Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Cecilie Toklum
Foto: Cecilie Toklum

Spisetid. På et af laksefarmerfirmaet Mainstreams 17 anlæg i Nordland, Norge, bor millioner af laks, der tilsammen bliver til 20.000 ton filet. De lever af tørfoder, som her strøs ud til ære for fotografen. Mængderne er så enorme, at foderet konstant pumpes ud i store slanger.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Laksen er en umættelig rovfisk

Laksen spiser så mange fisk, at man nu eksperimenterer med muslinger som foder.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siger man ordet laks, tænker de fleste på en stolt kamp mellem mand og dyr i en strømfyldt bæk.

Det billede bliver ødelagt godt og grundigt på besøg hos en af verdens største lakseproducenter, norske Mainstream.

Om man befinder sig i ferskvandsafdelingen for opdræt af babylaks, på den boreplatformlignende farm med de cirkulære net til de lidt ældre fisk eller i Mainstreams eget slagteri få kilometer derfra, er alt industrielt perfekt og målt og vejet med laserperfektion.

De kæmpe anlæg er på deres egen sci-fi-måde ikke mindre imponerende end det af manden i det brusende vandløb. Runde kupler knejser 15 meter over fjorden, og grønlysende cirkler langs kysten, som viser sig at være oplyste cirkulære net fyldt med laks, minder om natten mest af alt om landingsbaner for flyvende tallerkener.

Umættelige forbrugere
Her i den lille norske kommune Steigen et par 100 kilometer nord for polarcirklen ligger det norske hovedkvarter for et firma, som leverer 7 procent af verdens samlede produktion af laks. En produktion, som – tilsyneladende ligegyldigt hvor stor den bliver – dårligt kan tilfredsstille forbrugernes enorme efterspørgsel.

LÆS ARTIKEL Vores sult efter laks er voldsomt ressourcekrævende. I de tidlige 1980’ere var det ellers meningen, at laksefarming skulle lægge et mindre pres på fangst af vildlaks. Kunne man farme dem, behøvede man jo ikke fange helt så mange. Det omvendte skete. Mere ville have mere.

Pres på klodens fiskeressourcer
Ifølge Jonathan Safran Foers bog ’Eating Animals’ steg fangsten af vildlaks 27 procent fra 1988 til 1997, i takt med at farming eksploderede. Det anslås i dag, at 60 procent af den samlede årligt fortærede laksebestand på 2,33 millioner ton kommer fra opdræt.

Og laksefarming i sig selv lægger et enormt pres på klodens fiskeressourcer.

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) bliver cirka en tredjedel af hele verdens fiskefangst allerede i dag brugt til foder i fiskefarme, hvor blandt andre laks og ørred lever af tørfoder. Mainstreams direktør, Snorre Jonassen, påpeger, at en stor del af fiskefoderet stammer fra skidtfisk, som er fra lokal bifangst. Og han er meget uenig i visse af WWF’s tal. Blandt andet i, at der skulle gå 3 kilo fisk til at producere 1 kilo laks.

Mangel på fisk
Ifølge Snorre Jonassen er WWF’s tal gamle og oplyst uden at tage højde for, at foderet udvikles år for år. Han fastholder, at man i dag bruger 1,4 kilo fisk til at opdrætte 1 kilo laks. Resten kommer fra landbrugsprodukter i form af mel og olie fra soja, hvede og vegetabilske proteiner.

Men han medgiver, at verden med tiden kommer til at mangle fisk.

»Vi kigger hele tiden på alternativer. Blandt andet på forskellige typer alger og andre marineråvarer«, siger han og understreger, at det også er en mulighed at øge mængden af vegetabilske produkter som for eksempel soja i foderet, som allerede i dag består af hele 60 procent vegetabilske produkter.


Blåmuslingen - en miljøfrelser
Hos Mainstream arbejdes der med mere eksperimenterende projekter. Mainstream har indledt et samarbejde med en lokal pioner, skotten Roderick Sloan. Hans projekt går i al sin enkelhed ud på at finde lakseføde, som der er rigeligt af overalt i verdens have, og som derfor vil kunne høstes i nærheden af enhver laksefarm. Hvilket vil sikre en større bæredygtighed end i dag.

Skotten, der oprindelig er kok, er allerede godt i gang med at gøre det til sin levevej at finde lokale produkter, som nordmændene selv aldrig har gidet røre ved. Roderick Sloan leverer for eksempel søpindsvin til Noma og er godt i gang med at skabe en forretning med andre af havets dyr. Muslinger for eksempel.

Og lige præcis den mindst eksotiske af dem, den ydmyge blåmusling, tiltænker han en rolle som lidt af en miljøfrelser.

LÆS ARTIKEL

I stedet for at tage noget fra naturen forestiller han sig helt simpelt at farme muslinger. Ligesom når landmanden planter korn og halm for at have foder til sine dyr.

»Havet har været et integreret økosystem i millioner af år, og vi må lære at nytænke, hvordan vi forvalter ressourcerne, hvis vi skal fodre en verden med konstant stigende befolkning. Grundtanken er at fodre laksene udelukkende med opdrættede marineprodukter snarere end at bruge landbrugsvarer, som kan bruges til menneskeføde«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle vil have laks
Skotten forestiller sig vindmølleparklignende områder langs kysterne brugt til at farme og høste blåmuslinger.

At Roderick Sloan bruger Mainstreams ekspertise og dermed involverer sig med en branche, der igennem mange år har været udskældt, rører ikke friluftsmennesket.

»Alle vil gerne have laks. Mine børn vil gerne have laks. Det er en sund og populær spise. Den skal bare produceres endnu mere bæredygtigt, end den bliver i øjeblikket«. Et udsagn, Snorre Jonassen ikke er uenig i.

Tænk som en videnskabsmand
Derfor eksperimenterer Roderick Sloan og Mainstream nu med at fodre laks, der i naturen ellers lever af fisk og rejer, med blåmuslinger. Et eksperiment, som ellers ikke begyndte så godt.

For hvordan får man muslingekødet ud af skallerne i et omfang og en hastighed, som er nødvendig, når man har i millionvis af munde at mætte?

»Jeg tænker selvfølgelig som en kok og ikke som en videnskabsmand. Så jeg begyndte at koge muslingerne for at skille dem fra skallerne. Det viste sig, at det ville laksen ikke have. Det gik lidt bedre, da vi prøvede at fryse dem i stedet«, smiler skotten, der udmærket er klar over sine stærke og svage sider.

Chililaks
Blandt andet har han stadig den fikse idé at skabe en chililaks ved hjælp af foder. Som den mere realistiske, men alligevel ikke afvisende Snorre Johansen påpeger:

»Vi ved stadig ikke, om laksen har lyst til at spise chili«.

Smagen er måske i den store sammenhæng ikke så vigtig, men den er vigtig for Roderick Sloan. Det var nemlig der, hans idé, naturligt nok for en kok, opstod. Laks er utrolig gode til at optage smag fra deres foder. Blandt andet derfor kan man tydeligt smage forskel på vildlaks og farmede laks. Dog ikke med det resultat, man skulle forvente.

Vi er blevet så vant til den farmede laks, at den i blindtest blandt almindelige nordmænd har det med at vinde over sin vilde slægtning. Den farmede er nemlig noget federe, og det er en smag, de fleste nu er mest glade for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tang-laks

Mainstream og Roderick Sloan kaster sig ikke desto mindre ud i lidt af et smagseksperiment med muslingerne, som vil skabe en helt ny laksesmag: foreløbig »et interessant nicheprodukt«, som Snorre Jonassen kalder det. Og altså et projekt – farmingen til trods – som skulle give et mere bæredygtigt og vel også et mere naturligt produkt, selv om laks altså ikke kunne drømme om at spise muslinger i det fri. Hvor stort indpas muslingelaksen vil vinde, vil tidligst vise sig om fem år. Det tager halvandet år fra fødsel til slagtning, før en ny slags laks vil kunne testes. Og der skal flere generationer og flere års prøver til, før et nyt produkt vil være at finde i køledisken. Den skotske kok har dog ikke tålmodighed til at sætte sig ned og vente på, at hvidkitlede laboratoriefolk fortæller ham, om hans idé kan omsættes til industriskala. Han drømmer allerede videre og noterer med stor interesse, hvad der ellers findes af råvarer i hans elskede hav. »For eksempel findes tang jo også over det hele. Måske det kunne give laksen en god smag«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden