æg. Endelig er det vendt og danskerne er blevet mere bevidste om at styre udenom buræg.
Foto: Thomas Borberg

æg. Endelig er det vendt og danskerne er blevet mere bevidste om at styre udenom buræg.

Fødevarer

Dyrevenlige æg overhaler buræg

For første gang køber danskerne flere skrabeæg, økoæg og æg fra fritgående dyr end buræg.

Fødevarer

Om det er stenalderkosten, proteinkurene, tendensen mod naturlige fødevarer eller noget helt tredje, er svært at sige: Men danskerne spiser flere og flere æg for hvert år, der går. Vi spiste næsten 5 millioner flere æg i 2013 end i 2010, og også i år fortsætter tendensen.

Men et sted går det den anden vej. Andelen af buræg er nemlig styrtdykket siden 2010, og helt nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at buræggene nu udgør under det halve af det samlede salg af æg – nærmere præcis 47 pct. af det samlede antal solgte æg. I 2010 udgjorde buræggene 61 pct. Også målt i antal solgte æg er buræg faldende.

De økologiske ægs andel er derimod steget fra 17 pct. i 2010 til 21 procent i 2014.

LÆS ARTIKEL

»Det er vi rigtig glade for at høre, og vi ser gerne den udvikling fortsætte, indtil buræggene kommer helt ned på nul«, siger Tina Engberg, kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse. Engberg mener, at ændringen i høj grad skyldes den kampagne mod buræg, organisationen iværksatte i 2013. 40.000 underskrev en erklæring mod buræg, og mange forbrugere blev gjort opmærksom på, hvilke forskelle der er mellem f.eks. økologi og burproduktion.

»Æg er jo unikke ved, at de er det eneste produkt, hvor man i årtier har kunnet læse på pakken, hvilken dyrevelfærd de var produceret under. Men folk vidste bare ikke, hvad de forskellige betegnelser som buræg, skrabeæg og økologiske æg dækkede over. F.eks. har vi oplevet, at mange folk tror, at økologiske høns bliver holdt i bur, og det kun var foderet, der var forskellen«, siger Engberg.

I kølvandet på kampagnen har supermarkedskæden Kvickly stoppet med at have buræg på hylderne. Irma har længe været burægfri og er nu gået i gang med at fjerne ’skjulte’ buræg – det vil sige dem, der indgår i produkter. Rema 1000 har stadig buræg, men ønsker ikke længere at markedsføre dem i sit tilbudsmateriale. I stedet skal markedsføringskronerne gå til økoæg.

Sektorchef for Landbrug & Fødevarer Jørgen Nyberg Larsen er glad for, at forbrugerne vælger skrabeæg og økoæg i højere grad.

»Folk køber flere og flere af de æg, der er lavet efter en dyrere produktionsmetode, og det er jo godt for os«, siger han, der dog mener, at fravalget af buræg også har sine problemer.

»Buræg giver det laveste forbrug af foder og det laveste CO2-aftryk, så man skal gøre sig klart, at det også har konsekvenser«, siger han.

Forbrugernes, restauranternes og kantinernes stigende efterspørgsel på økologiske æg giver også udfordringer: Branchen kan nemlig slet ikke levere nok økoæg, og pakkerier som Hedegaard Æg er ofte nødsaget til at supplere med æg købt i Sverige. Økoæg fra Sverige er produceret under andre regler, og f.eks. behøver hønsene ikke komme ud i det fri hver dag, som de skal i Danmark.

»Vi kan ikke producere nok økoæg, dels fordi der mangler nogle miljøgodkendelser fra kommunerne, og dels vil bankerne reelt ikke låne penge ud til landmænd, der gerne vil lægge om til økologi eller for den sags skyld fra buræg til skrabeæg. Det er ikke rimeligt og rigtig ærgerligt«, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce