uhygiejnisk. 21 kunder kom forbi. Hver tredje stak deres bare hænder ned i brødkasserne. Og det er hygiejnisk problematisk, lyder det fra Statens Seruminstitut..
Foto: PER FOLKVER

uhygiejnisk. 21 kunder kom forbi. Hver tredje stak deres bare hænder ned i brødkasserne. Og det er hygiejnisk problematisk, lyder det fra Statens Seruminstitut..

Fødevarer

Supermarkedets tag-selv-brød kan være fyldt med bakterier

Hver tredje dropper handskerne, når de tager brød i supermarkedets montrer.

Fødevarer

Durumstykker, kanelsnegle eller franskbrød? Du står foran brødskabet i et dansk supermarked. Hvad du ikke tænker på, er den forrige kunde. Han droppede handskerne.

I halvanden time observerede metroxpress kundernes køb ved et brødhus i Netto i det nordvestlige København.

21 kunder kom forbi. Hver tredje stak deres bare hænder ned i brødkasserne. Og det er hygiejnisk problematisk.

LÆS ARTIKEL

Elsebeth Tvenstrup Jensen, overlæge ved Statens Serum Institut, mener, det er bekymrende. Hvis folk har en infektion, er der risiko for, at den bliver overført.

»Spiser man brød med bakterier eller virus på, vil det kunne resultere i en mave-tarminfektion. I den her sammenhæng vil det især være norovirus, der giver roskildesyge, som kan være faren. Der skal ikke ret mange virus til, for at man bliver syg. Vores erfaring er, at op til 50 procent af dem, der bliver udsat for norovirus, bliver syge«, siger hun til metroxpress.

Pressechef for Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand, er overrasket over tallene.

»Det lyder slet ikke godt. Selv om det kun er 21 kunder, er en tredjedel alt, alt for mange. Det havde jeg slet ikke forestillet mig. Vi har engangshandsker til rådighed samt anvisninger til, hvordan man skal gøre. Og kunderne er jo vant til princippet fra bland-selv-slik«, siger han.

Han understreger, at Dansk Supermarked lægger stor vægt på hygiejnen. Derfor vil de nu se nærmere på brødhusene.

»Vi vil være endnu mere opmærksomme og evaluere, for det her er bare ikke godt nok. Syv ud af 21 er alt for mange. Det er noget, der skal gøres noget ved«, siger Mads Hvitved Grand til metroxpress.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden