Storkøb. Hver anden måned kører Elisabeth Jochimsen fra Tårnby til Ica Maxi i Malmø med en lang dosmerseddel for at købe ind. Hun sparer mange penge på at købe sine glutenfri produkter på den anden side af Sundet.
Foto: Peter Klint

Storkøb. Hver anden måned kører Elisabeth Jochimsen fra Tårnby til Ica Maxi i Malmø med en lang dosmerseddel for at købe ind. Hun sparer mange penge på at købe sine glutenfri produkter på den anden side af Sundet.

Fødevarer

Der er penge at spare på glutenfri varer i Sverige

Elisabeth Jochimsen køber jævnligt glutenfri varer i Sverige, hvor udvalget større.

Fødevarer

Elisabeth Jochimsen havde det ikke godt i februar sidste år. Hun havde mavesmerter og måtte i perioder løbe på toilettet mange gange daglig, og hun kunne mærke på sit tøj, at hun havde tabt sig. Til sidst besluttede hun sig for at få det undersøgt og fik taget en blodprøve hos lægen.

»Jeg var overbevist om, at det var mælkeallergi, for det har min mor. Men da lægen fik prøverne, sagde hun: Du har da ikke mælkeallergi, du har cøliaki«, fortæller Elisabeth Jochimsen, hvis anti-stof over for vævs-transglutaminase lå på 70. Man har cøliaki, hvis tallet er over 7.

LÆS ARTIKEL

Cøliaki, som er en kronisk tarmsygdom, er ikke noget, der kan lindres med en enkelt pille. I stedet skal man begynde på en glutenfri diæt, og så kan man håbe på, at tarmen heler – noget, der kan tage op til flere år.

Men at navigere blandt de glutenfri varer er slet ikke nemt. Brød, pasta, couscous, kager er måske oplagte at vælge fra for glutenindholdet, men også produkter som madlavningsfløde, leverpostej, sennep, fyldt chokolade og chips kan indeholde gluten. Og andre fødevarer kan også påvirke den følsomme tarm.

»Forleden drak jeg et glas rødvin, og så var jeg dårlig hele næste dag«, fortæller Elisabeth Jochimsen, mens hun navigerer rundt med en stor kundevogn i ICA Maxi i Malmø.

Da hun som nydiagnosticeret skulle begynde på en glutenfri diæt, opdagede hun hurtigt, at den slags koster, hvis man bor i Danmark.

»Jeg købte et glutenfrit rugbrød hos en bager. Det kostede 50 kroner. Og når man skal finde varer i et almindeligt supermarked, er udvalget lille og priserne høje«, siger Elisabeth Jochimsen, som er socialrådgiver.

Større udvalg og lavere priser

Løsningen fandt hun på blogs, hvor andre cøliakiramte skrev om deres hverdag med sygdommen. De fortalte, at de samme glutenfri varer var væsentlig billigere i Sverige. Så nu tager Elisabeth hver anden måned bilen fra Tårnby til en af de store ICA Maxi-butikker i Malmø.

Denne gang er det butikken tæt på Jägersro og motorvejen, hvor hun nemt finder de glutenfri varer. I en gang nær brødet bugner hylde efter hylde af produkter, som er glutenfri. Elisabeth viser et billede på sin telefon af hylden med glutenfri varer i sit lokale SuperBest, som fylder måske en tiendedel af hylderne i ICA Maxi.

Alligevel spotter hun hurtigt den brødmix, som hun bruger for at bage rugbrød.

»Den kan jeg ikke leve uden«, siger hun og stabler flere poser i sin indkøbsvogn.

At bo i Danmark og leve uden rugbrød synes hun er svært. Så ville det næsten være nemmere at leve som i Sverige, hvor man spiser varm mad til både frokost og aftensmad.

Hun putter havregryn, mysli og knækbrød i vognen. Pasta er hun helt holdt op med at spise.

»Den glutenfri variant er lavet på majsmel og bliver noget klisterværk, så det kan være lige meget«.

Selv om hun med cøliaki får et månedligt tilskud ifølge paragraf 100 i serviceloven, er det dyrere at leve med cøliaki. Ifølge en beregning fra Dansk Cøliakiforening skal en voksen person regne med at slippe mellem 700 og 1.000 kroner ekstra om måneden for at leve glutenfrit.

Mere synlige varer

Det kan mærkes for den enkelte, mener Casper Pihl Rasmussen, formand for Dansk Cøliakiforening, og derfor tager mange til Sverige eller Tyskland for at købe ind.

»Vi ville gerne have endnu mere at vælge imellem, og til mere overkommelige priser. De danske afgifter på fedt og sukker påvirker også prisen«, siger han.

Prislejet og det begrænsede udvalg er dog bare en del af et langt større problem, mener han. Den største udfordring for danske cøliakiramte er det dårlige kendskab til sygdommen, både hos læger og i befolkningen. I dag er cirka 4.500-5.500 danskere blevet diagnosticeret med cøliaki, men i Dansk Cøliakiforening mener man, at op til ti gange så mange har sygdommen. I de lande, vi almindeligvis sammenligner os med – Tyskland, Norge, Sverige og Finland – har 1,5 pct af befolkningen cøliaki. I Danmark gælder det 0,1 pct.

»Det kan vel næppe være sådan, at sygdommen stopper ved grænsen til Danmark«, siger Casper Pihl Rasmussen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dertil kommer alle dem, der ikke har cøliaki, men har en mave, der er følsom over for gluten, som for eksempel glutenallergikere, tilføjer han.

I stedet for at man i Danmark har mulighed for at få tilskud, når man har cøliaki, ville Casper Pihl Rasmussen hellere se et større udvalg til bedre priser i butikken. At man fra supermarkedernes side siger, at efterspørgslen er lille, mener han handler mere om, hvordan butikkerne profilerer varerne end selve efterspørgslen.

»Der er sket rigtig meget i de seneste år. Udvalget vokser, men samtidig har man det med nogle gange at gemme det væk i et hjørne. Hvis man gjorde varerne mere synlige, ville man også sælge mere, og det ville påvirke prisen«, siger han.

Mere på de danske hylder

Hos Coop er kategorichef for kolonialvarer Peer Wejse enig i, at priserne er høje på glutenfri varer, men han sammenligner det med, hvor meget økologiske varer kostede i begyndelsen, da efterspørgslen var lille. Nu er priserne faldet, de fleste store mærkevareleverandører har økologi i sortimentet, og efterspørgslen er vokset markant i de seneste år. Samme udvikling er med små skridt på vej til at ske med glutenfri mad.

»Når efterspørgslen stiger, falder prisen, og på længere sigt får vi samme udvikling som i Sverige«, forudser Peer Wejse.

»Vi har mange planer på området. Vi lancerer flere nye glutenfri produkter i den kommende uge, deriblandt havregryn og børnemad. Vi kan se, at de store leverandører begynder at få øjnene op for glutenfri varer, så vi behøver ikke kun at handle med specialproducenter«.

For et år siden ville han måske have været enig i udsagnet om, at den glutenfri mad er svær at finde i butikkerne, men sådan er det ikke længere. Hos Coop er man desuden begyndt at stille de glutenfri havregryn ved siden af de almindelige havregryn, og glutenfri morgenmadsprodukter ved siden af Kellogg’s cornflakes, netop for at gøre det mere naturligt at købe produkterne.

Også hos Dansk Supermarked, som driver blandt andet Bilka og Føtex, ser man positivt på udviklingen og kan mærke en stigende efterspørgsel. I løbet af foråret vil butikkerne introducere 15-20 nye glutenfrie produkter på deres hylder.

Har opdraget vennerne

På det svenske Celiakiförbundet er man i tæt kontakt med de store dagligvarekæder, som har samme problem som i Danmark med en lavere indtjening på de glutenfri produkter.

»Men deres strategi er, at hvis de har et godt glutenfrit sortiment, får de kunderne ind i butikken, og så foretager de også resten af deres indkøb der«, siger generalsekretær Christina Ralsgård.

Elisabeth Jochimsen er ved at være færdig med sine svenske indkøb og skal køre hjem til Danmark og familien igen. Hendes liv er forandret meget i det seneste år, men maden, hun laver selv, har hun godt styr på. Værre er det, når hun skal spise ude eller til middag hos nogle af vennerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har måttet ’opdrage’ mine venner. Det er jo ikke nok, at nogen har bagt en glutenfri kage til mig. Hvis den er bagt i et køkken og i en ovn, hvor man til daglig bruger mel, kan der stadig være spor af gluten. De fleste har lært, at jeg gerne selv tager mad med«.

Netop ønsket om ikke at skille sig ud deler hun med andre glutenintolerante og personer med fødevareallergi. Derfor er det ikke altid en hylde med glutenfri varer, som er at foretrække. Hun synes, det er en positiv udvikling, når man stiller de glutenfri varer blandt de andre varer, så når man køber brød, så går man til brødhylden, uanset om man skal have glutenfrit eller ej.

»Jeg vil jo gerne være som alle andre og ikke bare være min sygdom. Samtidig gider jeg ikke have ondt i maven og ligge hele næste dag, så jeg er nødt til at passe på«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce