Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kaloriebombe. Hvis forbrugerne kunne se, hvor mange kalorier, der er i en hapsdog,  ville de tænke sig om en ekstra gang.
Foto: JACOB EHRBAHN

Kaloriebombe. Hvis forbrugerne kunne se, hvor mange kalorier, der er i en hapsdog, ville de tænke sig om en ekstra gang.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kaloriemærkning får os til at spise mindre fastfood

Fastfood og kaffe-to-go er store kaloriebomber, men det skilter spisestederne ikke med.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kop kaffe og to croissanter koster 25 kroner og indeholder 427 kiloalorier. En caffelatte koster 35 kroner og indeholder 100 kilokalorier.

Sådan bør menukortet se ud hos 7 Eleven, Burger King, MacDonald's, Starbucks, Emmerys, Baresso og andre lignende konceptstyrede kæder, som sælger mad og drikke, der tilberedes på samme måde hver dag.

Vi spiser nemlig markant mindre, når vi kan se, hvor mange kalorier, der er i maden og i drikkevarerne.

LÆS OGSÅ

Det påpeger tre store aktører på sundhedsområdet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen samt Forbrugerrådet Tænk.

»Når forbrugerne bliver præsenteret for kalorieindholdet, bestiller de gennemsnitligt et måltid med 80 til 100 færre kilokalorier (kcal)«, siger seniorkonsulent Susanne Tøttenborg, Kræftens Bekæmpelse.

Det virker

Det konkluderer en ny undersøgelse fra organisationen, som er en gennemgang af 15 nyere undersøgelser af kaloriemærkning fra USA, Canada og Australien og omfatter i alt næsten 18.000 mennesker. Undersøgelse er bragt i det videnskabelige tidsskrift Public Health Nutrition.

»Vi ved at kaloriemærkning påvirker forbrugernes valg, og derfor er kaloriemærkning et enkelt, billigt og effektivt forebyggelsestiltag mod overvægt«, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Forbrugerne er tilsyneladende enige.

71 procent mener ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, at kaloriemærkning er en god ide hos forhandlere af fastfood, juicebarer, kiosker og lignende. 45 procent mener ligefrem, at det skal være et lovkrav, og 59 procent vil overveje at ændre adfærd.

Forebygger fedme

100 sparede kilokalorier på et enkelt måltid kan på sigt være med til at forebygge, at man tager på i vægt og bliver overvægtig, vurderer organisationerne, som har udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan fastfoodindustrien på en enkel måde kan indføre kaloriemærkning.

»Halvdelen af alle danskere er i dag overvægtige. Blot 10 ekstra kilokalorier dagligt kan betyde op til et halvt kilo mere på et år. Det er den smule for mange kalorier, som vi får hver dag, som gør, at vi tager lidt på hele tiden. De små reduktioner har altså stor effekt«, siger Susanne Tøttenborg.

Den vurdering deles ikke af restaurationsbranchens organisation:

»Vi mener, der mangler beviser for den sundhedsmæssige effekt af et sådant tiltag og afviser derfor al tale om obligatorisk kaloriemærkning«, skriver HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard.

Bland jer udenom

Hun fortsætter:

»Der må være grænser for, hvor meget staten skal blande sig i. Mange kæderestauranter har allerede oplysninger om kalorie- og energiindhold på tavler, apps og hjemmesider, og vi er overbeviste om, at branchen selv er i stand til at imødekomme forbrugernes forventninger til oplysninger om de drikke- og fødevarer de indtager«.

Joe & The Juice har som den første kæde i Danmark indført kaloriemærkning. Som kunde man for eksempel se, at en Avo Shake indeholder 682 kilokalorier og dermed udgør cirka en tredjedel af det samlede antal kalorier, som en gennemsnitsperson skal indtage på en dag.

Og i et forsøg med kaloriemærkning af varme drikke fra kaffemaskiner på fire danske arbejdspladser, foretaget af Kræftens Bekæmpelse, faldt forbruget af drikke med mange kalorier med mellem 11 og 46 procent på en måned.

Caffelatte fuld af kalorier

Det er ikke kun de hurtige to-go måltider med et højt indhold af sukker og fedt, som danskerne har taget til sig. Også kaffekulturen ændret sig radikalt, og også her ligger der en tikkende kaloriebombe, understreger overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den gammeldags filterkaffe er på vej ud, mens vi vælter os i kalorietætte drikke som caffelatte, chokolatte, cappucino og macchiato« påpeger hun i en tidligere klumme.

Et hurtigt regnestykke viser ifølge hende, at hvis man hver dag indtager 200 kilokalorier ekstra i flydende form, svarende til to kopper caffelatte, vil man alt andet lige tage 10 kilo på i løbet af et år.

Anbefalingerne fra de fire organisationer gælder ikke små enkeltpizzarier, bagere og shawarmasteder, men alene de store konceptstyrede kæder, hvor menuerne bliver fastsat centralt efter nøjagtige opskrifter og anvisninger, og derfor er nemme at næringsdeklarere.

Lovpligtigt i USA

I USA samt i visse australske og canadiske delstater er kaloriemærkning på menutavler indført ved lov. I England, Irland og Nordirland har man indført kaloriemærkningen ad frivillighedens vej.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

--------

Rettelse: I en tidligere version var kilokalorier flere steder fejlagtigt bare benævnt kalorier.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden