Besværlig. Unge tyr i højere grad til pasta end kartofler, da mange unge synes kartofler er besværlige at lave, viser ny undersøgelse.
Foto: Kåre Viemose

Besværlig. Unge tyr i højere grad til pasta end kartofler, da mange unge synes kartofler er besværlige at lave, viser ny undersøgelse.

Fødevarer

Kartofler er en sjælden spise hos unge

Blot hver fjerde ung spiser kartofler til hverdag, og københavnerne mindre end andre.

Fødevarer

»Vi spiser kogte kartofler cirka en gang om ugen. Vi koger tit ekstra, så der også er til kartoffelmadder dagen efter«.

Sådan siger 20-årige Oscar Sahl. Han bor på Østerbro sammen med sin kæreste, og på det punkt ligner det unge par flertallet af personer mellem 15 og 34 år.

LÆS ARTIKEL

Ifølge en analyse fra Coop er det blot 26 procent af danskerne i denne aldersgruppe, der spiser kartofler på en almindelig hverdagsaften.

De unge begrunder det især med, at det tager for lang tid at skrælle kartofler, forklarer Bente Svane Nielsen, som er projektchef i Coop.

Pasta er nemmere


Særlig hvis man ikke har lært at skrælle kartofler hjemmefra, oplever de unge det som en tidskrævende øvelse.

»Så er det meget nemmere at smide noget pasta i gryden«, siger Bente Svane Nielsen.



De store landsdækkende kostundersøgelser bekræfter tendensen. Den seneste viser, at de unge mellem 19 og 34 år spiser markant færre kartofler end de ældre, oplyser afdelingschef Gitte Gross, som er ernæringsforsker ved DTU Fødevareinstituttet.

Også hun forklarer det med, at de unge opfatter kartoflen som noget besværligt, der skal renses og skrælles i modsætning til pasta og ris.

Som ernæringsekspert ser hun dog gerne flere kartofler på middagsbordene.



»Kartoflen er en super god grøntsag, som mætter meget og er en god kilde til både fibre og vitaminer«, siger Gitte Gross.

Den seneste kostundersøgelse, der dækker 2005-2008, viser, at de unge mellem 19 og 34 år i snit spiser knap 50 gram kartofler om dagen, primært kogte kartofler, mens de 55-64-årige spiser næsten dobbelt så meget om dagen. Familierne vælger også pasta


Det er ikke kun de unge, der vender ryggen til den danske nationalspise. Også blandt den generation, som er en tand ældre og typisk har hjemmeboende børn, er begejstringen for kartofler lille.

Således er det blot 31 procent i den gruppe, der sætter kartofler på middagsbordet til hverdag. Og det kan mærkes blandt skolebørnene, vurderer Coops projektchef.



»Familierne er gået meget over til pasta og ris«, siger Bente Svane Nielsen, og tilføjer:

»De børn, som bor i familier, der ikke spiser kartofler, oplever kartofler som noget kedeligt. For dem er kartofler noget, som er grynet og udkogt«.

Generelt spiser alle danskere færre kartofler hvert år. Sådan har det været de sidste fem år, viser Coops tal. En god knold

Det skyldes blandt andet også, at kartoflen er blevet skældt ud for at være for fedende, vurderer ernæringsforsker Gitte Gross: »Kartoflen har fået en rigtig dårlig medfart af mange sundhedsapostle, og det er ærgerligt, for det er en god knold med få kalorier i forhold til pasta og ris«, siger ernæringsforsker Gitte Gross, DTU Fødevareinstituttet. LÆS OGSÅ



Coop står bag skoleprojektet GoCook, der kører lige efter efterårsferien. I tre uger leverer Coop-butikkerne gratis smagekasser med råvarer og opskriftshæfter til undervisningen i hjemkundskab i 4.-7. klasse.

Det sker for at give børnene nye smagsoplevelser og mere appetit på sund mad.

I år er kartoflen tema for smagekassen.



»Kartofler er billige, de indeholder fibre og C-vitamin, og mest af alt, så smager de godt og kan tilberedes på mange måder«, pointerer Bente Svane Nielsen, som leder projektet.

Heri er de modne danskere tilsyneladende enige. Næsten halvdelen af personer over 55 år sætter gerne tænderne i en kartoffel daglig, viser tallene fra Coops Mad-O-Meter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce