Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hønseejere. Flere unge københavnerfamilier erhverver sig høns i bagghaven. Hønsene producerer friske økologiske æg, gøder haven, men er også hyggelige som kæledyr for mindre børn.
Foto: Joachim Adrian

Hønseejere. Flere unge københavnerfamilier erhverver sig høns i bagghaven. Hønsene producerer friske økologiske æg, gøder haven, men er også hyggelige som kæledyr for mindre børn.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet hot at holde høns i byen

Byfamilier bygger hønsehuse og får friske æg i haven.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De lægger lækre æg og konsumerer masser af madrester og haveaffald.

De æder ukrudt og snegle og leverer fortrinlig gødning til haven.

De er underholdende og sociale kæledyr, og så kan man endda spise dem, når de har udtjent deres formål.

LÆS ARTIKEL

Høns har været almindelige på landet i årevis, men nu rykker de ind i byen og i villahaverne i stor stil. Fjerkræet matcher ønsket om et liv med mere fokus på bl.a. dyrevelfærd og ressource- og miljøbevidsthed.

»Hønsekunderne har ændret sig. Vi møder klart flere unge københavnerfamilier med børn, som kommer og køber 3-4 høns. De lægger stor vægt på økologi, og det seneste år er vores salg af økologisk foder steget 50 procent. Den slags gik den ældre generation, som var typiske kunder før, ikke så meget op i«, siger Janne Larsen fra Danhøns.dk, som sælger høns og udstyr og foder til hobbydyr.

De nye hønseejere har typisk forberedt sig grundigt og læst en masse om at holde høns:

»De går op i at give hønsene en god tilværelse. De stiller mange opfølgende spørgsmål, og nogle sender endda billeder af hønsene, når de er kommet på plads i deres nye omgivelser«, fortæller Janne Larsen.

Ikke kun for de frelste
Forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg er opvokset på landet og har haft høns stort set hele livet.

Tidligere betragtede venner og bekendte hende som lidt af en hønsetosse, men i dag mærker hun en kæmpe interesse for høns og er dagligt i kontakt med hønseinteresserede, bl.a. via facebookfællesskabet Burhønsenes Befrielsesfront, som har 8.300 medlemmer.

»Det er heldigvis ikke kun politisk korrekte storbytyper og Politiken-læsere, som vil have høns i haven. Jeg hører fra familier i små og store byer over hele landet, som gerne vil holde høns«, siger Signe Wenneberg, som også bliver indrulleret i familiedramaer, hvor børn prøver at opdrage deres forældre til at lade være med at købe buræg og madvarer, der indeholder buræg.

»Interessen for høns handler bl.a. om dyrevelfærd, mindre madspild og øget fokus på bæredygtighed og ordentlige fødevarer. Forældre vil gerne vise deres børn, at æggene ikke gror i supermarkedet«, pointerer Signe Wenneberg.



Hun har selv syv forskellige høns i sin have i Charlottenlund. Plus en hund og en kat, for de kan sagtens leve i fordragelighed med fritgående høns, fortæller hun og besvarer dermed et af de spørgsmål, der dukker op fra folk, som overvejer at holde høns.

En af hønsene er eksburhønen Maggie, som blev efterladt hos Signe Wenneberg efter en tv-optagelse.

Den afpillede burhøne med blødende sår har siden lært at skelne mellem nat og dag og indtaget rollen som flokkens førerhøne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Maggie kommer først til foderet, støvbader flittigt og foretrækker at lægge sine kridhvide æg i havens løvstikke. Og så er hun en kræsenpind, der ikke gider spise de smørbagte økologiske croissanter, som Signe Wenneberg får med hjem fra kvarterets bedste bager, når han ikke har fået dem solgt.

»Hver høne har sin personlighed, så det kan være meget underholdende at holde høns«, siger hun.

Signe Wenneberg understreger, at Burhønsenes Befrielsesfront ikke kæmper for at slippe burhøns fri eller adoptere udtjente burhøns, som så bare bliver erstattet af nogle nye i æggeindustrien. Målet er et forbud mod burhøns.

Hun finder det »dybt meningsfyldt« at svare på hønsespørgsmål og udveksle meninger om dyrevelfærd og bæredygtighed.

Tidligere på året skrev hun en lille guide til at holde høns for WWF Verdensnaturfonden i forbindelse med klimakampagnen Earth Hour. Høns giver god mening for klimaet, fordi deres appetit på madrester kan være med til at mindske mængden af spiselige fødevarer, cirka 237.000 ton, som danskerne årligt smider ud.

I Frankrig har flere kommuner haft succes med at tilbyde borgerne i mindre byer at adoptere høns for et symbolsk beløb.

Høns kan ondulere op til 150 kg husholdnings- og haveaffald om året, så for borgere, der skal betale affaldsafgift efter vægt, giver det også god økonomisk mening at fodre høns med køkkenaffald i stedet for at få det afhentet. Og så får man friske æg ud af det.

»Hvilken kommune kommer først med et tilsvarende initiativ i Danmark?«, spørger Willy Littau, som er kontorchef og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl.



Han skønner, at omkring 100.000 familier i Danmark har høns i haven. Typisk har de 4-10 fugle, selv om man må have op til 30 på hobbyplan.

Lån eller lej høns

I Gladsaxe har man de seneste 12 år kunnet låne tre høns og en såkaldt hønsefræser i tre måneder for at prøve at holde høns. Hønsefræseren er et mobilt hønsehus med bur, der kan flyttes rundt i haven, alt efter hvor der er behov for, at hønsene pikker og skraber i jorden. »For nogle år siden fik vi kun lige afsat lånehønsene, men nu har vi venteliste frem til slutningen af 2015. Det er især familier med børn, der låner høns, og 8 ud af 10 testfamilier bliver så glade for hønsene, at de vælger at købe dem efter udlånsperioden«, fortæller Jens Juhl, der er frivillig i miljøprojektet Lokal Agenda 21, som står bag ideen og ordningen.

LÆS OGSÅ »Vi låner hønsene ud, har bygget hønsehusene og flytter rundt på dem tre-fire gange om året, fordi vi finder, at høns er miljøvenlige dyr, der sparer os alle for en masse affald og giver friske æg til gengæld«, siger Jens Juhl, som selv har høns i sin kolonihave og har skrevet bøger om høns og økologisk havedyrkning. I Høje Taastrup udlejer det lokale miljø- og energicenter høns med tilhørende hønsefræser for en måned ad gangen til folk, som vil prøve at holde høns. Det koster 200 kroner om måneden, og man behøver ikke bo i kommunen for at leje høns af centret. »Vi mærker en stigende interesse for at leje høns i år«, siger Knud Anker Iversen, som er daglig leder af centret. Han skønner, at halvdelen af dem, som har haft lejehøns, selv er gået i gang med at holde høns. De mange hønsekyndige, som Lørdagsliv har talt med, opfordrer alle til, at man sørger for ordnede forhold for såvel sine høns som for naboerne. Larm fra fuglene, lugtgener og frygt for rotter kan slå skår i godt naboskab. »Giv hønsene ordentlige forhold og hold rent og mug ud. Sørg for at opbevare deres foder i solide bøtter af plastik eller metal, så tiltrækker det ikke rotter«, råder Jens Juhl.











Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han har selv en hane og sørger for, at den er lukket inde i et mørkt hønsehus til klokken 7 om morgenen, så den ikke generer de omkringboende med at gale op flere timer før.

»Hanegal om morgenen er typisk det, vi får klager over«, oplyser tekniker Bent Langager fra teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus Kommune.

Antallet af klager over private hønsehold i den store jyske kommune ligger ret konstant på 5-8 stykker om året.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden