fremad. I dag optræder ost i mangfoldige udgaver i måltider døgnet rundt, og det har fået forbruget til at tage noget, der ligner en himmelflugt.
Foto: Per Folkver

fremad. I dag optræder ost i mangfoldige udgaver i måltider døgnet rundt, og det har fået forbruget til at tage noget, der ligner en himmelflugt.

Fødevarer

Vi spiser ost til alt

Voksne danskere spiser 35 procent mere ost end for bare 10 år siden.

Fødevarer

Sandwich med gedeost, salat med reven parmesan, bruschetta med frisk mozzarella, tapas med et udvalg af tørre specialoste, hytteostekage og dessert med mascarpone.

De italienske og amerikanske madretter med ost, der landede på det danske middagsbord for en generation siden, har fået følgeskab. I dag optræder ost i mangfoldige udgaver i måltider døgnet rundt, og det har fået forbruget til at tage noget, der ligner en himmelflugt.

Tal fra DTU Fødevareinstituttets seneste undersøgelse af befolkningens kostvaner viser, at det daglige indtag for voksne (15 til 75 år) er steget fra 37 g i 2003-2008 til 42 g i 2011-2012. På årsbasis bliver det til 15,3 kilo.

LÆS ARTIKEL

»Det svarer til en stigning på cirka 14 procent, og sammenlignes de nye tal med tilsvarende fra 2000-2002 – altså over en længere periode – er voksnes indtag øget med 35 procent. Stigningen må siges at være markant«, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Han forklarer udviklingen med, at ost i dag har en fremtrædende plads i masser af frokost- og middagsretter, og at såkaldt madlavningsost findes i »alle afskygninger og portionsstørrelser«.

Tallene for den nyeste udvikling i danskernes osteindtag er foreløbige, men en opgørelse over salget af ost i dagligvarehandlen fra analyseinstituttet Nielsen underbygger tendensen og viser, at osteglæden efter et stort opsving i årene efter årtusindeskiftet bliver ved med at stige.

Fra 2009 til 2013 voksede supermarkedernes (eksklusive Aldis og Lidls) salg af ost generelt med 6 procent fra 52.242 til 55.234 ton.

»Det er en god historie og noget, man helt sikkert har kig på i dagligvarehandlen, fordi ost er en stor og værditung varekategori«, siger seniorkonsulent Steen Hansen fra analyseinstituttet Nielsen.

Højdespringeren er frisk mozzarella, hvoraf salget blev næsten fordoblet i perioden, idet forbrugerne sidste år hev 1.529 ton ned fra hylderne mod 844 ton 4 år tidligere.

Også salget af produkter inden for kategorien hytte- og rygeost voksede markant, idet den handlede mængde øgedes med 55 procent fra 2009 til 2013.

Opgørelsen viser desuden, at flødeost, revet/strimlet ost samt specielle gule oste langt oftere havnede i indkøbskurven end i sammenligningsåret, samt at det gik lidt tilbage med salget af traditionel skæreost, blåskimmelost og smelteost.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Behov for at skeje ud
Ekspert i forbrugeradfærd Christine Feldthaus ser flere årsager: Detailhandlen har postet langt større beløb i markedsføringen af specialprodukter end tidligere, hvilket – kombineret med oplevelser på ferier og en enorm eksponering i madprogrammer i tv – har gjort den almindelige forbruger fortrolig med mange af dem.

Der skal ost til, når de kendte koger og kokkererer. Det giver smag. Ost er godt.

»Frisk mozzarella, feta og ostetern til salaten er blevet mainstream, og udvalget er vokset markant. Ikke kun højt profilerede dagligvarekæder, men også flere discountbutikker tilstræber i dag et varespejl, der forhindrer kunderne i at gå til den specialiserede ostehandler«, siger hun.



Modeluner har også betydning. En del af stigningen kommer f.eks. fra hytteost, der ligesom skyr har et lavt fedt- og et højt proteinindhold. Og den store begejstring for special- eller dessertoste, som er kendetegnet af alt andet end et lavt fedtindhold, forklarer hun med, at vi har brug for at forkæle os selv.

»Vi har haft en periode med krisetid, hvor næsten alt er forbudt. Vi skal spare, løbe maraton og have det rigtige job, og derfor har vi – sundhedsfokus eller ej – af og til behov for at skeje lidt ud og sige, det vil jeg skide på. Nu hygger vi sgu igennem med specialoste og rødvin«, siger Christine Feldthaus og forklarer, at den slags selvforkælelse tit stiger i krisetider.



»De fleste har råd, og fordømmelsen er overskuelig. Det er trods alt ikke politisk helt ukorrekt at spise en bid ost, der kommer fra en ko, der har ligget på pladevat, og som der er blevet sunget for i stalden, hvilket også giver en god historie«. Ost er blevet hipt

Hos Ostehandlerforeningen kan man glæde sig over, at antallet af butikker modsat de fleste andre specialbutikker har været stigende de seneste 15 år. »Vi oplever, at ost er blevet mere populært, også blandt de unge. De vil gerne prøve grænser af og lokkes eksempelvis af en original Brie de Meaux, der kan spores tilbage til det ottende århundrede, eller nogle af de nye danske gourmetprodukter fra små, spændende mejerier. Ost er blevet hipt igen«, siger formanden Ulrik Sjøltov, der har ostebutikker i Helsingør og Lyngby.

LÆS OGSÅ Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at en husstand – alle typer medregnet, altså også den million, der kun rummer én person – i gennemsnit brugte 1.536 kroner på ost i perioden 2010-2012. I faste priser, som er korrigeret for inflation, er det 7 procent mere end i 2001-2003, hvor der tilsvarende blev spenderet 1.437 kroner. Hos Arla konstaterer marketingdirektør Jakob Bernhard Knudsen, at det danske ostemarked stadig domineres af klassiske danbo-oste, der bruges på brød, men at forbrugerne de seneste år også for alvor har taget udenlandske ostetyper som cheddar, emmentaler og gouda til sig.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Vi oplever ligeledes vækst i specialost, der i stigende grad ikke kun bruges til dessert og til ostebordet, men også til særlige hverdagsøjeblikke, hvor forbrugerne efterspørger nemme og lækre snacks til et glas fredagsrødvin eller et stykke knækbrød torsdag eftermiddag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce