Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dan Jørgensen madspildsplan starter allerede i børnehaven, hvor børnene kokkerer. Kilde: politiken.tv/Mikkel Fosgrau, Peter Vintergaard

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnehavebørn spiser supermarkedets kasserede madvarer

Nyt madspild-projekt lærer børnehavebørn og deres forældre at være miljøbevidste.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kan du trykke guleroden gennem juicepresseren? Og en til… Flot, Louise«.

Blandt løsgående høns, en tre meter høj tipi og et tæt beplantet drivhus står børnehavebørn i kø for at hjælpe med at lave friskpresset juice. Grøntsagerne og frugterne, der skal presses, har Børnehusene Kokkedal fået fra den lokale Rema1000.

Varerne skulle have været smidt i containeren. I stedet har børnehaven fået dagens frugt og grøntsager for at undgå madspild.

»Madspild er vigtigt. Både for miljøet, men også for børnene, så de lærer, at man ikke bare smider ting ud. Man tager sig af det. Det gør ikke noget, at man som 4-årig er opmærksom på, at man har et ansvar over for miljøet«, siger Camilla Lindhart, leder af Fælleskøkkenet i Børnehusene Kokkedal.

Børnehusene Kokkedal har i to år sat børn igang med at deltage i køkkenet og køkkenhaven. Hver morgen kører Fælleskøkkenet ned i den lokale Rema1000 for at hente det overskydende mad, der nærmer sig sidste salgsdato. Sammen med resten af køkkenpersonalet bestemmer Camilla, hvad varerne på dagen skal bruges til.

»Det er meget forskelligt, hvad vi får. Nogle dage er desserten romkugler. I dag er det glaseret frugt med honning, som forældre og børn skal smage til vores spiseaften«.

Hele vejen igennem har det været et mål, at varer ikke skulle gå til spilde. Børnene skal vide, hvor maden kommer fra og lære at få mest mulig ud af den.

Det giver god mening, mener Kristina Avenstrup, områdeleder hos Børnehusene Kokkedal, da børn har brug for at blive klogere på madspild. Alligevel ser hun, at mange forældre ikke overvejer at inddrage deres børn i madlavningen.

»Her har vi et ansvar som institution. Vi kan nå ud til rigtig mange forældre. Det er med til at gøre daginstitutioner til en vigtig aktør i forhold til at skabe et mere grønt og bæredygtigt samfund«, siger hun.

»Ved at sætte fokus på madspild og lave en aftale med den lokale Rema1000, bliver det mere nærværende for dem, da deres børn vil komme hjem og fortælle om det«.

For at bakke op om madspildprojektet, der netop er blevet godkendt af Fødevarestyrelsen, så institutionen gerne må holde arrangerede spiseaftener, har fødevareminister Dan Jørgensen (S) takket ja til at se køkkenpersonalet og pædagogernes arbejde med børnene omkring madspild.

Mens han smager på de glaserede, hjemmelavede frugter, pointerer han, at Børnehusene Kokkedal skal ses som en rollemodel for andre institutioner.

»Børn skal vide, hvor maden kommer fra. Det lærer de her. Institutionen er et eksempel på, at det er muligt at minimere madspild«, siger han.

Snit, hak og skær

Ved metalbordet foran bålstedet venter børnehavebørn utålmodigt på, at de får lov til at hakke gulerødder ud til næste juiceblanding.

Ligeså snart de lysegrønne og røde skærebrætter bliver lagt på bordet, lister de som garvede køkkenhjælpere varsomt hen foran hver sit kniv og bræt.

»Gulerødderne skal skæres i små stykker, så de nemt kan komme igennem juicepresseren«, lyder meldingen fra en af pædagogerne.

Oliver er en af de børnehavebørn, der har fået en plads ved et af skærebrætterne. Med en lyseblå kniv snitter han forsigtigt gulerødder ud.

»Det er godt, at vi bruger maden, i stedet for at putte det i skraldepanden«, siger han, mens han forsøger at snitte udenom sine fingre med kniven.

Madspild kommer med hjem

Selv om Camilla Lindhart ikke er sikker på, hvor meget børnene forstår af madspildprojektet, så har Olivers mor oplevet, at han har taget det med hjem.

»Jeg tog mad fra min mands tallerken, efter vi var færdige med at spise. Det opdagede Oliver og sagde, at det var godt – ellers ville det have været madspild«, fortæller Noemi Rasmussen smilende:

»Projektet gør børnene stolte. Det skaber en ejerskabsfølelse, som de gerne vil vise os forældre. Det er fantastisk«.

Det er ikke kun Olivers mor, der har oplevet, at madspild følger med hjem. Trine Lundberg, mor til Louise, kan også fornemme en forskel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan mærke, at hun er blevet mere vant i køkkenet. Hun synes, det er sjovt. De lærer ting her, som de måske ikke ville lære på samme måde derhjemme«.

Madspild som læringsredskab

Når børnene arbejder i Det Grønne Værksted, som er haven med forskellige afgrøder, bålkomfurer og arbejdsborde, udvikler de sig alsidigt, mener områdeleder Kristina Avenstrup.

»I Det Grønne Værksted er der en masse forudsætninger, der kan kædes sammen med læring. Der er sanseoplevelsen ved at smage, dufte og røre, udfordringen ved at håndtere og snitte med en kniv, udviklingen af sproget og den sociale oplevelse, når de dyrker og laver mad sammen«.

Det Grønne Værksted fylder meget i Børnehusene Kokkedals profil. Ifølge Kristina Avenstrup er børnene fremtidens forbrugere.

»Hvis vi kan hjælpe dem på vej mod et mere grønt og bæredygtigt samfund, så er vi et lille skridt på vej. Vi vil gerne give dem gode vaner fra starten«.

»Jo før de lærer det, jo hurtigere bliver det en vane. Lige pludselig er det ikke en ting, der er nødvendigt at gøre til et projekt. Det bliver i stedet en del af hverdagen«, tilføjer Camilla Lindhart.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden