Foto: Rune Pedersen
Fødevarer

Spis brød til: Eksperterne er enige om, at det er sundt

Populære kosttrends har droppet brødet, men det passer godt ind i en sund diæt.

Fødevarer

Det har ligget på vores tallerkener i årtusinder. Mættet utallige danske munde gennem tiderne. I dag spiser vi det stort set alle sammen endnu. Brød, altså. Men de senere år har flere populære madtrends dømt brødet ude. En af dem er den populære stenalderkost. En anden er Raw Food. En tredje er ’Low carb, high fat’, LCHF.

LÆS ARTIKEL

»Brød er en stor kilde til kulhydrat, og LCHF handler om at nedbringe mængden af kulhydrat. Blandt andet for at stabilisere blodsukkeret og gøre kroppen bedre til at forbrænde fedt«, siger Jane Faerber, der er hovedkvinden bag LCHF’s popularitet i Danmark og forfatter til flere bøger om kostfilosofien. Hun mener, at fedt er en langt mere stabil energikilde, fordi vi har reserver rundt omkring på kroppen.

Spiser man på den måde, undgår man ifølge Jane Faerber at gå sukkerkold og kaste hvad som helst i hovedet.

Hendes hjemmeside Madbanditten.dk har 300.000 unikke besøgende hver måned.

Madsociolog og lektor på professionshøjskolen Metropol Jon Fuglsang bekræfter tendensen:

»Skepsissen begyndte at opstå midt i nullerne, og i dag er der mange, der tager afstand fra brødet. Der er et stort fokus på fedtprocent og slankekure, og her har man fået blik for brødet som en farlig kilde til at få spist for meget«.

En af landets største brødforhandlere, COOP, der står bag kæder som Fakta, Kvickly og Super Brugsen, har også bemærket tendensen. Alene det seneste år har der været en tilbagegang i salget af brød på knap 2 procent.

»Vores salg af mel er ikke steget i perioden. Så konklusionen er, at danskerne spiser lidt mindre brød,« siger Jens Juul Nielsen, Informationsdirektør i COOP.

Brødhysteri

For at få overblik over de mange budskaber omkring brød har Politiken spurgt seks eksperter indenfor ernæring, hvad vi egentlig ved om brød. Deres svar er til at forholde sig til. For de svarer entydigt, at brød er sundt.

For alle andre end glutenallergikere og på alle tidspunkter i livet.

»Det er nærmest hysteri, der er lige nu omkring brød. Det er blevet udråbt til at være noget, der virkelig skader vores krop, men det er altså noget vrøvl. Vores krop har godt af at få nogle kulhydrater, herunder også fuldkornsbrød. Det er god energi«, siger Ulla Toft, der er seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

På trods af enigheden, kommer der alligevel det store men. For eksperterne mener fuldkornsbrød. Hvidt brød, bagt på raffineret mel, skal vi lære at tænke på som kage. Det er ikke decideret farligt for os, men det indeholder heller ikke noget, vi rent faktisk har brug for.

Skallen skal med

Fuldkornsbrød betyder, at brødet er bagt på mel, der er malet af hele korn. Når melet er raffineret er skallen på kornet pillet af. Farven sidder i skallen, og det er derfor, brød bagt på raffineret mel bliver hvidt. Men skallen indeholder ikke kun farve. Den indeholder antioxidanter, vitaminer, mineraler og vigtigst af alt, fibre. Kostfibre er længe om at passere igennem tarmen og sender tarmen på arbejde. Det giver en bedre fordøjelse, forhindrer bratte udsving i blodsukkeret, får mæthedsfornemmelsen til at vare længere, mindsker optaget af kolesterol i blodet og forebygger type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og tarmkræft, som er en hyppig kræftform herhjemme.

»Alle sundhedseffekterne ved brød er i fuldkornsbrød«, siger Anja Olsen, der er ernæringsekspert og seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

I dag er der designet kornsorter, som har en meget hvid skal, og som gør det muligt at bage hvidt brød på fuldkornsmel. Ligesom en række brødproducenter farver deres hvide brød med for eksempel sirup for at få det til at se groft ud. Derfor anbefaler flere af eksperterne, at man kigger efter Fuldkornsmærket, der er en lille orange mand, og Nøglehulsmærket, det grønne nøglehul, på indpakningen, når man handler brød i supermarkedet. Så er man sikret, at brødet er bagt på fuldkorn.

Farligt for folkesundheden

Selvom kostfibre findes i en række andre fødevarer end fuldkornsbrød, og man derfor kan dække sit behov uden at spise det, så er de seks ernæringseksperter, der er interviewet til denne artikel, enige om, at den sundeste kost er varieret, og at det ikke giver mening at udelukke brød fra sin diæt.

»Det er helt absolut sundere at spise både fuldkorn og grøntsager end kun at få det ene eller andet. Vi får forskellige stoffer fra forskellige fødevarer, så lige gyldigt hvad man spiser, så er en ensidig kost usundt«, siger Anja Olsen.

Når højproteinkure anbefaler, at man bytter brød ud med protein fra kød, så er det især sundhedsfarligt, understreger Anja Olsen:

»Det værste, man kan gøre for sin sundhed, er at skifte havregrynene eller rugbrødsmaden i sin morgenmad ud med bacon. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis de her kure får stor gennemslagskraft, så vil det lede til en stigning i forekomsten af tarmkræft. For vi ved, at fuldkorn og andre fiberrige fødevarer beskytter, men omvendt at kød fra firbenede dyr øger risikoen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Brød til både træning og vægttab

Christina Nielsen er sportsdiætist hos Team Danmark. Hun ser brød som en sund, god og praktisk kilde til kulhydrat. Og kulhydrat er hjernens og musklernes vigtigste energikilde. Mangler kroppen kulhydrat, vil den slå over i en højere fedtforbrænding. Men fedtforbrænding kræver så meget ilt, at intensiteten må sænkes – og det kan hæmme sportspræstationen.

»Udelukker man over længere tid kulhydrat fra kosten - eller spiser en meget lille mængde – i kombination med en vis træningsmængde, så vil man opleve symptomer som træthed, lang restitutionstid, hyppige skader, skrantende immunforsvar, irritabilitet og forringet fokus og koncentration«, siger Christina Nielsen.

Heller ikke når hun skal hjælpe en atlet til at tabe sig, lægger hun en kostplan uden brød. Hun kan godt finde på at skrue ned for mængden af brød eller kun anbefale meget mættende brødtyper som rugbrød og fuldkornsbrød, men »man behøver på ingen måde at ekskludere brød fra kosten i forbindelse med et vægttab«. Heller ikke som almindelig dansker:

»Et vægttab opstår ved, at der indtages mindre energi, end der reelt forbruges – ikke ved at udråbe bestemte fødevarer som usunde eller forbudte. Det sidste tror jeg skaber madstress i befolkningen«.

Overordnet er sportsdiætisten og de fem andre eksperter enige om, at man skal fastsætte mængden af brød i sin kost ud fra, hvor meget man spiser af andre ting. Man må gerne spise meget brød, så længe det ikke mætter i en grad, hvor man ikke har appetit til andre vigtige fødevarer. Ifølge de officielle nationale og nordiske kostråd skal man spise mindst 75 gram fuldkorn dagligt og 45-60 procent af ens daglige energiindtag skal komme fra kulhydrater.

Tag ikke brødet fra børnene

Ligesom aktive danskere ikke kan undvære kulhydrater, så kan børn heller ikke. Derfor skal man være forsigtig med at give sit barn en så grøntsagsbaseret kost, at de kommer i energimangel.

»Hvis man ikke giver sine børn brød, så skal man overveje, hvad der skal træde i stedet for«, siger Ulla Toft, seniorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Hun bakkes op af Natalja Nørskov, der er postdoc på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og har forsket i at fodre grise med henholdsvis lyst og groft brød. Fuldkorn er godt for børn, slår hun fast:

»Børn skal have kostfibre. Skift fra starten til fuldkornsbrød og –pasta, og gør dem til dine børns gode venner«.

Som en efternøler til brødskepsissen er der født en tendens, hvor et stigende antal danskere mener at de har glutenallergi. Men selvom en ny undersøgelse viser, at flere end forventede ikke kan tåle gluten, så er det stadig kun 10 ud af 2000, der har såkaldt cøliaki.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kunne godt lide at vide, hvorfor så mange har fået den idé, at de ikke kan tåle gluten. Med det vi ved lige nu er, at der ikke er nogen grund til, at så mange skal spise glutenfrit. At få konstateret glutenallergi kræver, at man får en ret omfattende medicinsk undersøgelse«, siger Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet.

Helt overordnet henviser alle eksperterne i denne artikel til de nationale og nordiske kostråd, som er udarbejdet af grupper af objektive forskere, der på baggrund af al relevant forskning, drager de sikrest mulige konklusioner om sund kost. Ernæringsforsker Marianne Uhre Jakobsen, fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har gennemgået litteraturen bag rådene:

»Vi skal holde os til de officielle kostråd, fordi de er evidensbaserede. På baggrund af dem, mener jeg, det er problematisk, at folk undlader kulhydrater i deres kost. Ifølge rådene, kan man roligt nyde fuldkornsbrødet som en del af en varieret kost«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden