Affaldsglæde. For Johannes Vad er det at 'skralde' blevet en ideologi i sig selv. Foto: Anders Kamp

Affaldsglæde. For Johannes Vad er det at 'skralde' blevet en ideologi i sig selv. Foto: Anders Kamp

Fødevarer

Johannes finder 80 procent af sin mad i skraldespande

At 'skralde' er blevet en ideologi i sig selv for den 27-årige studerende.

Fødevarer

»Vi skal bruge det, der er brugbart«, siger Johannes Vad.

Han er 27 år, universitetsstuderende og selverklæret 'skralder'.

Johannes bor i en lettere rodet 2-værelses lejlighed på Amager fyldt med skrald. Brugbart skrald ifølge hans eget udsagn. Filosofibøgerne på hylden, videofilmene på gulvet, mælken i køleskabet og Johannes Vads noget arrige røde kat har nemlig én ting til fælles. De er alle blevet 'skraldet' - altså fundet i skraldespande og containere rundt om i byen.

SKRIV

Bruger maks. 400 kroner på mad
Johannes Vad fortæller, at den lette motivation til at skralde er at spare penge.

Han bruger maksimalt 400 kr. på mad om måneden, og så behøver han kun arbejde seks timer om ugen ved siden af sit kandidatstudium i sproglig psykologi.

Når han skralder, kan han ikke lade være med at tænke på, hvor mange timers løn, han har sparet. På den måde bliver skraldespanden en kilde til rigdom. Og så er det ikke engang flovt:

»Før var det hjemløse, misbrugere og bumser, der skraldede. I dag kan alle gøre det«, siger Johannes Vad.

Han fortæller, at det 'at skralde' er blevet en ideologi i sig selv.

Overproduktionen og de mange madvarer, som især supermarkederne smider ud, gør, at det er blevet legitimt at skralde. At alle i princippet kan gøre det, uden at der bliver set ned på dem. Selv hans egen far, der er godt oppe i alderen, skraldede en kasse bananer, siger Johannes Vad, der har været aktiv på den front i fire år.

Kun fisken lader han ligge
Johannes Vad går på rov to gange om ugen. Han har ofte et par tomme plastikposer med sig ud, som han kan fylde op på hjemvejen.

Yndlingsofferet er Rema 1000 et par gader væk, der jævnligt fylder skraldespandene op med alskens spændende ting og sager.

Fra babyshampoo til en færdigret med svinekød. Færdigretten fik han til aftensmad i går. Og det meste kan Johannes Vad bruge, for han er ikke kræsen.

»Hvis varerne er åbne, ser jeg på, hvad der ligger i nærheden af dem«, siger han.

Hvis de ser fine ud, tager han dem uanset udløbsdatoen:

»Jeg har en sovs fra 2010 og kærnemælk, som er en måned gammel«, siger han.

Johannes Vad er ikke bange for at blive syg. Tværtimod. Han elsker at eksperimentere. Kun en gang har hans mave for alvor brokket sig. Det skete efter et måltid norsk laks, så fisk rører han ikke igen.

Medarbejderne bliver irriterede
Det er til gengæld også det eneste. Derimod passer han på, at supermarkedernes medarbejdere ikke ser ham alt for ofte.

Selvom det ikke er ulovligt at skralde, bliver de ofte irriterede på ham:

»Derfor skralder jeg oftest om natten«, siger Johannes Vad.

Han fortæller, at det kun er ulovligt, hvis skraldespandene er i lås og slå. Alligevel protesterer han ikke, hvis en medarbejder beder ham om at gå.

For det er vigtigt at bevare et godt forhold til supermarkederne i nærområdet. Det hindrer ham dog ikke i at bevæge sig ud denne solskinsrige eftermiddag.

Der burde ikke være skraldere

»I den optimale verden burde der ikke være skraldere«, siger Johannes Vad på vej ned ad den isglatte gade på Amager og fortsætter:

»Jeg synes, det er fedt, de smider brugbart mad ud, men samtidig synes jeg, det det er synd«.

Det er et paradoks. Johannes Vad synes, det er fedt, fordi han kan leve billigt og slipper for at arbejde. Men han er på linje med dem, som ser det problematiske i produktionen og overforbruget:

»Vi bør ikke købe nye ting, for vi har tingene i forvejen, og vi smider alt for meget ud i forhold til, hvad vi bruger«.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Johannes Vad indrømmer, at han ville skralde uanset sin ideologi, men han ser det som et klart plus, at han både sparer penge og handler i overensstemmelse med hans overbevisning:

»Jeg kan spise buræg med god samvittighed«, smiler han. Ræsonnementet er, at så længe han ikke har købt dem, bidrager han ikke til overforbruget.

Hundekiks til deling
Nede ved Rema 1000 gør Johannes Vad sig lidt af et fund. 20 pakker nudler og 10 pakker hundekiks ligger klar til at blive fortæret. Kiksene har han dog tænkt sig at give til nogle venner med hund i hjemmet.

Han skralder nemlig ikke bare til sig selv, men også til alle, som kunne tænke sig at tage del i de mange fund.

En halvåben pakke rugbrød soler sig oven på sorte affaldsposer.

»Skal du også have den med«, spørger jeg.

»Ja, er du gal«, siger Johannes Vad lettere chokeret over spørgsmålet.

En medarbejder fra Rema 1000 kommer ud for at ryge en cigaret. Han ser noget underligt på Johannes Vad, som har hovedet halvt nede i skraldespanden.

Men de kender tilsyneladende hinanden: »Jeg skulle bare se, hvad I havde i dag«, siger Johannes Vad og vender snuden hjemad.

5 kg madvarer rigere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden