Rugbrød. I Danmark får vi over halvdelen af vores fuldkornsindtag fra rugbrød.
Foto: Rune Pedersen

Rugbrød. I Danmark får vi over halvdelen af vores fuldkornsindtag fra rugbrød.

Fødevarer

Forskere: Danskerne grovæder - og skal være stolte af det

På bare otte år er vores indtag af de grove korn tæt på fordoblet.

Fødevarer

Fuldkornsris og utallige varianter af fuldkornsboller bugner på supermarkedets hylder, og danskerne bliver i stigende grad bedre til at lægge det sunde alternativ i indkøbskurven. I 2004 spiste vi i gennemsnit 36 gram fuldkorn om dagen, og i 2012 var det tal steget til 60 gram. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

LÆS ARTIKEL

Årsagen er delvis fuldkornskampagnerne, mener Jon Fuglsang, der er madsociolog på Professionshøjskolen Metropol. Han er overrasket over, hvor betydeligt kampagnerne har ændret danskernes madvaner.

»Det er en stor bedrift, at man har kunnet lave om på noget så fundamentalt, som hvordan brød skal smage. Det er en grovere smag, det er en anden krumme, den sidder på en anden måde i munden. Det har været en vellykket proces«, siger Jon Fuglsang og tilføjer, at især fastfoodkæderne kunne gøre en større indsats ved i højere grad at tilbyde fuldkornsburgerboller.

Det er især det såkaldte fuldkornspartnerskab, der består af 31 partnere lige fra Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og til Coop Danmark A/S, der har gjort en forskel. Sammen har de som mål at få danskerne til at spise de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen, som Fødevarestyrelsen råder os til. Blandt andet var det Fuldkornspartnerskabet, der indførte det orange fuldkornsmærke i 2009. Alene fra marts 2010 til marts 2011 solgte dagligvarebutikkerne fuldkornsmærkede varer for over 1,2 milliarder kroner.

Det er vigtigt for folkesundheden, at indtaget af fuldkorn er steget, siger Else Molander, der er kontorchef for ernæringskontoret hos Fødevarestyrelsen. Hun mener, der er gode chancer for, at vi når helt op på de 75 gram om dagen, fordi tilgængeligheden af fuldkornsprodukter er blevet så meget større.

»Da vi i 2008 begyndte Fuldkornspartnerskabet, turde vi jo ikke anbefale folk at spise fuldkornspasta eller fuldkornsris, for det var ikke til at opdrive. Nu kan du købe det i enhver discountforretning«, siger hun.

Danskerne er frontløbere
Ud over kampagnerne har den enorme omtale af det ny nordiske køkken været afgørende, fordi opskrifterne her også indbyder til mere af det grove.

Danskerne skal være stolte af, at vi spiser så meget fuldkorn, mener Mette Kristensen. Hun er lektor i human ernæring på Københavns Universitet og forsker i fuldkorn.

»Det er vigtigt, at man vælger den sunde variant, og at man ikke bare lægger fuldkornsvarerne oven i de kornprodukter, man i forvejen spiser. Ellers bliver vores energiindtag for højt«, siger hun og opfordrer til, at man helt dropper det hvide brød.

Befolkningsstudier viser, at de, der spiser mest fuldkorn, har 20 procent lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Derudover ser det ud, som om der er en lavere forekomst af endetarmskræft og tyktarmskræft ved fuldkornsindtag, forklarer Mette Kristensen.

»Noget af det nyeste, man ved om rug, er, at det ser ud til at have en gavnlig effekt i forhold til udviklingen af prostatakræft. Studier med prostatakræftpatienter tyder på, at tumoren udvikler sig langsommere, når man får en ordentlig luns rugbrød hver dag, i forhold til hvis man ikke gør«, siger Mette Kristensen.

Rugbrødsmaden er på tilbagetog

I Danmark får vi over halvdelen af vores fuldkornsindtag fra rugbrød. Men selv om vi spiser mere fuldkorn, spiser vi paradoksalt nok mindre rugbrød, viser tal fra Danmarks Statistik. Mette Kristensen forklarer rugbrødets tilbagegang med, at flere og flere vælger hvedebrød med fuldkorn. »Vi spiser en del produkter, som bare er fuldkornsvarianten af hvedebrød. Og så er der flere, der er begyndt at vælge fuldkornspasta frem for ikkefuldkornspasta«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De seneste års store fokus på fuldkorn er ikke kun et dansk fænomen, også i andre vestlige lande prøver man at lokke fuldkorn i befolkningen. Healthgrain Forum er en international organisation, der arbejder på at fremme fuldkornsforskning for at opnå sundere fødevarer. Og ifølge Mette Kristensen misunder de andre lande i Healthgrain Danmark, som er en klar frontløber på området.

»Jeg har lige været på et møde med nogle europæiske fuldkornsforskere (Healthgrain, red.), og de er meget imponerede over, at vi kan komme helt derop i indtag, for det ligger meget lavere andre steder i verden«, siger hun.

Hun henviser til USA, hvor selv de 20 procent af amerikanerne, der spiser mest fuldkorn, ligger under danskernes gennemsnitlige indtag. Amerikanerne spiser 40-45 gram om dagen.

I Danmark definerer vi fuldkorn som hvede, spelt, rug, byg, havre, tørret majs, hirse, durra, ris og sorgum (mest i foder).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce