Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

blodigt. Rose Poultry mener, at slagteriet er for voldsomt til at vise i medierne. Derfor måtte Politiken kun komme på besøg, hvis der ikke var en fotograf med. I stedet har Rose Poultry sendt avisen et stærkt beskåret fotografi, hvor det ikke er muligt at spotte et eneste blodstænk. Billedet her er fra et tidligere besøg hos et andeslagteri.
Foto: Finn Frandsen (arkivfoto)

blodigt. Rose Poultry mener, at slagteriet er for voldsomt til at vise i medierne. Derfor måtte Politiken kun komme på besøg, hvis der ikke var en fotograf med. I stedet har Rose Poultry sendt avisen et stærkt beskåret fotografi, hvor det ikke er muligt at spotte et eneste blodstænk. Billedet her er fra et tidligere besøg hos et andeslagteri.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allahu Akbar - i Vinderup slagter de fjerkræ i Guds navn

Kyllingerne hos Rose Poultry i Vinderup bliver velsignet i Allahs navn, før de bliver slagtet. Det skyldes eksport til muslimske lande.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusinder af slagtede kyllingeskrog bevæger sig langsomt fra rum til rum med hovedet hængende slapt nedad i omtrent 2 meters højde.

Deres ben er fæstnet i gribekløer på et transportbånd, som kører vuggende gennem slagteriets store haller.

Under den endeløse række af slappe kræ står slagteriarbejderne i deres hvide kitler og hårnet.

De fleste bærer høreværn, der skal beskytte dem mod larmen fra industrimaskiner som den overdimensionerede cementblander i rustfrit stål, der dog viser sig at være en tumbler til neutralmarinering.

Svedne fjer og bjerg af hotwings Lugt og duft skifter fra rum til rum. Næseborene møder alt fra blod over svedne fjer til den sødlige aroma fra bjerget af hotwings, som ligger og svupper i marinade, før de ryger i ovnen. Hver slagteriarbejder har et klart afgrænset ansvar. Nogle sætter kyllingeskrog på knager, så fileteringsmaskiner kan befri brysterne, som ryger op på rullebåndet og videre ned i lilla plastikbakker. I et andet lokale skæres gumpene af. De kan sælges i Kina. Andre medarbejdere står og sorterer pølser i vakuumplastikpakker med arabiske skrifttegn. Og så er der de medarbejdere, som står for det allerhelligste: slagtningen.

Dukker op af gulligt vand
De overraskende rolige og stadig levende fugle kommer gyngende med åbne øjne til slagterummet.

Dyrene får dyppet hovederne i et halvanden meter langt stålkar fyldt med vand med strøm i.

Bedøvede dukker de op af det gullige vand og møder slagtemaskinen, der skærer halsen over, så dybrødt blod sprøjter abstrakte plamager på et panel af stål.

Et sidste ord med på vejen
Politiken er på besøg på Rose Poultrys slagteri i Vinderup i Vestjylland.

I dag slagtes en sending kyllinger fra ’De 5 gårde’ – der alene leverer 100.000 fugle om ugen.

Men det er kun en lille del af produktionen på Roses i alt tre slagterier, som afliver, parterer og forarbejder ikke mindre 300.000 kyllinger om dagen – 130 millioner kilo fjerkræprodukter om året.

Hvert eneste kilo er halal. Det vil sige, at kyllingerne skal have halsen skåret over og bløde, mens de stadig lever.

Det er forskelligt, om jeg siger det højt eller inde i mig selv.



Desuden skal en specialuddannet slagteriarbejder velsigne dyrene ved at recitere: ’I Guds navn. Allah er den største’.

’Bismillah Allahu Akbar’, lyder besværgelsen, som hver dag fremsiges hos Rose Poultry og andre danske slagterier.

Siges i dødsøjeblikket
Siden 1970’erne er stort set alle kyllinger i Danmark blevet halalslagtet, ligesom næsten alle danske ænder og kalkuner bliver det, selv om det ikke altid kan ses på pakken.

Ifølge sharia skal besværgelsen siges i dyrenes dødsøjeblik, for at kødet kan være rigtigt halal.

Men det behøver ikke siges højt, fortæller Abdellah Touzani, supervisor for halalslagterne i Vinderup:

»Det er forskelligt, om jeg siger det højt eller inde i mig selv. Jeg siger det, hver gang jeg skifter kniv, og jeg siger det igen hvert 10. til 15. minut. Hver gang siger jeg det 150 gange i træk«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest rentabelt
Der er en pragmatisk begrundelse bag, at Rose Poultry og deres danske konkurrenter halalslagter dyrene. Det er mest rentabelt at slagte hele produktionen på samme måde, når man har sat sig for at sælge kød til muslimer i Danmark og udlandet.

På den måde tjener de danske fjerkræslagterier ifølge Landbrug og Fødevarer årligt 275 millioner kroner på halalmarkedet.

Over 10 procent af den danske fjerkræeksport er til den muslimske verden. Tager man hjemme- og EU-markedet, bliver det godt 23.000 ton dansk halalfjerkræ årligt.

»Vi halalslagter for at tilgodese salget i Malaysia og Mellemøsten«, fortæller Anne Gitte Elbronn, marketingchef for Rose Poultry.

»Danske forbrugere vil helst have brystfileter. Så hvis vi ikke halalslagtede, ville der være meget tilbage på kyllingen, som ikke ville blive brugt. Det er en måde at udnytte resten af dyret på«, siger hun.

Blod er urent
Selv om halalslagtning til tider har været politisk kontroversielt herhjemme, er det praktisk set ikke meget anderledes end traditionel dansk slagtning – heller ikke når det handler om dyrevelfærd.

Den eneste forskel i forbindelse med kyllingeslagtningen er den måde, processen overvåges på.

Og det koster heller ikke danske forbrugere noget, at deres lørdagskylling er halal. Ekstraudgiften til eksportcertifikater til de muslimske lande betales nemlig af importørerne selv.

Islamisk Kultur Center får omkring 500 kroner per halalcertifikat, hver af dem gælder for 25 ton kød og varer i et år. Desuden betaler Rose Poultry imamen et konsulenthonorar, hver gang han kommer på inspektion eller modtager delegationer fra muslimske lande.

Levende gennem slagtemaskinen
Før slagtningen bedøves kyllingerne i strømførende bad, så de stadig er levende, når de møder den effektive roterende kniv, som snitter halsen på 2-3 dyr i sekundet. Langt de fleste af kyllingerne får deres hals snittet, så blodet kan blive pumpet ud af deres kroppe af det stadig bankende hjerte. Ifølge sharia er blodet urent – haram – og direkte usundt for mennesker.

Men nogle af fuglene kramper dog så meget efter de 26 sekunder i strømbadet, at hovedet undgår den automatiske slagtekniv. Her får halalslagterne en ekstraopgave, som ikke har meget med Allah at gøre: De skal aflive de kyllinger, som er sluppet levende gennem slagtemaskinen.

De placerer et snit på kyllingens hals med en skarp kniv, der åbner halspulsåre, strube og spiserør. Det er en blodig ekstraopgave, for det sprøjter indimellem heftigt fra de overskårne halse.

Embedsdyrlægen til stede

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På gulvet flyder blod med fjerrester roligt mod afløbene, og halalslagteren er grundigt beskyttet med rødt gummiforklæde, plastikskåneærmer og hvide gummistøvler. Stålkarret foran slagterne ser ud, som om det er blevet sprøjtemalet rødt af tyk oliemaling. Halalslagterne er der også for at sikre, at dyrene ikke lider. Men indimellem kommer der også en mere officiel garant for dyrevelfærden og kigger på. Imens Politiken overværer kyllingernes sidste sekunder, møder embedsdyrlægen op og er der nogle minutter.

Han stikker en fjer i øjnene på nogle af dyrene for at sikre, at de er ordentligt bedøvede. Kyllingerne reagerer ikke, så embedsdyrlægen er hurtigt til næste inspektion.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden