Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
fedtprocent. Bacon svinger fra naturens side så meget i fedtindhold, at det er vanskeligt at ramme plet, når man skal angive fedtprocenten på varedeklarationen.
Foto: RUNE PEDERSEN

fedtprocent. Bacon svinger fra naturens side så meget i fedtindhold, at det er vanskeligt at ramme plet, når man skal angive fedtprocenten på varedeklarationen.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varedeklarationer på bacon er forkerte

Fedtprocenten i bacon er ofte dobbelt så høj som angivet på deklarationen.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der står 25 procent fedt i varedeklarationen på 'Brunchy Bacon' fra Dansk Supermarked.

Men en tilfældig udvalgt pakke viste ifølge en analyse foretaget for Madmagasinet på DR1 en fedtprocent på hele 43,5.

På Coops 'Bacon i skiver' angiver de 26 procent fedt, men den blev også målt til 43,5 procent fedt. Det skriver DR Nyheder

LÆS ARTIKEL

I alt blev syv pakker med bacon tjekket, og ingen af dem gav den korrekte information om fedtindholdet.

Det viser, at det er meget svært at bruge fedtangivelsen, siger Anders H. Karlsson, Professor i Kødvidenskab på KU's Institut for Fødevarevidenskab.

»Som forbruger tror man, at man kan stole på varedeklarationen, men lige præcis på bacon er den åbenbart ret svær at bruge til så meget«, siger han til DR Nyheder.

Et af problemerne er, at der er forskel på fedtindholdet både fra gris til gris og hvor på baconstykket, pakken kommer fra, forklarer Anders H. Karlsson.

At netop bacon kan variere kraftigt, afspejles i lovgivningen, hvor det fremgår, at fedtindholdet gerne må svinge med plus-minus 20 procent i forhold til det, der står på pakken.

Alligevel kunne tre af de syv pakker, der blev testet, stadig ikke holde sig inden for den tolererede afvigelse.

Men der er godt nyt for forbrugerne. For nye EU-regler gør det obligatorisk for virksomhederne at sætte en næringsdeklaration på færdigpakkede produkter som for eksempel bacon.

De nye regler træder i kraft i december, men der vil være en indløbsperiode på to år, så først i december 2016 er det obligatorisk for virksomhederne at næringsdeklarere.

Madmagasinet sendes på DR1 i aften klokken 21.55.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden