surt. At der skal sukkerafgift på for eksempel rødbeder er unfair, mener mange danskere ligesom ernæringseksperten Arne Astrup.
Foto: RUNE PEDERSEN

surt. At der skal sukkerafgift på for eksempel rødbeder er unfair, mener mange danskere ligesom ernæringseksperten Arne Astrup.

Fødevarer

Ernæringsekspert: Sukkerafgiften er et sundhedsmæssigt vildskud

Kun én procent af danskerne mener, at den kommende afgift på rødbeder er fair.

Fødevarer

Det er surt og absurd, at regeringen vil lægge en afgift på de rødbeder, vi lægger på leverpostejen.

Kun et fåtal af danskerne synes ifølge en ny undersøgelse, at det er rimeligt, at regeringen fra 2013 vil gøre det dyrere at spise populære madvarer som frugtyoghurter, syltetøj, ketchup og syltede asier, rødbeder, rødkål og agurker, skriver 24timer.

Minister: Rødbedesukker er også usundt Kun en procent af de adspurgte synes, at det er fair, at der skal en afgift på såkaldte survarer som syltede agurker og rødbeder.Lidt flere, men kun fem procent, synes, det er rimeligt, at yoghurten skal være dyrere, mens blot tre procent er okay med, at syltede frugter, herunder syltetøj, skal koste mere.

Omvendt accepterer 30-50 procent, at slik, sodavand, chokolade og is skal være dyrere, viser undersøgelsen, som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har fået foretaget.

»Det viser, at befolkningen har regnet ud, at folkesundheden ikke forbedres mærkbart ved, at de undlader at lægge rødbeder på leverpostejmaden. Den giver ikke mening. Regeringen har befolkningen og fornuften i mod sig,« siger Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug og Fødevarer, til 24timer.



Men skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fastholder, at afgiften, der årligt skal indbringe statskassen godt en milliard kroner, giver god mening.

»For det er usundt at spise for meget sukker - uanset om det kommer fra slik, chokolade eller er tilsat i andre fødevarer som eksempelvis asier og rødbeder«, skriver Thor Möger Pedersen i en e-mail til 24timer.

Forsker: Sundhedmæssigt vildskud
Claus Søgaard-Richter anbefaler ministeren at tænke sig om en ekstra gang.

»For det er velkendt, at vi får langt det meste sukker gennem sodavand, chokolade, slik og is. Så læg dog afgiften der, og ikke på nærende og helt normale danske fødevarevarer,« anbefaler han.

Også ernæringsforskeren Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet er kritisk over for afgiften.

»Det er et sundhedsmæssigt vildskud at pålægge afgift på eksempelvis marmelade, for der er trods alt fibre og nærringstoffer i det,« siger han til 24timer.

Hver dansker spiser årligt i gennemsnit 40 kilo sukker, men kun et kilo kommer fra de 2,6 kilo marmelade, en dansker spiser, og kun 21 gram kommer fra survarer.

»Derfor vil en sukkerafgift på disse varer ikke forbedre folkesundheden,« siger den nordjyske marmeladeproducent Richard Fynbo fra Fynbo A/S til 24timer.

Vil måske kunne ændre forbruget

Han mener, at sukkerafgiften udelukkende har som formål at få ekstra penge i statskassen. Arne Astrup synes, at der er tegn på, at afgiften bliver tilrettelagt af personer uden ernæringsfaglig kompetence.

»Afgiften bærer præg af, at der udelukkende er folk fra Skat og Finansministeriet, der har tilrettelagt den. Det er ikke folk, som ved noget om sundhed og ernæring,« siger han til 24timer og opfordrer til, at politikerne flytter forbruget i en sund retning ved at lette momsen på frugt og grønt.

Claus Søgaard-Richter tvivler på, at sukkerafgiften får den lovede sundhedsfremmende effekt.

»Tag nu eksempelvis fedtafgiften, som ikke har ændre folks forbrug mærkbart,« siger han til 24timer.

Alligevel frygter han, at sukkerafgiften i fremtiden vil kunne ændre forbruget, så befolkningen sjældnere indtager kvalitetsfødevarer, men i stedet dårl

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden