Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Bundskrab. Ikke alle blåmuslinger er fanget på den miljøskadelige måde, men hovedparten er. Og man kan ikke se på MSC-mærket, om der er brugt skadelig trawl eller skånsom line. (Arkivfoto)

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Greenpeace: Du kan ikke stole på miljømærke for fisk

Produkter fra problematisk fiskeri med bundtrawl er forsynet med miljømærket MSC.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det miljømærke, der skulle sikre, at forbrugerne kan trække fisk og skaldyr op af køledisken med god samvittighed, er i flere tilfælde misvisende.

Mærket MSC (Marine Stewardship Council) garanterer, at fisk og muslinger er fanget under hensyntagen til blandt andet havmiljøet.

Men flere af de MSC-certificerede fisk i de danske butikker bliver fanget med bundtrawl, og det er ikke skånsomt over for miljøet ifølge et nyt notat fra Danmarks Tekniske Universitet.

»Giver falsk tryghed« »Fiskeri med bundslæbende redskaber anses for at være en af de væsentligste, menneskeskabte påvirkninger af havbunden og den tilknyttede flora og fauna«, skriver hovedforfatteren til notatet ’Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri’, professor Henrik Gislason fra DTU Aqua. Notatet skal bruges til regeringens indsats for fremme af det skånsomme kystfiskeri – altså det med små fiskekuttere uden bundtrawl – og det er første gang, at de forskellige fiskerier rangordnes på den grønne måde.



»Det viser jo desværre, at MSC-mærket giver en falsk tryghed«, siger Hanne Lyng Winter, marinbiolog i Greenpeace.

Der er uenighed om, i hvilket omfang bundtrawlfiskeri beskadiger bundfaunaen. Men tidligere danmarksmester i undervandsfotografering Dan Kaasby har beskrevet, at han måtte opgive at filme muslingeskrab på bunden af Limfjorden på grund af en muddersky fra trawlet, og at der bagefter »kun var nøgen fjordbund med knuste skaldyr og søstjerner tilbage«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og eksperter som professor i marinbiologi Kaj Sand-Jensen har fastslået, at trawlets skadevirkninger på naturen ikke bare er forbigående, men vedvarende.

Det samme har Miljøcenter Aalborg, der efter en undersøgelse af muslingeskrabet i Limfjorden blandt andet konkluderede, at »samlet set forringes fødegrundlaget for fisk som skrubbe og ål og fugle som hvinand og edderfugl«.

EU-sag mod dansk fiskeri
Man kan ikke præcist se, hvilke af de MSC-mærkede fisk i supermarkederne der stammer fra bundtrawl, fordi samme art ofte fiskes med både trawl, garn og snurrevod. Men det mest problematiske eksempel er netop skrabet efter blåmuslinger fra blandt andet Limfjorden.

Det fiskeri er MSC-certificeret, selv om EU har bebudet en retssag mod Danmark, fordi bundtrawlene er alt for hårde ved de internationalt beskyttede naturområder i farvandet.

»Og helt grotesk bliver det nu, hvor danske fiskere også vil have MSC-certificeret jomfruhummerfiskeriet i Kattegat«, mener Hanne Lyng Winter, Greenpeace.

Hummerfiskeriet er ikke blot skadeligt på grund af bundtrawlet, det fører tillige til store bifangster og meget stort udsmid af torsk, ifølge blandt andet en rapport fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Kattegats torskebestand har det i forvejen så skidt, at det internationale havundersøgelsesråd ICES siden 2002 har anbefalet nul fangster og en minimering af bifangsten.
LÆS OGSÅ


Også WWF Verdensnaturfonden mener, at en eventuel certificering af jomfruhummer fra Kattegat vil være at gå alt for langt.

»Der er store problemer med det hummerfiskeri, det er langtfra bæredygtigt«, påpeger Christoph Mathiesen, fiskeriekspert hos WWF.

DTU-rapporten skriver, at »bundtrawlfiskeriet efter jomfruhummer og blandet konsum umiddelbart synes at påvirke havmiljøet kraftigst, både på grund af tæt bundkontakt og medfølgende påvirkning af bundfauna, men også fordi bifangsten og discarden (udsmidningen) af fisk og skaldyr er høj«.

Også udenlandske forskere har sat stort spørgsmålstegn ved de danske fiskeres intense brug af bundtrawl, blandt andet det amerikanske Yale Center for Environmental Law and Policy.

»Trawling er noget af det værste, fordi man slæber nettet hen ad bunden og påvirker alt muligt andet end lige de fisk, man fanger. Det er billigere og lettere at fange mange fisk på den måde, men man ødelægger hele økosystemet på bunden, når man får planter, små organismer og småfisk med op«, sagde Yale-analytiker Christine Kim i 2010 til Politiken.

Nyt grej til Limfjorden
Lederen af MSC’s Østersøkontor Minna Epps siger, at hun »velkommer al kritik, som er konstruktiv og kan føre til forbedringer«.

»Certificeringen gennemføres på grundig vis af et hold uafhængige videnskabelige eksperter over en periode på typisk halvandet-to år, hvor interessenter udefra som DTU, WWF og Greenpeace er velkomne til at kommentere«, siger hun.

»Hertil kommer, at certificeringen ofte indeholder betingelser om for eksempel at reducere trawltiden eller forbedre fiskemetoderne«, tilføjer Minna Epps.

Hun fremhæver, at netop muslingefiskerne i Limfjorden har indkøbt nyt grej, der er mere skånsomt over for bunden, og at det ikke længere er tilladt at fiske på de mest sårbare områder. Minna Epps påpeger også, at en umiddelbar negativ påvirkning af havbunden ikke er ensbetydende med, at der også vil være negative langtidseffekter.



MSC-chefen ser ikke noget problem i at gå i gang med at vurdere, om jomfruhummerfiskeriet i Kattegat kan certificeres. Hun peger på, at en MSC-vurdering af fiskeriet blandt andet vil se nøje på udsmid, og hun håber, at WWF og Greenpeace vil bidrage med kommentarer, når man skal i gang med certificeringsprocessen.

Coop med Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta er den udbyder, der har flest MSC-fisk. Her forstår ansvarlighedschef Thomas Roland godt kritikken, men mener samtidig, at den er »kontraproduktiv«. Han peger på, at MSC-certificeret fiskeri af muslinger og andre arter trods alt er mere bæredygtigt end det ikke-certificerede.

»Det er, som om det gode bliver det bedstes fjende her. Vores helt store udfordring i øjeblikket er overhovedet at få forbrugerne gjort opmærksom på, at man bør tænke miljø og bæredygtighed, når man køber fisk«, siger Thomas Roland.

Få kender til miljømærke

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han henviser til en nylig undersøgelse i Coops butikker, hvor fire ud af fem forbrugere erkendte, at de slet ikke tænker grønt ved fiskedisken. Færre end hver tredje kender MSC-mærket. Professor Henrik Gislason fra DTU er enig i, at MSC-mærket trods alt »er den mest troværdige mærkningsordning på markedet, og at det er et stort fremskridt, at tre fjerdedele af det danske fiskeri nu er MSC-certificeret«. Hanne Lyng Winter fra Greenpeace er uenig og forstår ikke, hvorfor man overhovedet MSC-mærker fisk fra bundtrawl, når der findes miljøvenlige alternativer. »Dermed bliver MSC faktisk det skånsomme og mere bæredygtige fiskeris værste fjende«, påpeger hun.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden