Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Middagsbordet. Familien samles, men hvorfor er det, at nogen kan lide, hvad andre ikke kan? Og hvor meget ligger i familiens vaner? det forsøger ny forskning at kortlægge.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Middagsbordet. Familien samles, men hvorfor er det, at nogen kan lide, hvad andre ikke kan? Og hvor meget ligger i familiens vaner? det forsøger ny forskning at kortlægge.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn i stort forsøg skal fortælle, hvorfor de er kræsne

30.000 børn skal være med til at teste, om arv eller miljø giver mod på nye smage.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når 30.000 danske børn og unge i løbet af de kommende uger kaster sig over smagsprøver af fødevarer, de ikke ved hvad er, er de del af et kæmpe sensorisk eksperiment.

Børnene og de unge skal være med til at kortlægge, hvor stor en del af deres lyst til nye madvarer, de har med hjemmefra, og hvor meget, der er bestemt af deres gener, forklarer forskningsleder bag forsøget, Michael Bom Frøst.

»Vi spiser alle sammen det, vi kender, og kan lide det vi kender. Men nogen mennesker har en mere udtalt tendens til at prøve noget nyt. De er mere madmodige«, siger Michael Bom Frøst, der arbejder som lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Han bryder sig egentlig slet ikke om det værdiladede ord kræsenhed. Der er for meget smagsdommeri over det.

»Der er en meget stor mangfoldighed i, hvem vi er, og jeg synes, at vi skal acceptere, at den er der. Noget af den kan være genetisk, og vi må leve med, at det ikke er alle, der kan lide broccoli og mørk chokolade«, siger Michael Bom Frøst.

Dermed ikke sagt, at det ikke er sundt og godt at udfordre sine smagsløg en gang imellem, mener han.

Smagsprøver er hemmelige

I det store smageeksperiment spænder testpersonerne - de 30.000 børn og unge - helt fra nul'te klasse til 3. G, dog med en overvægt af børn i 4. til 6. klasse.

Forskerne har udvalgt nogle hemmelige smagsprøver, hvor de ved, at forskellige faktorer har afgørende indflydelse på smagsoplevelsen.

»Jeg kan jo ikke så godt fortælle, hvilke fødevarer det er, for så vil det ødelægge eksperimentet. Men vi har blandt andet valgt nogen, hvor vi ved, at små genetiske forskelle i vores sanseapparat styrer, hvordan det smager for den enkelte. Men om det er 90 procent af smagspræferencerne, der skyldes gener, eller om det er 50 procent eller 10 - det vil forsøget vise«, siger Michael Bom Frøst.

Efter smagsprøverne skal de unge testpersoner fortælle, hvad de synes om smagen.

Det kan nemlig være meget forskelligt, hvor intens den enkelte testperson oplever sødt og bittert, eller hvordan lugtesansen spiller ind.

For eksempel er det ikke alle mennesker, der har alle 25 bitterreceptorer. Og i vores lugtesans er sammensat af et system med omkring 360 lugtreceptorer i næsen, som fanger lugten af maden og er med til at påvirke vores lyst til at spise den - eller ej.

»Mangler du nogle af de lugtreceptorer, kan det være at en bestemt fødevare lugter ligesom sæbe. Og så er det ikke sikkert, at du har lyst til at spise den«, siger Michael Bom Frøst.

Forkærlighed kan læres

Men alt er ikke bestemt af generne. En del af børns og unges madpræferencer kommer hjemmefra. Derfor skal forsøgspersonerne også svare på, hvad de synes om at prøve nye smage.

»Hvis du er vokset op i en familie, hvor man har en forkærlighed for at spise fisk, så vil du være mere vild med fisk. Og er du vokset op med at spise mange forskellige ting, så er det mere velkendt for dig at spise mange ting, som andre børn og unge måske ikke spiser«, siger Michael Bom Frøst.

Netop fordi testpersonerne er unge, vil de have nemmere ved at flytte deres forhold til at smage på nye ting.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler også lidt om at lære sig selv lidt bedre at kende. Hvis man ikke er så madmodig, kan man måske bestemme sig for at være mere udforskende. og den, der hele tiden kaster sig ud i nye madeksperimenter, skal måske en gang imellem holde sig tilbage for omgivelsernes skyld«, siger Michael Bom Frøst.

Generelt er børn mest skeptiske overfor nye smage og fødevarer, når de er mellem to og seks år, og det har en forklaring i evolutionen. Det var nemlig tidligere det tidspunkt, hvor de selv kunne begynde at gå og samle ting op, som måske, eller måske ikke, kunne spises. En god portion skepsis mod nye smage var med til at hodle børnene i live, påpeger forskeren.

Generelt er børn mest skeptiske overfor nye smage og fødevarer, når de er mellem to og seks år, og det har en forklaring i evolutionen. Det er det tidspunkt i livet, hvor de selv kan begynde at gå og samle ting op, som måske, eller måske ikke, kan spises. En god portion skepsis mod nye smage var for savannemennesket med til at holde børnene i live, påpeger forskeren.

Hvis man gerne vil udfordre sine smagsløg, kan man spise det, som man ikke så godt kan lide. Når man har imod prøvet det flere gange, så sker det ofte, at modstanden falder. En anden model er at koble den nye smag med en velkendt smag, man holder af.

»Vi ved, at det er sundest at spise varieret. Men bortset fra det, så synes jeg, at vi skal være bedre til at acceptere, at vi har forskellig smag«, siger Michael Bom Frøst.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mette Guldagger, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden