Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Madspild. De danske supermarkeder smider hvert år 163.000 ton mad ud.
Foto: MADS NISSEN (arkiv)

Madspild. De danske supermarkeder smider hvert år 163.000 ton mad ud.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig forbyder madspild

Danske organisationer er skeptiske over for ny fransk lov.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig har i dag gjort det ulovligt for landets store supermarkeder at smide mad ud, så længe den stadig er spiselig.

I stedet for at komme tonsvis af usolgt mad i containere hvert år, bliver supermarkederne nu pålagt at tage ansvaret for, at den overskydende mad enten bliver doneret til velgørende organisationer, lavet til dyrefoder eller komposteret.

I Danmark har madspild også længe været på dagsordenen, og flere organisationer er skudt op af jorden for at arbejde for bedre udnyttelse af overskydende mad. Og både i detailhandlen og politisk er der vilje til at komme madspildsproblematikken til livs.

Men ville en fransk løsning kunne være en løsning på problemerne i Danmark?

Ikke umiddelbart, mener flere organisationer, der beskæftiger sig med madspild.

Selina Juul: Det er på tide, vi sætter fokus på forebyggelse

Stifter af forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad, Selina Juul mener, at fokus ikke kun bør være på at komme af med al den overskydende mad, men snarere at sætte en stopper for den overproduktion af mad, der er roden til problemet.

»Overordnet set er der jo tale om symptombehandling, når diskussionen går på, hvad man skal gøre med al den overskydende mad. Vi er også nødt til at se på, hvad der kan forebygge problemet«, siger Selina Juul.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvad man skal gøre af overskydende mad, mener hun, at en lovgivning som den franske i udgangspunktet er fin, men at det helt centrale spørgsmål er logistik. Ellers kan man risikere, at overskudsmaden strander ude i hjælpeorganisationerne, mener Selina Juul.

»Vi skal holde os for øje, at der er nødt til at være et system, der kan gøre det nemmere at komme af med maden og stadig følge de mange regler, der i dag er for kontrol og fødevaresikkerhed. Hvis ikke logistikken er på plads, er der også risiko for, at de organisationer, der aftager maden, ender med at blive en slags ’skraldespande’«, siger Selina Juul.

Hun fortæller dog, at de i organisationen har oplevet, at der allerede nu er kommet mindre overskudsmad, siden flere supermarkeder er begyndt at satse på at sælge varer til lavpris, når de nærmer sig sidste salgsdato.

Fødevarebank vil have færre benspænd

Ifølge Jesper Ingemann, presseansvarlig i Fødevarebanken, tror foreningen, at det handler om gulerod snarere end forpligtelse, når det gælder om at komme madspild til livs.

FødevareBanken er en organisation, der arbejder for at gøre madspild til måltid, ved at formidle overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister videre til organisationer, der kan servere maden for samfundets trængende.

»Det afgørende er, at der skal være færre benspænd for supermarkederne i Danmark, når de ønsker at give maden videre i stedet for at smide ud«, siger Jesper Ingemann.

Ifølge Jesper Ingemann handler det om at sikre, at der ikke er omkostninger forbundet for butikkerne ved at give maden væk i stedet for at smide den ud, sådan som det ifølge ham ser ud i dag.

Dan Jørgensen madspildsplan starter allerede i børnehaven, hvor børnene kokkerer. Kilde: politiken.tv/Mikkel Fosgrau, Peter Vintergaard

Han påpeger også, at hvis supermarkederne bare skulle sende al maden videre til organsationerne uden at sikre, at der er kapacitet til at aftage den, ville det være ligesom at »flytte skraldespanden«.

»I Fødebanken kan vi godt nå længere ud, end vi gør i dag, og vi er endda ved at udvide endnu mere. Men hvis alle supermarkeder pludselig gav alt maden, ville vi drukne. Der er nødt til at være balance«, siger Jesper Ingemann.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grøn tænketank: Forbrugerne har et ansvar

Det er de danske husholdninger, der står for den største del af madspildet i Danmark. Og netop derfor mener den grønne tænketank Concito, at ændringen skal starte med forbrugerne, selvom detailhandlen også har et ansvar.

»Forbrugerne smider utroligt meget mad ud. Det skyldes dels mængderabatter og store pakninger i detailhandlen, men det skyldes altså også, at vi simpelthen både efterspørger og køber for meget mad«, siger sekretariatsleder i Concito, Michael Minter.

Concito afviser ikke, at der skulle være fordele ved at forpligte supermarkederne til at give overskudsmaden videre. Helst så de ifølge Michael Minter dog, at man forebyggede madspildet. Organisationen ser desuden et potentiale i at afbrænde fødevareaffald til biobrændsel.

»Det bedste ville være, hvis ikke der ikke opstod madspild, fordi der ikke fandt en overskudsproduktion af mad sted. Den næstbedste løsning er, at den overskudmad, der findes, bliver givet videre og spist. Og ellers skal man kigge på, at få et energiudbytte af overskudsmaden ved at anvende den til biobrændsel«, siger Michael Minter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden