Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skrabet. De nye kostråd rammer forbi danskerns spisekultur og sætter mad i firkantede bokse og planer.

Skrabet. De nye kostråd rammer forbi danskerns spisekultur og sætter mad i firkantede bokse og planer.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikere: »De nye kostråd ligner en kedelig slankekur«

Nye kostråd har reduceret mad til gode eller dårlige næringsstoffer, lyder kritikken.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du skal ikke bruge smør på brødet. Brug i stedet pesto eller lidt mayonnaise lavet på planteolier. Du skal ikke putte salt i vandet til risene eller spaghettien, da salt er skadeligt i for store mængder. Men det betyder ikke noget, for »resten af retten giver smagen«.

Sådan hedder det blandt andet i Fødevarestyrelsens nye måltidsplan, der skal være et eksempel, på hvordan man kan leve efter det offentliges ti nye kostråd.

I ugeplanen er alt brød, pasta og ris af fuldkornstypen. Alle mælkeprodukter er under 0,7 pct. Den daglige skæreost og osten på søndagens pizza har under 17 pct. fedt. Kødet er magert, uanset hvad det skal bruges til. Mellemmåltiderne er ofte groft knækbrød og gnavegrønt.

Skelen til norske anbefalinger Der er hver dag plads til at synde lidt: F.eks. må man om mandagen gerne drikke en halv liter sodavand, mens ugeplanen foreslår 50 gram formkage om tirsdagen.

Men kostrådene og madplanen kommer nu under ild fra flere professionelle madfolk og eksperter.

»Når jeg kigger på den plan, ligner det mest af alt en slankekur, og det er bare ikke det, man skal stille op foran danskerne«, siger Anne Birgitte Agger, der er direktør for Københavns Madhus – en almennyttig fond, der rådgiver, underviser og laver opskrifter til mere end 800 offentlige køkkener i København.

Madhuset overholder i sit arbejde de fællesnordiske næringsstofanbefalinger set over f.eks. en 14-dages periode, men har droppet at følge de mere simplificerede danske kostråd. Det er for svært at lave mad, folk vil spise, efter rådene.

LÆS ARTIKEL

»Der er ingen tvivl om, at man godt kan spise efter sådan en madplan, og man bliver sikkert fint mæt, men det er at sætte folk på en begrænsende kur, der ikke skaber madmod og lyst til at smage noget nyt, og det er det, det handler om, hvis man skal få folk til at spise bedre og sundere på lang sigt«, siger Anne Birgitte Agger.

De ti nye kostråd er skabt af en gruppe danske forskere og ernæringsfaglige med stor skelen til de tilsvarende norske kostanbefalinger. De afløser de tidligere otte kostråd fra 2006. Denne gang har myndighederne gjort et endnu større arbejde ud af at formidle, hvordan man konkret lever efter rådene.

Defineret for snævert
Men hvis målet er at gøre de nye kostråd appetitlige for den brede befolkning, er det ikke rigtig lykkedes for styrelsen, siger madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol.

»Madplanen passer meget godt til en specifik målgruppe af kvinder mellem 30 og 40, men det er en type mad, som mænd, der bor i Nordjylland, har meget svært ved at se sig selv spise, og en type mad, som ’gastro’-storbyen tager afstand fra«, siger han.

»Svagheden ved kostrådene er, at de er defineret af en snæver kreds af naturvidenskabeligt funderede fagpersoner, og at der derfor ikke er tænkt en madkultur ind i det. Det emmer af en forståelse, hvor ordentlig mad defineres som en kost, der overholder nogle anbefalinger. Det er en ernæringsdiskurs, der har været meget stærk i Danmark og i de nordiske lande«, siger Jon Fuglsang.



»Problemet er, at kostrådene kan være svære at have lyst til at efterleve. Mange vil det gerne, men det skal også være interessant at leve sundere, og det skal være nemmere. Det her er mere en kropsoptimering –hvordan kan du optimere dit helbred gennem kosten, men der er ikke plads til nydelse. Derfor bliver mange opgivende over for sådan noget som kostråd«, siger Jon Fuglsang. Det undrer ham også, at kostrådene og madplanen på ingen måde læner sig op ad tendenserne i tiden, om det så er det bæredygtige, det lokale eller det nordiske.

»Man vælger ofte nogle danskfortolkede etniske retter (f.eks. ingefærkylling med fuldkornsris, red.) som hovedkomponenter, og så medvirker man til, at nogle danskere har svært ved at genkende det som rigtig mad«, siger han. Fed ost til franskmænd


De danske kostråd skriver sig ind i en nordisk tradition, hvor kostråd er et udtryk for den optimale sammensætning af næringsstoffer. Andre steder gør man det på en anden måde. I USA er rådene bevidst mindre ambitiøse for at få folk med. I Japan er det første råd: ’Nyd maden’. Og i Spanien og Frankrig, der har Europas laveste forekomster af hjerte-kar-sygdomme, vægter man andre ting i formidlingen.

I Spanien støtter det offentlige en madpyramide, der på sit nederste trin, altså det vigtigste, har begreber som variation i råvarer, varer i sæson, traditionelt og lokalt, miljøvenligt, samvær og tilstrækkelig med hvile.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Frankrig har det offentlige retningslinjer, der overfladisk minder om de nordiske. Men går man ind på Programme National NutritionSantés websted, Mangerbouger.fr, tegner der sig et andet billede. Her finder man opskrifter med lavt indhold af fedt, men også opskrifter på f.eks. ovnkartofler med en kvart liter fløde, chokolade-eclairs, og ligefrem også en ret med fuldfed 55+ Münsterost lagt i filodej og stegt i smør.

I de danske kostråd er der ikke levnet plads til ost med så meget fedt. Her hedder det derimod i kostrådet ’Vælg magre mejeriprodukter’: »Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g)«.



For Anne Birgitte Agger fra Københavns Madhus, er den type råd alt for rigide, og går ud over den kulinariske kvalitet af maden – det der skal få f.eks. skoleelever til at spise skolemaden i stedet for at gå på shawarmabar.

Københavns Madhus anbefaler helt på tværs af rådene, at de offentlige køkkener fjerner margarinen og minarinen og erstatter den med smør og gode olier. I skolemaden til de 60 københavnske skoler, Madhuset har skabt opskrifter til, skal der også være plads til søde desserter som en rabarbertrifli eller smoothies. Noget, der ikke kan lade sig gøre, hvis man skal overholde Fødevarestyrelsens regelsæt for sund skolemad.

»Vi synes, det er helt i orden, at nogle retter går helt amok i fedt – f.eks. kylling butter tikka eller stegt flæsk – hvis du sørger for dhal-linsesuppe næste dag. Men en stegt flæsk med persillesovs ville ikke blive serveret nogensinde igen, hvis vi skulle følge det offentliges anbefalinger«, siger hun.

Ernæringsprofessor Arne Astrup, Københavns Universitet, har været med til at lave kostråd igennem mange år og siger, at han har erkendt, at de bliver nødt til også at understøtte velsmag.

»Jeg synes ikke, opskrifterne i menuplanen får mine tænder til at løbe i vand«. Han leder nu et stort forskningsprojekt, Opus, der tester en alternativ nordiske kostform, Ny Nordisk Hverdagsmad, hvor opskrifterne er skabt af kokke.

»Hele ideen med Ny Nordisk Hverdagsmad var også at gøre maden lækker, fordi ellers ville ingen spise den. Det har været min dyrekøbte erfaring gennem 20 år, at alle forventer velsmagende måltider, som man kan glædes over, og derfor er det kulinariske tillagt meget stor vægt i Opus«, siger han. Det rigtige niveau

Ikke alle er kritiske over for det offentliges formidling af kostrådene. Søren Ejlersen, skaberen af Aarstiderne, der leverer måltidskasser med råvarer og opskrifter til danskerne – omkring 80.000 måltider hver uge – siger, at måltidsplanen måske ikke er sexet ved første blik, men har et godt ambitionsniveau og en god balance.

LÆS OGSÅ »Jeg synes, at menuplanen rammer et niveau, hvor almindelige travle familier kan være med. Der er både rodfrugter, fuldkornsris, skyr, fine krydderurter og meget andet godt med i retterne. Alt i alt, helt i orden hverdagsmad, der forhåbentlig kan trække de laveste niveauer et trin op«. Mange danskere kan nemlig slet ikke overskue mere højgastronomiske ridt i en travl hverdag. Ejlersen synes dog også, at der er for lidt syndighed, men »folk kan i almindelighed helt uden hjælp godt finde vejen til ugentlige synder og udskejelser«. Ikke at tilsætte salt i kogevandet til ris og pasta er dog »for radikalt«, skriver han. Fødevarestyrelsen siger, at den nye madplan er tænkt til kvinder, og at den er overraskende efterspurgt. »Vi agerer igennem forandringsagenter, der arbejder professionelt med at få folk til at spise sundt, og de synes, den er god, og at det er positivt, at der også er plads til at hygge med lidt sødt, så vi ikke er alt for asketiske«, siger kontorchef Else Molander, Fødevarestyrelsen.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Men 8 stykker chokolade, 50 g formkage – det lyder som kalorietælling i en slankekur?

»Det kan du da godt kalde det, når du har valgt at kalde det sådan. Men det er en inspiration til at vise, at der er plads til det, og at der er plads til at blive mæt på sådan en kost«, siger hun.

»Der er ingen, der følger sådan en madplan slavisk, men den kan give noget inspiration til, hvad man kan gøre, hvis man er møgsulten om eftermiddagen, og få folk til at komme i tanke om, at ’hov, der var en god opskrift på pizza, som jeg kan prøve’. Det er sådan, det er tænkt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden