lettet. Jeg er glad for endegyldigt at få fastslået, at jeg som medlem af OPUS styregruppe gerne må udtale mig om forskningen i projektet, lyder det fra Claus Meyer.
Foto: MARTIN LEHMANN

lettet. Jeg er glad for endegyldigt at få fastslået, at jeg som medlem af OPUS styregruppe gerne må udtale mig om forskningen i projektet, lyder det fra Claus Meyer.

Fødevarer

Claus Meyer: Jeg er glad for at blive renset

En undersøgelse fastslår, at der ikke er grund til kritik af gastronomens funktion.

Fødevarer

Gastronomen og iværksætteren Claus Meyer føler sig lettet over at være blevet frikendt for at blande sig i forskernes arbejde i det forskningscenter for ny nordisk hverdagsmad, OPUS, som han er med i styregruppen for.

Forskningscentrets styregruppe er blevet kritiseret for at forsøge at få formuleringer i en phd-afhandling blødt op, så de var mindre kritiske over for det realistiske i at brede det nye nordiske køkken ud til befolkningen som helhed, men en undersøgelse foretaget af Københavns Universitet selv konkluderer, at der ikke er grund til kritikken.

LÆS ARTIKEL

Claus Meyer sidder selv i den 16 mand store styregruppe, som imidlertid nu har fået nye retningslinjer for, hvordan forskningsresultater fra OPUS-centret skal behandles.

»Jeg er selvfølgelig glad for at være blevet 'renset', og jeg er glad for endegyldigt at få fastslået, at jeg som medlem af OPUS styregruppe gerne må udtale mig om forskningen i projektet«, siger han i en kommentar på en e-mail.

De nye retningslinjer gør det klart, at styregruppen ikke skal godkende hverken indholdet i de manuskripter, som forskerne fremlægger eller tage stilling til, om de skal publiceres men alene rådgive forskerne og kritisere de videnskabelige resultater på normal vis.

»For så vidt angår min rolle i styregruppen er den nye tekst fuldstændig i overensstemmelse med, hvordan arbejdet i styregruppen hidtil har foregået«, siger Claus Meyer.

Institutleder og leder af styregruppen, ernæringsprofessor Arne Astrup har tidligere udtalt, at styregruppen aldrig har praktiseret efter de gamle retningslinjer, hvor gruppen faktisk havde en bemyndigelse til at godkende og dermed også afvise de manuskripter, forskerne ville offentliggøre.

Alligevel udsendte prorektor for Københavns Universitet, Thomas Bjørnholm, tidligere i dag en meddelelse om, at styregruppens regelsæt for publicering af videnskabelige resultater nu er ændret,

»Sagen giver imidlertid nu anledning til at afklare rollerne for ikke-videnskabelige medlemmer i styregruppen. Fremover skal kun tilknyttede medarbejdere med publikations- og forskningserfaring stå for vurderingen af de videnskabelige arbejder. Ligesom reglerne skal præciseres, så der ikke kan være tvivl om forskerens ret til at offentliggøre sine forskningsresultater«, hedder det i pressemeddelelsen fra universitetets prorektor.

Sagen rullede for alvor, da en tidligere ph.d.-studerende ved forskningscentret OPUS I august i år fremførte, at styregruppen havde fået ham til at opbløde sine konklusioner i en række videnskabelige artikler.

Det fik universitetet til at undersøge e-mail-korrespondancen mellem styregruppen og den ph.d.-studerende, og i den undersøgelse frikender universitetet styregruppen inklusive Claus Meyer for usaglige hensyn i behandlingen af forskningen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden