

Ikke kultur for regionale forskelle
Søren Bisgaard mener at en del af forklaringen på, at så få danske virksomheder stempler deres varer med kvalitets-anprisningerne, er, at der ikke er kultur for regionale stilarter i Danmark.

»Vi har ikke fremelsket regionale forskelle i madlavningen og produkterne på samme måde, som de har i Sydeuropa«, siger han.

»Mærkerne er meget udbredte i Sydeuropa, hvor der er tradition for mad og drikke, der er laver regionalt«, siger Søren Bisgaard.

Han nævner vin som et eksempel på, at regionen er altafgørende for smagen, brandet, produktionen og ikke mindst prisen.

LÆS ARTIKEL

De seneste par år er der dog kommet øget fokus på de lokale råvarer i Danmark i kølvandet på restauranten Noma's succes.

Restauranten, der er kåret som verdens bedste, gør ligesom flere andre københavnske restauranter en dyd ud af at bruge lokale råvarer.

Kommet for at blive

Søren Bisgaard peger på, at det i høj grad er små virksomheder, der dyrker de lokale råvarer, og at det er en del af grunden til, at de ikke søger om mærket.

»For de små virksomheder kan det være svært at overskue at skulle ansøge om mærket gennem EU-systemet«, siger Søren Bisgaard.

LÆS ARTIKEL

Esrum Kloster, Danablue og Lammefjords Grønt er indtil videre de eneste danske virksomheder, hvis varer er stemplet med et af de tre EU-mærker.

Men Søren Bisgaard forventer, at mærket vil blive mere udbredt i Nordeuropa fremover.

»Det er noget, vi kommer til at se mere af. Mærkernes popularitet er stor i Sydeuropa, så de er kommet for at blive«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden