Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Haps. Tre, store galiziske sumpkrebs ligger og klapper ad en ål og et par aborrer. Galizerkrebsen har udryddet vores hjemlige flodkrebs i åerne omkring Furesøen.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aggressive arter truer den danske krebs på livet

Den skadelige signalkrebs har bredt sig til hele landet og truer med at udrydde den danske flodkrebs.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krebsegilder er ved at blive populære, også i Danmark. Men i år kan de begynde med en trist meddelelse: Den danske flodkrebs er nu truet i alle dele af landet af invasive krebsearter som den galiziske sumpkrebs og signalkrebsen.

Det er større, mere aggressive krebs, der udkonkurrerer flodkrebsen og i signalkrebsens tilfælde kan bære en dødelig krebsepest.

De invasive krebs kan samtidig underminere kanten af vandløbene og forplumre miljøet i åer og vandløb.

Bærer dødelig sygdom Mandag fik DTU Aqua, der overvåger vandløbene i Danmark, melding om, at der nu for første gang er fundet signalkrebs i et åbent vandløb på Fyn – nærmere bestemt fire steder i Vejstrup å øst for Svendborg.

Senere samme dag tikkede der en mail ind med billeder af krebs, som en lystfisker havde fanget i ruse i Lindholm Å nord for Limfjorden. De hvide aftegninger på kløerne afslørede, at det også var signalkrebs.

»Jeg blev lidt trist. Det var de to landsdele, hvor vi havde troet, at de åbne vandsystemer var gået fri. Det holdt ikke stik. Nu er der signalkrebs over hele landet«, siger seniorforsker Søren Berg, DTU Aqua.

»Men det var til at forudsige, for vi har set, hvordan de år for år har bredt sig. Hvis vi ikke gør noget, er jeg sikker på, at flodkrebsen med tiden vil forsvinde fra vores åbne vandsystemer«, siger Søren Berg.

Signalkrebsen kendes godt af danske skaldyrelskere. Det er nemlig ofte dem, der serveres til svenske krebsegilder. For i Sverige har signalkrebsen stort set udryddet den lokale flodkrebs, der nu kun findes i 1.000 vandsystemer mod oprindeligt 30.000.

Signalkrebsen er både større og hurtigere til at formere sig, og så bærer den ofte på den dødelige svampesygdom krebsepest. Kommer en bestand af smittebærende signalkrebs ned i et vandhul med flodkrebs, vil samtlige flodkrebs blive udryddet på under to uger.

Derefter er der ikke længere noget at gøre – det har vist sig praktisk umuligt at opfiske en bestand, selv om det forsøges i Alling Å ved Randers og er under overvejelse i Furesøen, hvor galizerkrebsen har fået overtaget, siden nogen satte den ud i 1980’erne.

Lovligt at sælge farlige krebs

DTU Aqua har siden 2009 flere gange skriftligt opfordret Naturstyrelsen til at skabe en national handlingplan, der skal stoppe signalkrebsens fremmarch.

Dels ved at kortlægge omfanget af krebsene og udbredelsen af krebsepest, dels ved at indføre regler for fiskeri og et forbud mod at sælge levende signalkrebs herhjemme.

Krebsene er nemlig stort set altid sat ud af mennesker, typisk søejere, der gerne vil kunne fiske krebs til eget forbrug eller salg. Men myndighederne har ikke handlet, siger Søren Berg.

LÆS OGSÅ Naturstyrelsen siger, at de har været aktive, blandt andet med førnævnte forsøg på at opfiske krebsen i Alling Å. Men man erkender, at der ikke er afsat ressourcer til yderligere tiltag. Der kommer dog en oplysningskampagne om invasive arter til efteråret. Også Danmarks Krebseavlerforening har skriftligt bedt Miljøministeriet om at gøre det ulovligt at sælge signalkrebs levende. Men det har ministeriet afvist som unødvendigt, da det i forvejen er ulovligt at udsætte invasive arter. »Men det ser folk jo stort på. Jeg ser hyppigt annoncer for levende krebs til udsættelse i Den Blå Avis, og nogle gange er det invasive arter«, siger næstformand Søren Wiggers.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden