Fødevarer

Fedtafgiften vil koste en familie 1.000 kr. årligt

Supermarkeder hamstrer fede fødevarer, før en ny fedtafgift fra i morgen får prisen til at stige.

Fødevarer

Alene i går blev der hentet 100 paller tarteletter hos Humlumbrød, som ligger mellem Holstebro og Struer.

De skal være ude i supermarkeder og cateringfirmaer, inden fedtafgiften træder i kraft i morgen.

»Vores højsæson er normalt i oktober, november og december, men i år er sæsonen rykket frem på grund af fedtafgiften«, siger direktør Henning Harregaard fra Humlumbrød.

Normalt bugner lagret, der kan rumme 1.000 paller eller omkring fem millioner tarteletter, i september, så de er klar til efterårssalget, men efter lastbilerne har været der i går, er der her til morgen blot nogle håndfulde paller tilbage på de høje stålstativer.

»Vi har leveret 60 procent flere tarteletter i september i år end i september 2010«, siger Henning Harregaard.

Afgiften kommer i morgen I morgen bliver der indført en afgift på 16 kroner per kilo mættet fedt i varen. Det betyder blandt andet ifølge Ritzau, at en pakke smør på 250 gram vil stige fra 15,50 kroner i butikkerne nu til 18,10 kroner, og et halvt kilo ost 45+ vil stige fra 34,40 til 36,10 kroner. Men også andre varer, der indeholder smør, margarine, olie eller andet fedtstof, stiger. Supermarkederne har da også i disse dage tilbud på margarine og andre varer med et højt fedtindhold. Detailhandelskæden Coop, der driver blandt andet SuperBrugsen, Kvickly, Irma og Fakta, har fyldt lagrene med varer, der kan holde til at ligge lidt længere tid, inden afgiften. »Vi har bestilt ekstra hjem af tarteletter, småkager og andre kolonialvarer«, siger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, Coop, der ikke vil give kunder garanti for at kunne købe til gammel pris, så længe lager haves. »Vi sætter ikke priserne op med det samme, men justerer løbende priserne«, siger Mogens Werge.

Tilbage i det vestjyske er direktøren ikke glad for fedtafgiften, der har givet meget mere arbejde på fabrikken.

»Vi sætter prisen op med 10 procent fra på mandag, men det har været en stort arbejde at regne den rigtige pris med fedtafgiften ud. Vore kunder vil jo ikke betale mere end det, fedtafgiften koster, så derfor har vi minutiøst dokumenteret vores forbrug«, siger Henning Harregaard.

Humlumbrød forsyner primært det danske marked med tarteletter, men har også eksport.

»Der skal ikke fedtafgift på det, som vi eksporterer, så derfor skal vi søge Skat om at få den fedtafgift tilbage. Det giver yderligere administrativt arbejde«, siger Henning Harregaard.

Mange virksomheder er presset
Det er langtfra et emne, som blot optager den vestjyske direktør. Små danske virksomheder skal bruge mellem 100.000 og 300.000 kroner på at tilrette deres it-systemer, vurderer arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

»Administrative udgifter kan næsten kun kan lægges på varen, som i forvejen bliver dyrere på grund af fedtafgiften« siger fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv, der repræsenterer både supermarkeder og importører.

Hensigten med fedtafgiften er at få danskerne til at købe mindre fedtholdige madvarer og altså sundere mad. Men Dansk Erhverv tvivler på, at det går sådan.

»På nogle varer som smør og kød betyder afgiften rigtig meget, men for en stribe sammensatte produkter som for eksempel lasagne, tarteletter og supper vil der blive tale om mindre stigninger, så det vil næppe spille nogen rolle«, siger Lotte Engbæk Larsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



På trods af at den enkelte pakke småkage blot stiger en smule, ender regningen for fedtafgiften på omkring 1.000 kroner for en ganske almindelig familie med to børn, viser et regnestykke fra interesseorganisationen Landbrug & Erhverv. Fedtafgiften skal indbringe statskassen 1,5 milliarder kroner om året. Den regning vil ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer blive sendt videre til forbrugerne.

»Det bliver dyrere at være dansker. En almindelig familie med to børn vil få en ekstraregning på omkring 1.000 kroner om året, hvis de ikke ændrer forbrugsmønster, viser vore beregninger«, siger erhvervspolitisk direktør Lone Saaby. En familie med to børn bruger typisk godt 50.000 kroner om året på dagligvarer. Priserne på fødevarer er verden over på vej op, så hvis de prisstigninger lægges oveni, så koster de en familie med to børn 3.000 kroner.

Tvivl om sundhedseffekt

»Jeg har svært ved at se det sundhedspolitiske i fedtafgiften. Der bliver lagt afgift på ganske almindelige basisvarer som yoghurt, leverpostej og i øvrigt også nøglehulsmærket pålæg, som ellers er godkendt som fedtfattigt. Det er vanskeligt for kunderne at komme uden om fedtafgiften, når de kigger ned i køledisken«, siger Lone Saaby, der forudser, at grænsebutikkerne vil udvide deres varesortiment. Frugt, grønt, fisk, korn, nødder og lette mælkeprodukter er undtaget for fedtafgift, men Dansk Erhverv tror ikke, det for alvor vil flytte vanerne. »Der kan selvfølgelig blive solgt mere af disse produkter, men kunderne er meget prisbevidste, så de vil formentlig kigge efter billigere alternativer«, siger Lotte Engbæk Larsen. Ideen om fedtafgift kom oprindelig fra regeringens Forebyggelseskommission som en måde at gøre danskerne sundere på. Det tvivler de i Coop på vil lykkes. »Danskerne bruger omkring 10 procent af deres husstandsindkomst på fødevarer. Og jeg tror ikke, at de beløb bliver sat op. Det er gået den anden vej de sidste mange år, så jeg tror, at forbrugerne vil vælge billigere og mindre sunde alternativer«, siger Mogens Werge.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden