Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Proteinrigt. Danskerne er blevet storforbrugere af det proteinrige mælkeprodukt skyr, der er et sundt alternativ til græsk yoghurt og cremefraiche.
Foto: Joachim Adrian

Proteinrigt. Danskerne er blevet storforbrugere af det proteinrige mælkeprodukt skyr, der er et sundt alternativ til græsk yoghurt og cremefraiche.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smagstest: »En god skyr skal være lidt hønserøvsagtig«

Det magre, proteinrige produkt er så populært, at butikkerne har svært ved at følge med.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ligner til forveksling en græsk yoghurt, fremstilles efter islandsk tradition og er nu for alvor rykket ind i de danske køkkener. I kagecremer, dip og dressinger har skyren sneget sig ind som et sundt alternativ til cremefraichen, og mejeriproduktet bliver mere og mere populært som morgenmad, mellemmåltid og dessert.

LÆS ARTIKEL

I Coop Danmark mærker man boomet. Siden januar 2011 er salget af skyr i Coop Danmarks butikker nidoblet, og de kan sælge alt det skyr, de kan skaffe.

»Vores kunder er vilde med skyr. Thise Mejeri, som er vores leverandør, kan dårligt nok følge med, så populært er det blevet«, siger kategorichef for mejeri i Coop Danmark Lars Lyngholm.

På tværs af hele branchen er salget af skyr vokset med knap 200 procent det seneste år, viser tal fra Arla Foods.

I begyndelsen var det især kvinder i Nordsjælland, som var storforbrugere af det magre mejeriprodukt, men nu er hele landet, og især de yngre mænd, hoppet med på skyrvognen.

Gå efter fastheden

Det særlige ved skyr er, at det er fedtfattigt og indeholder meget protein. Skyr har en fedtprocent på cirka 0,20 procent og et proteinindhold på 11 procent, og det forklarer produktets popularitet, mener sensoriker og fødevarekandidat Michael René.

Han har sammen med kokkefaglærer Benny Erik Friis Jensen testet seks forskellige typer skyr naturel, og selv om der ikke er stor forskel i varianterne, er dommerne enige om, at fastheden og den tørre eftersmag er det, der gør en god skyr. Derfor er det værd at gå efter.



»En god skyr skal være lidt hønserøvsagtig«, siger Benny Erik Friis Jensen, som til daglig underviser på Hotel- og Restaurantskolen i København. Han kan godt høre, at hans ord kræver lidt forklaring.

»Den skal ligesom få munden til at trække sig sammen. Det skal kræve noget at spise den, og den skal ikke være som en almindelig yoghurt naturel, som man bare kan hælde ned i halsen og sige uhmm til«, siger han.

Ifølge Michael René må en skyr gerne være tør som en rødvin eller en grøn banan, og den skal være fast i konsistensen.



Han tager en af plastikkopperne med skyr og vender den på hovedet, mens han kigger op i koppen. Skyren rykker sig ikke en millimeter.

»Man kan næsten skære en skive af den her« siger han. Fyldt med proteiner

Det siges, at det var vikingerne, der oprindelig tog viden om skyrproduktion med sig fra Norge, da de bosatte sig i Island for mere end 1.000 år siden.

I Island producerer man stadig den traditionelle skyr, men den bliver ikke eksporteret på grund af den begrænsede mælkeproduktion på øen. Derfor satte Thise Mejeri i 2006 gang i den danske produktion i samarbejde med et islandsk mejeri. LÆS OGSÅ

Skyr fremstilles ved at lade vallen løbe fra syrnet skummetmælk, på samme måde som når man fremstiller kvark eller græsk yoghurt. Det er det, der giver det høje proteinindhold, og sammen med det lave fedtindhold scorer den højt på sundhedsbarometeret, siger Michael René.

»Jeg tror, at hvis man opfandt skyr i pulverform, ville det nærmest være præstationsfremmende med så meget protein«, siger han og griner.



Overordnet er dommerne godt tilfreds med niveauet blandt de seks produkter, så længe man vælger skyren efter, hvad man skal bruge den til. Den faste til tzatzikien, den cremede til desserten og den tørre til søndagsbrunchen med lidt mysli, honning og frisk frugt til.

Research: Nanna Foldschack og Benedikte Lundberg

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden