Foto: CULT
Fødevarer

Cult-reklame anklages for at være sexistisk

Kvinder bliver fremstillet som sexobjekter, lyder kritikken.

Fødevarer
Foto: CULT

Denne artikel er blevet ændret. Læsere af artiklen kunne i første omgang få det indtryk, at reklamen for læskedrikken Cult ser ud som på artiklens nederste billede. Det er ikke tilfældet. Reklamen, der er indgivet klage over, ser ud som på det øverste billede, mens det nederste billede er ændret af en privatperson. Dansk Kvindesamfund har delt det ændrede billede på deres facebookside som en kommentar til reklamen. Desuden er udtalelserne fra Danielle Brisson Berggreen, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, justeret. Politiken beklager fejlene.

Under versalerne JALOUX? poserer en letpåklædt kvindekrop bagvendt. Hun bærer en sort g-streng, der drejer mod proteindrikken VITAL WATER fra CULT.

Den letpåklædte kvinde er en del af den reklamekampagne for CULT's VITAL WATER, der har fået Dansk Kvindesamfund til tasterne for at skrive en klage til Forbrugerombudsmanden.

»Det er en sexistisk reklame, der kun lægger vægt på den seksuelle attraktionsværdi. Kvinden bliver fremstillet som et sexobjekt. Det er et problem«, siger Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Derfor valgte Dansk Kvindesamfund at dele en satirisk udgave af reklamen og lægge den på foreningens facebookside, hvor grønne, optegnede øjne lystigt kigger mod læskedrikken over teksten 'sexisme - nu på flaske' for at gøre opmærksom på reklamens problematik.

Forbrugerombudsmanden har dog ikke samme holdning som Dansk Kvindesamfund og har derfor ikke givet klagerne medhold.

Danielle Brisson Berggreen, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, forklarer, at CULT ikke overskrider de lovlige grænser for reklamer.

»Vi foretager en helhedsvurdering af reklamen. Der er tale om brug af en letpåklædt kvinde, men det overskrider efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke grænserne for det lovlige.«.

Næstforkvinde: Forbrugerombudsmanden tager ikke ansvar

Hos Dansk Kvindesamfund mener Ulla Tornemand, at Forbrugerombudsmanden undskylder reklamens sexisme med mode- og mediebilledet.

»Når han går ud med budskabet om, at reklamen ikke betyder noget, så bidrager han til et fejlagtigt syn på piger og kvinder«.

I flere undersøgelser har Dansk Kvindesamfund set en tydelig sammenhæng mellem antallet af reklamer, der fremstiller kvinder som sexobjekter, og kvinders dårlige selvværd, spiseforstyrrelser og depressioner. Derfor mener Ulla Tornemand, at sexismen er et samfundsansvar.

»Forbrugerombudsmanden bør slå ned på sexisme og forbyde det, da det har konsekvenser. Det er uambitiøst og useriøst, at man ikke tager det alvorligt i Danmark«.

På trods af kritikken fra Dansk Kvindesamfund mener Danielle Brisson Berggreen ikke, at Forbrugerombudsmanden har handlet forkert.

»Der gælder en kommerciel ytringsfrihed, som Folketinget dog kan begrænse ved lov. I denne sag er der ikke tale om en overskridelse af de lovmæssige begrænsninger, som også er præciseret nærmere i Forbrugerombudsmandens retningslinjer om kønsrelateret reklame.«.

Sexisme mindsker ligestilling

Når folk udsættes for reklamesøjlen med den letpåklædte kvinde, vil det ifølge Ulla Tornemand være med til at skabe en større forskelsbehandling på mænd og kvinder.

»Hvis man godkender sexisme, er der ikke ligestilling i et samfund. Jo mere, mænd bliver udsat for sexistiske reklamer eller humor, jo mindre empati får de for kvinder. Det har en negativ konsekvens for kvinderne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge næstforkvinden skal der både være plads til at være sexet, men det skal ikke ske på bekostning af normen i det generelle mode- og mediebillede. Det handler i stedet om at nuancere billedet af kvinders personlighed og kompetencer.

CULT: Vi vil ikke støde folk

Selv om drikkevarefirmaet CULT tidligere har været i vælten på grund af kontroversielle reklamefremstød, mener Lars Klausen, administrerende direktør hos CULT, ikke, at det er tilfældet med VITAL WATER-reklamen.

»Kritikken har måske noget at gøre med, at der står CULT på flaskerne. Det har ikke været et mål at støde nogle kvinder. Vi vil blot markedsføre vores nye produkt«.

Lars Klausen forklarer, at de valgte en atletisk kvindekrop, da den nye drik er en læskende proteinvand.

»Proteinvandet kan indtages under eller efter træning. Hvis man kigger godt efter, er det sunde kroppe på reklamen. Det er tiden i dag med velvære og træning. Det er ikke som vores tidligere reklamer kun bare bryster«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce