Fødevarer

Uvidenhed om juice og frikadeller gør os tykke

Høj energitæthed i vores daglige kost er en hyppig årsag til fedme.

Fødevarer

Hvad feder mest? Et glas juice eller et glas cola? Hvis du siger cola, må du hellere læse denne artikel til ende. For så ved du formentlig for lidt om begrebet ’energitæthed’.

»Folks viden om energitæthed er generelt lav. De er meget mere optaget af sensationelle vidunderkure. Energitætheden betragtes som lidt kedeligt. Desværre«. Sådan lyder budskabet fra professor i fedmeforskning Anders Sjödin fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Det ’kedelige’ ord energitæthed er en af de fedmefaktorer, der er allerbedst videnskabeligt dokumenteret som en risikofaktor for udvikling af fedme.

Energitæthed er øverst på listen

»Energitæthed står helt i toppen af WHO’s liste over de faktorer, der har betydning for overvægt. Det er mange andre faktorer, som ofte fremføres. Det er en lang liste. Men energitætheden i det, vi spiser, er en af de allervigtigste faktorer at fokusere på«, slår den dansksvenske fedmeprofessor fast.

Energitæthed er defineret som mængden af energi – dvs. kalorier – per 100 gram eller per deciliter mad eller drikke. Hvis det ikke lyder som raketvidenskab, er det, fordi det er præcis det samme, som at noget feder mere end andet. Men hvad der feder mest, har vi langt mindre tjek på.

»Vores nationale undersøgelser af danskernes kost viser, at en gennemsnitlig dansk kost er mere energitæt end den anbefalede kost«, fastslår Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

Her kortlægger de danskernes kostvaner og kan se, hvorfor kosten er blevet mere energitæt i løbet af de senere år. Danskernes indtag af kød, ost og andre fedtkilder er steget fra 2003 til 2013.

»Hvor kampagner tidligere reducerede danskernes fedtindtag, er folk i dag mere opmærksomme på at begrænse kulhydrater. Men når fedtindtaget stiger, stiger energitætheden også. Fedt er det mest energitætte næringsstof, der findes«, forklarer Jeppe Matthiessen.

Fedt er megafedt

Hvor fedt fedt rent faktisk er, kan bedst beskrives sådan her: En teskefuld olie indeholder ca. 45 kcal. Kulhydrat i form af sukker er kun halvt så energitæt og indeholder omkring 21 kcal per teskefuld. Til sammenligning når en teske revet gulerod ned på under 2 kcal.

Når energitætheden spiller en væsentlig rolle i den fedmeepidemi, som ifølge Sundhedsstyrelsens tal har gjort halvdelen af danskerne overvægtige og hver 7. svært overvægtig, er det, fordi vi har det med at spise nogenlunde det samme antal mundfulde mad per måltid – og per dag – uanset hvad vi spiser. Med andre ord spiser vi en bøf på 200 gram, uanset om kødet er af den fede eller den magre slags.

»Mængden af energi i den mad, vi spiser, og mæthed følges ikke 100 procent ad. Når vi spiser meget energitæt mad, får vi flere kalorier i os, uden at det nødvendigvis gør os mere mætte. Derfor kommer vi til at spise flere kalorier, end de fleste af os har behov for. Energitæt mad øger derfor risikoen for overspisning, selvom mængden af mad er den samme«, forklarer fedmeprofessor Anders Sjödin.

Et godt eksempel er tre populære slags aftensmad, som mange nok vil mene er lige fede. Frikadeller, pizza og McDonald’s-meal. Men en klassisk dansk ret som frikadeller med kartofler, rødkål og brun sovs indeholder kun en tredjedel af den mængde kalorier, der er i en pizza, og mindre end halvdelen af et McDonald’s-måltid.

»Frikadeller med sovs og kartofler opfattes normalt ikke som lavenergitæt kost. Men faktisk er almindelig dansk hjemmelavet mad i en helt andet boldgade end meget fastfood«, fortæller seniorrådgiver Jeppe Matthiessen om vores opfattelse af dansk husmandskost.

Artiklen fortsætter under grafikken

»Hvis du spiser samme mængde mad, får du betydeligt færre kalorier ved at spise frikadeller med kartofler, sovs og rødkål, end ved at spise pizza og burger med frites, som er danskernes foretrukne fastfood«, tilføjer han.

Selvom mæthed og energitæthed ikke følges ad, vil det meget fede måltid give os en mere forspist fornemmelse i længere tid efter. Når det alligevel ikke hjælper på badevægten, er det, fordi:

»Når vi spiser, spiller energitætheden kun en meget lille rolle for, hvor meget vi spiser. Det er langt mere fyldtheden i mavesækken, der batter. Derfor spiser vi samme mængde«, fastslår ernæringsekspert Martin Kreutzer, der blandt andet underviser sygeplejersker i vejledning af den overvægtige patient.

Mager og fed sovs mætter ens

Med andre ord mætter en mager bearnaisesauce stort set lige så meget som en fuldfed, ligesom 200 gram græsk yoghurt med 10 procent fedt fylder lige så meget i maven som 200 gram skyr med 0,5 procent fedt.

En liter skummetmælk svarer cirka til trekvart liter cola i kalorier

»Det er de færreste, der tænker, at nu hælder jeg mindre bearnaise på kartoflerne, fordi det er den fede slags. Mængden af kød, kartofler og sovs på tallerkenen ændrer sig ikke efter fedtindholdet. Det er det samme øjemål, vi bruger«, uddyber Martin Kreutzer.

Et af de råd, som danskere på slankekur ellers kan møde, er netop at skære ned på portionsstørrelserne. Men måltidsforsøg viser, at det er mere effektivt at reducere energitætheden.

»Mæthed og nydelse påvirkes ikke, selvom energitætheden reduceres. At føle sig mæt er væsentligt, når vi spiser og derfor kan man ikke bare skære halvdelen af maden væk. Selvom det er en god idé at have fokus på portionsstørrelser, er det en mere farbar vej at reducere energitætheden, når man ønsker at begrænse kalorieindtaget«, forklarer Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et andet område, hvor energitætheden snyder os til at indtage langt flere kalorier, end vi burde, er de flydende kalorier. En af de helt store myter omhandler de to drikke nævnt i denne artikels indledning.

»Det er en meget udbredt misforståelse, at juice, som jo er naturligt, ikke er noget problem kaloriemæssigt. Mens cola, der er unaturligt, er meget mere fedende. Men der er lige så mange kalorier i nypresset juice, som der er i cola. Ja, der er vitaminer i juice, men i et fedmeperspektiv er det præcis samme sag«, forklarer professor Anders Sjödin.

Flydende kalorier er også en kæphest for ernæringsrådgiver Martin Kreutzer.

»Flydende kalorier er en af de helt store faldgruber. Det er stærkt undervurderet, hvor meget juice, saft og mælk tilfører af energi. Det glider lige ind i systemet uden for alvor at mætte. Så snart det er noget med frugt eller mælk, falder vores parader«, fortæller Martin Kreutzer.

Mæthed og nydelse påvirkes ikke, selvom energitætheden reduceres

Mælk snyder os nemlig mindst lige så meget som juice. »Folk er videnmæssigt ekstremt inkompetente, når det kommer til mælk. De overser, at mælk er en flydende kaloriebombe. En liter skummetmælk svarer cirka til trekvart liter cola i kalorier«, forklarer Martin Kreutzer.

Når vi tyller en stor latte fra kaffebaren, indtager vi over 250 kalorier. Det svarer til en halv plade Rittersport. Derfor lyder advarslen fra Martin Kreutzer: »Hele universet af drikkevarer skal vi passe meget mere på«.

Fuldt oplyst om slik

På nogle områder er danskerne dog fuldt oplyst om, hvad der ’feder mest’. De fleste er godt klar over, at de ikke skal fylde sig med tomme kalorier fra slik og chips.

»Men helt klar over, hvor dyrt det er, kan vi jo ikke være, når der stadig på Facebook kan køre billeder rundt om – surprise – hvor langt man skal løbe for at forbrænde en Magnum-is. Det er ikke småting, men det overrasker folk«, påpeger Martin Kreutzer.

På samme måde overrasker det folk, hvor stor forskel det gør at lave hakkebøffer på magert kød frem for fedt. »Det er en kæmpeforskel, ligesom der er kæmpe forskel på, om du putter leverpostej eller hamburgerryg på rugbrødet. Folk nævner begge typer pålæg i samme sætning, som om det var hip som hap. Men hamburgerryg indeholder 5 procent fedt og leverpostej 35«, forklarer Martin Kreutzer.

På samme måde opfatter mange mennesker snacks som sunde, så længe de er naturlige. Selvom vi aldrig ville knække af chokoladepladen 5-10 gange i løbet af en arbejdsdag, fylder vi gerne næven med mandler og rosiner lige så mange gange. Selvom energitætheden er påfaldende ens.

Hvis man hver eftermiddag på jobbet får spist, hvad der svarer til en plade flødechokolade i mandler, er der jo en grund til, at man bliver lidt småkvabset

»Rigtig mange render rundt på arbejdspladsen og fylder sig med nødder og rosiner uden at være klar over, at alle de mellemmåltider tilsammen overstiger et hovedmåltid i kalorier«, fortæller Martin Kreutzer.

Årsagen er enkel: Rosiner har det samme sukkerindhold som vingummi, og mandler er lige så kalorierige som flødechokolade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man hver eftermiddag på jobbet får spist, hvad der svarer til en plade flødechokolade i mandler, er der jo en grund til, at man bliver lidt småkvabset. Alarmklokkerne burde ringe, men det gør de ikke, for mandler og rosiner rimer på sundhed«, siger Martin Kreutzer og tilføjer:

»I virkeligheden har man valgt at overspise. Man ved det bare ikke selv«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce