Fødevarer

Vegetargryden bobler: Sojamælk, falafel og rødbedebøffer vinder frem

Nul kød bliver hverdagskost for stadig flere, især unge i storbyen.

Fødevarer

Det bobler med tegn på, at vegetarisme vinder frem: Grupper på Facebook har flere tusind medlemmer, der er fokus på vegetarisk mad i kogebøger, madblogs og på spisesteder, og produkterne bliver lettere at få fat i. Debat og lokale aktiviteter viser, at emnet er hot.

»Vi har haft en tilgang på 65 procent i perioden 2010-15, så vi nu er oppe på omkring 1.500 medlemmer, og alene de første 2 uger af januar har 30 mennesker meldt sig ind. Det er en supertrend, det er helt sikkert«, siger Kenneth Ibsen, næstformand i Dansk Vegetarforening (DV).

Antallet af cafeer med vegetarisk eller vegansk mad er vokset, så der ifølge DV nu er registreret 16 i København samt 3 i Aarhus, og der er også muligheder, når det skal gå stærkt. I januar femdoblede fastfoodkæden Max Burger sit udbud af vegetariske retter og har nu også en vegansk burger på menuen.

Tendensen slår også igennem ude i supermarkederne, hvor forbrugerne i langt højere grad putter sojamælk, falafel, rødbedebøf, grøntsags-nuggets og andre kødfrie produkter i indkøbsvognen.

Det er en supertrend, det er helt sikkert

»Området stiger med 25-30 procent om året, og vi regner med, at tendensen fortsætter. Der er et marked for det, så vi vil løbende præsentere flere produkter«, siger kategoridirektør Michael Christensen fra Coop.

Firmaet Naturli’, som i årtier har leveret vegetariske produkter til detailhandlen, har ifølge marketingchef Michael Pilgaard udvidet med 21 varenumre siden 2012. Inden for drikke har sojadrik f.eks. fået selskab af ris-, havre-, mandel- og kokosdrik.

Fra sekterisk til moderne

»Palæo-trenden er ovre, vi vil ikke have mere kød. Det nedtones i mange forskellige madfora, og der deles via sociale medier grønne opskrifter som aldrig før«, siger ernæringsekspert Marie Steenberger.

Hun mærker via sine klienter og sin brevkasse på mariesteenberger.dk, hvad der rører sig, og tendensen er klar: Folk bliver stadig mere bevidste om, at kød ikke er særlig sundt for kroppen, og især unge tager også politisk stilling til deres mad.

»De vil ikke belaste miljøet; det er et område, de selv kan gøre noget ved, og de føler ikke, de lider afsavn. Positive værdier som nærhed, smag og bæredygtighed er i fokus. Det er f.eks. tydeligt i det nye svenske tv-program ’Vegorätt’ om to unge veganske kvinder, som sendes primetime på Sverige 2«, siger Marie Steenberger.

Bevægelsen fra noget lidt sekterisk i retning af noget moderne er længere fremme i Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA, hvor 8-10 procent af befolkningen opfatter sig som vegetarer.

Herhjemme var andelen 3,8 procent, da Dansk Vegetarforening for en håndfuld år siden i samarbejde med FDB forsøgte at kortlægge antallet. Den lille, men voksende forening fra 1896 rummer både vegetarer, veganere (folk, der undgår mælk, æg og andet fra dyr), folk, der spiser fisk eller fisk plus fjerkræ, samt folk, der bare spiser mindre kød, fordi de vil leve grønnere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver tredje spiser mindre kød

I en ny Megafon-rundspørge, som Politiken har fået foretaget, svarer 3 procent, at de aldrig eller sjældent spiser kød, mens 4 procent nøjes med kød en gang om ugen. Hver tredje (32 procent) spiser mindre kød, men mere frugt og flere grøntsager end for 3 år siden.

Kød er med andre ord ved at blive en mindre selvfølgelig ting på tallerkenen, og stadig flere kendte fortæller om deres grønne madvalg, f.eks. Bjørn Lomborg, Janus Friis, Kristian Hornsleth samt Master Fatman.

For nylig sagde skuespiller Ulrich Thomsen til Børsen, at han har droppet animalske produkter, fordi »hele kødindustrien er usund, de putter skidt og lort i maden og bruger så mange ressourcer, at det er begyndt at ødelægge vores klode. Derudover er det regulært dyreplageri, den måde vi behandler fabriksdyrene på«.

Med den svada runder han de årsager, der er afgørende for de fleste. I en undersøgelse fra DV fra august peger mere end hver anden på etik som sin vigtigste bevæggrund. De to andre topscorere er miljø og sundhed. Undersøgelsen viser også, at flere vælger den mest vidtgående version af vegetarisme, idet andelen af veganere er steget med 39 procent de seneste 2 år.

»Vi oplever en stigende interesse fra frivillige og for lokale arrangementer, f.eks. vores workshop på skoler. Mange af dem er politisk bevidste unge, der ikke går af vejen for lidt aktivisme«, siger Kenneth Ibsen fra DV.

Som Luna Sleimann, der blev vegetar for 2 år siden, fordi dyr behandles forfærdeligt. I dag går hun i 2. g på Sankt Annæ Gymnasium, hvor hun arbejder på at gøre kantinen vegetarisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De har lavet en wokret uden kylling og chili sin carne, men det er slet ikke nok. Da jeg præsenterede tanken på et stormøde, var jeg bange for at blive buhet ud, men der var stor begejstring, så vi kæmper videre«, siger hun og fortæller, at hendes kostvalg var noget af en omvæltning for familien, da begge forældre var glade for kød:

»Men det har heldigvis ændret sig, i dag ses kød sjældent i vores køkken«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Annemette Grundtvig, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce