Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: CULT
Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cult-reklame anklages for at være sexistisk

Kvinder bliver fremstillet som sexobjekter, lyder kritikken.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Foto: CULT

Denne artikel er blevet ændret. Læsere af artiklen kunne i første omgang få det indtryk, at reklamen for læskedrikken Cult ser ud som på artiklens nederste billede. Det er ikke tilfældet. Reklamen, der er indgivet klage over, ser ud som på det øverste billede, mens det nederste billede er ændret af en privatperson. Dansk Kvindesamfund har delt det ændrede billede på deres facebookside som en kommentar til reklamen. Desuden er udtalelserne fra Danielle Brisson Berggreen, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, justeret. Politiken beklager fejlene.

Under versalerne JALOUX? poserer en letpåklædt kvindekrop bagvendt. Hun bærer en sort g-streng, der drejer mod proteindrikken VITAL WATER fra CULT.

Den letpåklædte kvinde er en del af den reklamekampagne for CULT's VITAL WATER, der har fået Dansk Kvindesamfund til tasterne for at skrive en klage til Forbrugerombudsmanden.

»Det er en sexistisk reklame, der kun lægger vægt på den seksuelle attraktionsværdi. Kvinden bliver fremstillet som et sexobjekt. Det er et problem«, siger Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Derfor valgte Dansk Kvindesamfund at dele en satirisk udgave af reklamen og lægge den på foreningens facebookside, hvor grønne, optegnede øjne lystigt kigger mod læskedrikken over teksten 'sexisme - nu på flaske' for at gøre opmærksom på reklamens problematik.

Forbrugerombudsmanden har dog ikke samme holdning som Dansk Kvindesamfund og har derfor ikke givet klagerne medhold.

Danielle Brisson Berggreen, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, forklarer, at CULT ikke overskrider de lovlige grænser for reklamer.

»Vi foretager en helhedsvurdering af reklamen. Der er tale om brug af en letpåklædt kvinde, men det overskrider efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke grænserne for det lovlige.«.

Næstforkvinde: Forbrugerombudsmanden tager ikke ansvar

Hos Dansk Kvindesamfund mener Ulla Tornemand, at Forbrugerombudsmanden undskylder reklamens sexisme med mode- og mediebilledet.

»Når han går ud med budskabet om, at reklamen ikke betyder noget, så bidrager han til et fejlagtigt syn på piger og kvinder«.

I flere undersøgelser har Dansk Kvindesamfund set en tydelig sammenhæng mellem antallet af reklamer, der fremstiller kvinder som sexobjekter, og kvinders dårlige selvværd, spiseforstyrrelser og depressioner. Derfor mener Ulla Tornemand, at sexismen er et samfundsansvar.

»Forbrugerombudsmanden bør slå ned på sexisme og forbyde det, da det har konsekvenser. Det er uambitiøst og useriøst, at man ikke tager det alvorligt i Danmark«.

På trods af kritikken fra Dansk Kvindesamfund mener Danielle Brisson Berggreen ikke, at Forbrugerombudsmanden har handlet forkert.

»Der gælder en kommerciel ytringsfrihed, som Folketinget dog kan begrænse ved lov. I denne sag er der ikke tale om en overskridelse af de lovmæssige begrænsninger, som også er præciseret nærmere i Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kønsrelateret reklame.«.

Sexisme mindsker ligestilling

Når folk udsættes for reklamesøjlen med den letpåklædte kvinde, vil det ifølge Ulla Tornemand være med til at skabe en større forskelsbehandling på mænd og kvinder.

»Hvis man godkender sexisme, er der ikke ligestilling i et samfund. Jo mere, mænd bliver udsat for sexistiske reklamer eller humor, jo mindre empati får de for kvinder. Det har en negativ konsekvens for kvinderne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge næstforkvinden skal der både være plads til at være sexet, men det skal ikke ske på bekostning af normen i det generelle mode- og mediebillede. Det handler i stedet om at nuancere billedet af kvinders personlighed og kompetencer.

CULT: Vi vil ikke støde folk

Selv om drikkevarefirmaet CULT tidligere har været i vælten på grund af kontroversielle reklamefremstød, mener Lars Klausen, administrerende direktør hos CULT, ikke, at det er tilfældet med VITAL WATER-reklamen.

»Kritikken har måske noget at gøre med, at der står CULT på flaskerne. Det har ikke været et mål at støde nogle kvinder. Vi vil blot markedsføre vores nye produkt«.

Lars Klausen forklarer, at de valgte en atletisk kvindekrop, da den nye drik er en læskende proteinvand.

»Proteinvandet kan indtages under eller efter træning. Hvis man kigger godt efter, er det sunde kroppe på reklamen. Det er tiden i dag med velvære og træning. Det er ikke som vores tidligere reklamer kun bare bryster«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden