Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Måltidskultur. Ny undersøgelse viser, at 79 procent af de danske familier laver mad seks-syv gange om ugen; de bruger længere tid på madlavningen og ser mindre fjernsyn, mens de spiser, end andre danskere.
Foto: Martin Bubandt

Måltidskultur. Ny undersøgelse viser, at 79 procent af de danske familier laver mad seks-syv gange om ugen; de bruger længere tid på madlavningen og ser mindre fjernsyn, mens de spiser, end andre danskere.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny undersøgelse afliver myte: Vi æder os ikke ihjel i junkfood

80 procent af danskerne spiser hjemmelavet mad mindst fem gange om ugen.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele 85 procent af danskerne spiser et hjemmelavet hovedmåltid mindst fem gange om ugen. Det viser en Epinion-undersøgelse med 3.500 udspurgte danskere, lavet for den selvejende institution Madkulturen.

Undersøgelsen er på linje med en FDB-analyse fra 2010, som viste, at 80 procent af danskerne spiser hjemmelavet mad mindst fem gange om ugen, og dermed afkræftes den myte, at danskerne har vendt kødgryderne ryggen for at kaste sig over hurtige købeløsninger.

Den nye undersøgelse viser, at den hjemmelavede mad er så vigtig for danskerne, at når de bliver spurgt 'Hvad er god mad for dig?', svarer flest (51 procent), at den er hjemmelavet, 49 procent svarer, at den 'smager godt', og 44 procent svarer, at god mad er tilberedt af friske råvarer (respondenterne måtte svare ja til mere end et udsagn).

LÆS ARTIKEL »Jeg er lidt overrasket over, at så høj en andel laver mad selv«, siger Judith Kyst, direktør for Madkulturen, som er sat i verden for at give danskerne bedre mad i samarbejde med borgerne og fødevarebranchen: »Undersøgelsen har givet os et andet udgangspunkt for vores arbejde. Vi troede, at vi skulle trodse fastfoodkulturen, men det viser sig, at det mere handler om at udvide danskernes repertoire«. De adspurgte er også blevet bedt om at definere hjemmelavet mad, og her svarer 36 procent - især de ældre - at en hjemmelavet lasagne dækker over, at de har lavet alt fra grunden. Hovedparten på 50 procent definerer en hjemmelavet lasagne som en, hvor man har købt færdige plader og en færdig tomatsauce, mens 12 procent mener, at en lasagne lavet på en pulverblanding, hvor man kun tilsætter stegt kød, går som hjemmelavet. Det bekymrer ikke Judith Kyst: »Jeg vil sige, at det er hjemmelavet mad i en moderne kontekst. At folk køber pizzadej, putter fyld på og kalder det hjemmelavet, er fint nok. Vi vil ikke gøre os til eksponenter for, at man skal lave så meget som muligt eller løfte pegefingre, men være pragmatiske. Vi har brug for flere moderne convenience-løsninger som for eksempel netbutikkernes måltidskasser, hvor man let og hurtigt kan lave sig et måltid, fordi alt er samlet«. Familierne slukker tv’et Især familierne er flittige i køkkenerne, viser undersøgelsen: 79 procent af husstande med hjemmeboende børn laver mad 6-7 gange om ugen, mens det for husstande uden hjemmeboende børn gælder for 67 procent. Og ikke nok med, at familierne oftere er i køkkenet, de bruger også længere tid derude: Blandt børnefamilierne bruger halvdelen mindst en time på madlavningen, mens det kun gælder for cirka en tredjedel, 37 procent, af de øvrige danskere. Børnefamilierne bruger længere tid til trods for, at det især er dem - 40 procent - der angiver, at tid er en vigtig faktor for, hvilken mad de spiser i hverdagen: Det skal være hurtigt og nemt at tilberede. Det er en faktor for kun 28 procent af befolkningen generelt. »Måltidet er ligesom blevet den sidste bastion i den travle hverdag. Det kan godt være, at vi kan færre retter på rygraden end vores bedstemor, men vi holder fast i at spise sammen, i måltidet som værdi. Her er der meget at bygge på, det fælles måltid er ikke en kultur, vi skal opfinde. Men vi laver ikke så meget mad sammen og heller ikke med børnene, viser undersøgelsen. Det skal vi gøre noget ved«, siger Judith Kyst.

LÆS ARTIKEL

At børnefamilierne tager måltidet som institution mere alvorligt end andre, viser sig også, når man spørger, om fjernsynet kører, når man spiser: Det erklærer 46 procent af alle sig enig eller helt enig i - mens det kun gælder 27 procent af børnefamilierne.

Jo længere man kommer mod hovedstaden, jo mere er den varme hjemmelavede middagsmad dog under pres: Hvor 73 procent af landets provinsboere (uden for de fire største byer) spiser varm mad mindst 6 gange om ugen, gælder det kun 64 procent af københavnerne. Det er også især i hovedstadsområdet, at flest svarer, at det er tidsforbruget, der afgør, hvad de tilbereder af mad: 33 procent mod 23 procent fra det øvrige Sjælland.

Undersøgelsen peger på, at det kan skyldes, at folk i store byer har langt flere muligheder, når det gælder fastfood og gode alternativer til pizzeriaer og burgerbarer. Ligesom en del af forskellen måske kan forklares med, at der bor flere enlige i København.

Børnene bestemmer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen viser også, at børnene har indflydelse på, hvad der bliver spist i familierne. 20 procent angiver, at det faktum, at ’hele familien kan lide maden’, er med til at afgøre, hvilken mad forældrene spiser i hverdagen. To ud af tre voksne i hjem med børn siger sågar, at deres børn 'i høj grad påvirker, hvad jeg spiser'. »Det er vi som forældre selv ude om«, siger Judith Kyst: »Og her vil jeg godt lige kippe med flaget og sige, at børnene skal udfordres på smagen. Vi har lullet os ind i normer om, hvad børn godt kan lide, og jeg synes, at vi skylder dem at give dem større smagsoplevelser, end at alt skal smage af lasagne og ketchup«.

LÆS ARTIKEL Selv om forældrene føler sig pressede af børnenes ønsker til maden, er der ikke synderlig stor forskel på, hvad danskere i forskellige aldersgrupper spiser til aftensmad. På danskernes top 10 finder man 7 gengangere - uanset om man er 18, 40 eller 70 år: kylling, pastaret, gryderet/bolognese, frikadeller, hakkebøffer, salat og laks/anden fisk. »Vi er ikke særlig opfindsomme. Vi kan godt lide at se livsstilsprogrammer om mad og læse om det i bladene, men når det bliver hverdag, og vi står nede i butikken, skal det gå stærkt, og så bliver det til noget hakket kød eller nogle laksefileter, som vi kan huske, at vi kan lave noget hurtigt ud af. Listen over yndlingsretter viser også, at det er meget kødtunge retter, vi spiser. Jeg tror, at hvis vi til en start viser danskerne, hvordan man kan variere de 10 retter, for eksempel ved at putte mere squash ned i retten med boller i karry eller tilsætte rodfrugter til sovsen og bruge lidt mere krydderi, så kan vi udvide kompetencen derfra«. Senere på året lancerer Madkulturen, i samarbejde med Danske Madpublicister og Mad+Meider, et DM i Hverdagsmad, der skal opfordre og hjælpe danskerne til nytænkning. FACEBOOK







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden