transformeret. Basilikum og tomater er blandt de første fødevareplanter, som gartnerfirmaet Knud Jepsen vil eksperimentere med for at gøre planterne mere robuste og smagfulde.
Foto: JENS DRESLING

transformeret. Basilikum og tomater er blandt de første fødevareplanter, som gartnerfirmaet Knud Jepsen vil eksperimentere med for at gøre planterne mere robuste og smagfulde.

Fødevarer

Ny dansk forskning skal give grøntsager mere smag

Danskere udvikler ny teknik, der minder om genmanipulation, men ikke er det.

Fødevarer

Når forbrugerne en vinterdag om få år står i supermarkedet foran hylderne med frugt og grønt, behøver de ikke være i tvivl, om årstidens tomater smager som at række tungen ud af vinduet.

Danske forskere og det danske gartnerfirma Knud Jepsen A/S i Hinnerup er ved at færdigudvikle en metode, der ændrer planternes egenskaber.

De bliver mere robuste, så man helt kan undgå brugen af kemiske stråforkortere, de kan klare sig i områder med høj temperatur, tørke og begrænset næring, og de kan give os mere smagfulde fødevarer som frugt og grønt.

LÆS ARTIKEL

Men de samme afgrøder kan også opnå en mere intensiv smag ved at blive dyrket i drivhuse i Nordeuropa og Nordamerika. Og der er vel at mærke tale om økologiske varer, understreger udviklingschef Kai Lønne Nielsen fra firmaet Knud Jepsen, der har udviklet metoden, der nu skal bredes længere ud end til de prydplanter, som firmaet i dag producerer.

Vintergrøntsager

»Vi vil jo gerne have fødevarer om vinteren med god smagsintensitet. Ved at planterne bliver mere kompakte, og tilvæksten foregår i et lidt langsommere tempo, sker der en opkoncentrering af indholdsstoffer i planten. Sammensætningen af smagsstoffer bliver nok ikke meget anderledes, men smagsoplevelsen bliver forhåbentlig bedre«, fortæller Kai Lønne Nielsen.

Forskningen, som også har haft deltagelse af Københavns Universitet og samarbejdspartnere i Tyrkiet, Israel og USA, har netop fået en bevilling på 2,5 millioner kroner fra Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond.

Det første resultat af den nye metode vil forbrugerne allerede kunne købe fra efteråret, når firmaet sender en transformeret stueplante på markedet. Det er en kalanchoe, bedre kendt som brændende kærlighed.

Men inden for en tidsramme på mellem tre og fem år vil firmaet kunne sende andre trans-formerede planter på både det danske og det globale marked. Udover andre klassiske potteplanter fokuserer firmaet i første omgang på krydderurter som basilikum og afgrøder som peberfrugter, tomater og kartofler.

Den nye robuste plantetype vil også være bedre til at udnytte jordens næringsstoffer og vandreserver og vil derved kunne dyrkes med mindre brug af gødning i lande med varmt og tørt klima.

Det skyldes, at planterne bliver mere kompakte i væksten både over og under jorden, hvilket vil sige, at også planternes rødder bliver mere kompakte. Derfor kan de klare sig i jord med mindre vand end den jord, de oprindeligt vokser optimalt i, og de vil kunne klare sig med mindre gødning, fordi den også selv bliver i stand til at trække flere næringsstoffer ud af jorden.

Selv om beskrivelsen af metoden kan minde om genmanipulation, er det det ikke, selv om der er tale om at overføre gener fra en jordbakterie til planterne, der derved ændrer egenskaber.

Bakterien agrobacterium rhizogenes er ret almindeligt forekommende i jorden omkring planternes rødder. I naturen kan bakterien inficere plantevæv i jorden, og derved indsætter bakterien nogle gener, som påvirker planternes celler, så der dannes fint forgrenede rødder omkring infektionsstedet.

Fra disse inficerede rødder kan der dannes nye skud, som kan udvikle sig til planter. Disse planter er mere kompakte end den oprindelige plante, og deres rodnet er mere fintforgrenede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Under langt de fleste forhold i naturen bliver de meget kompakte planter udkonkurreret af planter, der ikke er kompakte - de bliver skygget væk. Men på blandt andet Københavns Universitet har man taget metoden ind i laboratoriet, hvor infektionen sker i små glas. De nye skud der dannes, indeholder generne, der er indsat af bakterien.

Og den 'nye' plante kan herefter formeres ved stiklinger, som har de samme egenskaber.

»Hvis forædlingen slår igennem i Danmark, vil der blandt andet kunne spares over 10 tons stråforkortningsmidler årligt«, siger Kai Lønne Nielsen.

Ikke genmanipulation

Såvel Miljøstyrelsen som Arbejdstilsynet har vurderet, at der ikke er tale om genmanipulation hverken i henhold til den danske genteknologilov eller EU-direktiver. Var i forinden nervøse for, at de ville komme til en anden konklusion?

»Nej, og heller ikke overraskede. Disse planter befinder sig klart udenfor definitionen af GMO planter. Ved denne naturlige transformation er der jo ikke indsat hverken antibiotikaresistensgener eller gener fra andre organismer. Kun gener der stammer fra bakterien. Og transformationen sker endvidere spontant i naturen«, siger Kai Lønne Nielsen.

Han forklarer, at det i første omgang lykkes bedst at transformere tokimbladede planter. Derfor går der længere tid, hvis man vil forsøge sig med enkimbladede, som alle kornsorter hører til.

Firmaet regner med, at projektet efter fem år vil have skabt op imod 100 arbejdspladser, og at det vil skabe en omsætning på omkring 67 millioner kroner årligt.

»Med denne teknologi kan mange af fremtidens udfordringer med hensyn til mangel på fødevarer og for højt kemikalieforbrug løses. Med teknologien er det kun fantasien, der sætter grænser inden for fødevarer og prydplanter«, siger Knud Jepsen A/S's direktør Frands Jepsen.

Firmaet har netop fået 2,5 millioner kroner i støtte fra Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond til færdiggørelsen af udviklingsarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen, Dorte Vigsø, kalder projektet fascinerende både i forhold til job-, miljø- og fødevareperspektivet, og projektet er da også den største bevillingsmodtager i år blandt modtagerne af støtte fra Grøn Omstillingsfond.

»Projektets mål med fødevareproduktionen på længere sigt er meget interessant, især forsøgene med tomater og kartofler. Hvis de i løbet af få år kan bringe det her frem til en række langt mere robuste planter, der kræver langt mindre gødning og kemikalier og på den måde øge udbyttet af fødevarer, er der opnået en global samfundseffekt«, siger Dorte Vigsø.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce