Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overskudsgrønt. De fjerklædte beboere i hønsegården på Nørrebro spiser blandt andet usælgelige rester fra to af kvarterets grønthandlere. Vil man have friske æg, koster det en omgang hønsepasning. De frækkeste børn i gården kan dog være heldige og få et par æg af gårdmadamme Mette Lise Kappel.
Foto: Joachim Adrian

Overskudsgrønt. De fjerklædte beboere i hønsegården på Nørrebro spiser blandt andet usælgelige rester fra to af kvarterets grønthandlere. Vil man have friske æg, koster det en omgang hønsepasning. De frækkeste børn i gården kan dog være heldige og få et par æg af gårdmadamme Mette Lise Kappel.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 'Fort Goxx' på Nørrebro hedder hønsene Birthe Rønn og Jeppe

I en baggård har beboerne bygget en hønsegård, som er et socialt samlingspunkt.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En åben baggård, hvor høns spankulerer frit omkring, lyder måske ikke som et typisk sceneri fra Indre Nørrebro i København, men den slags opstår, når man drømmer lidt vildt i stedet for at fokusere på problemer og forhindringer.

Fort Goxx hedder den fælles hønsegård i Kirkekarreens Gårdlaug.

LÆS ARTIKEL

Den er bygget af frivillige kræfter og drives i et fællesskab med gårdmadamme Mette Lise Kappel som tovholder og hovedhønsehyrde, som hun titulerer sig selv. Hun bor selv i karreen og er ansat til at holde baggården, der også rummer legeplads, boldbur, bistader og bevoksning.

En halv snes høns rykkede ind i Fort Goxx i maj.

Mette Lise Kappel byder indenfor i det store bur med en bænk i midten. På jorden er nogle af hønsene i færd med at gnaske halvslatten salat i sig. Lækkerierne stammer fra to grønthandlere i Blågårdsgade, som leverer usælgelige rester til Fort Goxx.

Andre høns snupper et støvbad eller er henne hos en far og hans datter, som fodrer dem med blade.

En brun høne ved navn Bodil hopper op på bænken og stiller sig tæt op ad Tjek udsendte. Bodil prøver med intense gok at gøre opmærksom på et eller andet – eller måske bare på sig selv. Hønen Irene holder sig heller ikke tilbage – den tager plads på skødet af mig og vil gerne aes lidt.

Den sølvgrå königsberger Birthe Rønn Hornbech holder sig mere i ro. Hun har fået sit navn, fordi hun ikke siger et kuk, forklarer Mette Lise Kappel.

Og så er der nogle dværghøns, som alle hedder Jeppe og er opkaldt efter ham, som byggede hønsegården.

»Det er kæle- og hyggehøns, vi har her. De får opmærksomhed langt ud over, hvad den basale pasning af høns kræver«, fastslår Mette Lise Kappel.

Masser af hønsehistorier

Både børn og voksne er tiltrukket af hønsene.

LÆS OGSÅ

»Børn elsker at hjælpe til med at fodre dem og se, hvor mange æg de har lagt. Og de fleste voksne har nogle sjove hønsehistorier fra deres eget liv.

Måske er de opvokset på landet, eller også havde deres bedsteforældre høns i haven. Jeg har sågar hørt en kvinde fortælle om sin mors kælehøne, som gik omkring i stuen iført en Pampers Newborn-ble, som holdt på både æg og lort«, fortæller Mette Lise Kappel.

Hun oplever typisk tre reaktioner fra forbipasserende:

»Mange siger, at det er helt fantastisk. Andre spørger, hvorfor vi ikke har en hane. Det har vi ikke, for sådan en galer meget tidligt om morgenen. Atter andre vil vide, hvad vi gør, hvis hønsene bliver ædt. Det ved jeg ikke, for det har vi ikke oplevet«, fortæller gårdmadammen og tilføjer, at hønsegården indtil videre er lukket og låst, når hun eller en af de frivillige med hønsetjans ikke er i nærheden.

En hønsetjans giver adgang til nogle af de nylagte æg og kan f.eks. bestå i at holde åbent hønsehus sidst på eftermiddagen, hvor der kommer mange børn og kigger til hønsene.

Ideen er, at hønsene skal løbe endnu mere frit i baggården, når de bliver så tamme, at de kommer, når man kalder.

»Folk, der sidder i gården, smiler, når der kommer en høne forbi. Man bliver glad og afslappet af at kigge på høns«, har hovedhønsehyrden erfaret.

Hendes næste projekt i hønsegården gælder udrugning af små kyllinger, så der bliver endnu mere at tælle ned til, kigge på og snakke om i gården, som i fremtiden også skal huse kaniner.

»Det gælder om at have et gårdlav, der tør drømme og arbejde for noget i stedet for imod noget«, siger Mette Lise Kappel, som kun har hørt en enkelt beboer brokke sig over hønsene i baggården.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden