Glutenfrit har været en stor tendens i udlandet gennem flere år. Her er det i en engelsk butik, at du kan frit kan vælge din favorit.
Foto: Alastair Grant/AP

Glutenfrit har været en stor tendens i udlandet gennem flere år. Her er det i en engelsk butik, at du kan frit kan vælge din favorit.

Fødevarer

Allergivarer er blevet allemandsspise

Også ikke-allergikere kaster sig over fødevarer, der er fri for laktose og gluten.

Fødevarer

Danske forbrugere vil i stigende grad have madvarer, der er fri for noget – særligt gluten og laktose.

»Vi skal jo dyrke noget. Færre tror på gud. Så flere bliver i stedet besat af en sundhedsdyrkelse. Sundhed får en religiøs karakter. Maden bliver en frelse. Fri os fra det onde – fri os for gluten«, lyder det fra ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol.

Politiken har foretaget en rundringning til alle de største supermarkedskæder i Danmark. Såkaldte ’fri for-varer’ stormer frem på hylderne, og kunderne køber dem.

Coop fortæller om en vækst på 25 procent om året på fri for-området med 15-20 nye varer alene i år. Bilka er oppe på 3-5 hyldemeter med glutenfri varer, og Føtex følger med efter nytår. Kiwi fører hele 16 glutenfri produkter alene i frostdisken. Og Arla har siden 2010 lanceret 11 laktosefri mælkeprodukter. Yderligere 2-3 er på vej i det nye år.

»Der er et ønske i befolkningen om at spise sundt«, siger Nina Preus, sociolog og seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer. Her viser en undersøgelse fra tidligere i år, at 42 procent af danskerne ønsker at spise sundere. 40 procent har inden for det seneste år spist efter en bestemt kur eller kostmodel.

LÆS OGSÅ

»Tallene er udtryk for, at man selv sammensætter sin kost ud fra det, man synes er sundt. En søgen mod glutenfri produkter kan være en afspejling af dette«, siger Nina Preus.

Hvor mad tidligere bare skulle mætte, er mad nu noget, vi skaber vores identitet igennem, mener ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen.

Andelen af laktoseintolerante danskere skønnes at være 5-10 procent. I en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer fra september i år svarer dog kun 3,6 procent, at de er laktoseintolerante.

Der findes flere typer overfølsomhedsreaktioner over for gluten. Cøliaki, som er en immunologisk reaktion over for gluten, IgE-allergi, som viser sig som astma, nældefeber og mavesymptomer, og løberchok, som er IgE-allergikere, der reagerer på gluten i forbindelse med fysisk aktivitet.

Andelen af glutenintolerante, dvs. cøliakere, ligger helt nede på 1 procent, svarende til omkring 50.000 danskere. Alligevel er det netop de glutenfri produkter, der leder udviklingen. Ifølge detailhandelsdatabasen Innova, der netop har kåret fri for-varer som den næststørste trend i 2016 på verdensplan, udgør glutenfri produkter hele 10 procent af samtlige lanceringer af nye fødevarer på verdensplan i 2014-15.

Startede i Hollywood

De 50.000 glutenintolerante danskere kan ikke alene forklare forbrugernes og supermarkeders store interesse for fri for-varer her i Danmark, mener Preben Vestergaard Hansen.

»Ganske få mennesker har behov for at indtage de her produkter. Resten har ikke noget biologisk behov for at undgå gluten. Det her hænger sammen med den meget store kulhydratforskrækkelse, som vi også ser i disse år. Det er meget lidt forankret i egentlig intolerans. Der er noget andet på spil«, mener Preben Vestergaard Hansen.

I Dansk Supermarked er man bevidst om, at fri for-varer henvender sig bredere end til dem med intolerans.

»Vi sælger også meget parfumefri kosmetik og plejeprodukter til kunder, der ikke har parfumeallergi, men som har en bevidsthed om, at de gerne vil vælge fra for sig selv eller deres børn«, siger kommunikationskonsulent Martin Møller Aamand.

Rema 1000’s indkøbsdirektør kalder fri for-varer for livsstilsprodukter.

»Laktosefri er stadig en lille del af det, men glutenfri er gået hen og blevet livsstil. Det er modeprodukter. Et fænomen, der er startet i Hollywood og omegn og er kommet til Danmark«, mener Anders René Jensen fra Rema 1000 og påpeger, at glutenfrit ikke længere opfattes som en helsekostvare. »Nu står det på hylden som alt muligt andet«.

Indkøbsdirektøren kender fra eget kontor flere, der har valgt gluten fra – også uden at have lægens ord for, at de har glutenintolerans. »Der er helt sikkert mange forbrugere, der køber glutenfri for at være på den sikre side. Det føles bedre at undgå det«, vurderer han.

Uheldig diagnosetendens

Det er en uheldig udvikling, mener ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen.

»Der er en diagnosticeringstendens i samfundet. Vi leder efter noget, som ikke er sundt for os, og laver egen diagnose. Vi vil selv diktere, hvad vores krop har brug for. Meget bygger på en følelse af, hvad kroppen ikke kan tåle«, siger Preben Vestergaard Hansen, der mener, at mad næsten er blevet medicin:

Det er en trend i hele Europa, at folk kommer og klager over noget, vi som allergilæger ikke rigtig kan påvise

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en uheldig udvikling, at helt almindelige mennesker ser sig nødsaget til at købe designede produkter, når der kun er en meget lille biologisk nødvendighed i det«. Det synspunkt er formanden for Dansk Cøliaki Forening, Edna Stage, lodret uenig i. Cøliakiforeningen er for mennesker, der lider af glutenintolerans, og dem er der mange flere af, end der bliver diagnosticeret.

»Vi ved, at cøliaki er groft underdiagnosticeret i Danmark. Vi er 5.000 diagnosticerede, men 45.000 går uvidende rundt med det«, siger Edna Stage.

Dertil kommer muligvis et større antal danskere, der lider af det, man i blandt andet Norge har anerkendt som diagnosen ’ikke-cøliaki glutensensitivitet’. Folk har det meget bedre, når de spiser glutenfrit, men tester ikke positivt for cøliaki eller IgE-allergi.

»Der er nok mange i den gruppe, der køber glutenfrit«, siger Edna Stage.

Læger hælder vand ud af øret

Professor Ronald Dahl, overlæge på allergiafdelingen på Odense Universitetshospital, slår fast, at der er ganske få danskere, der fra et diagnostisk synspunkt ikke tåler gluten. Men understreger også, at intolerans er kompliceret.

Der er en diagnosticeringstendens i samfundet. Vi leder efter noget, som ikke er sundt for os, og laver egen diagnose

»Det er en trend i hele Europa, at folk kommer og klager over noget, hvor vi som allergilæger ikke rigtig kan påvise en allergisk mekanisme som forklaring. Ofte henviser man dem videre til mave-tarm-medicinere, som også rykker sig i håret og hælder vand ud af ørerne«, erkender Ronald Dahl.

Han oplever en stor gruppe mennesker med uspecifikke gener som træthed, utilpashed, oppustet mave, rumlen og diarre, der ikke har cøliaki.

»Vi står med nogle mennesker, hvor vi ikke kan få det til at passe sammen, men de synes, de får det bedre ved at holde sig fra de her ting«, siger Ronald Dahl.

LÆS OGSÅ

Han fortæller, at der ikke er lavet ret meget systematisk forskning på området, for det kræver, at man fremprovokerer en reaktion hos disse mennesker ved, at de spiser gluten over længere tid. Det ønsker de færreste at prøve. »Så vi må nok bare konstatere, at der er nogle, der synes, de fejler noget, som vi ikke kan påvise. Måske er vi ikke dygtige nok til at diagnosticere det«, lyder det fra Ronald Dahl.

Fremtidsforsker Birthe Lindahl med speciale i madtrends er ikke i tvivl om, at fri for-varer appellerer til langt flere end dem, der reelt har brug for dem. Hun mener, at det blandt andet skyldes, at forbrugernes forhold til nye kosttrends er overfladisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De fleste ser ikke ’fri for’ som helt forbudt. Man spiser helst ikke gluten i hverdagen, men i weekenden, når man kommer på restaurant, hvor brødet er rigtig godt, så spiser man det. De færreste praktiserer det 100 procent«, siger Birthe Lindahl, der mener, at fri for-trenden befinder sig i et rum mellem videnskab, snusfornuft og overtro.

Derfor er der også grænser for, hvor langt danskerne kommer til at tage deres fri for-livsstil. Produkterne er dyre, og danskerne er prisbevidste.

»Godt nok er en dyr Summerbird-flødebolle fri for e-numre og smager bedre, men det er stadig de billige Samba-boller fyldt med e-numre, de fleste stikker ungerne, når der skal holdes fødselsdag«, lyder det fra Birthe Lindahl.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce