Kaloriebombe. Hvis forbrugerne kunne se, hvor mange kalorier, der er i en hapsdog,  ville de tænke sig om en ekstra gang.
Foto: JACOB EHRBAHN

Kaloriebombe. Hvis forbrugerne kunne se, hvor mange kalorier, der er i en hapsdog, ville de tænke sig om en ekstra gang.

Fødevarer

Kaloriemærkning får os til at spise mindre fastfood

Fastfood og kaffe-to-go er store kaloriebomber, men det skilter spisestederne ikke med.

Fødevarer

En kop kaffe og to croissanter koster 25 kroner og indeholder 427 kiloalorier. En caffelatte koster 35 kroner og indeholder 100 kilokalorier.

Sådan bør menukortet se ud hos 7 Eleven, Burger King, MacDonald's, Starbucks, Emmerys, Baresso og andre lignende konceptstyrede kæder, som sælger mad og drikke, der tilberedes på samme måde hver dag.

Vi spiser nemlig markant mindre, når vi kan se, hvor mange kalorier, der er i maden og i drikkevarerne.

LÆS OGSÅ

Det påpeger tre store aktører på sundhedsområdet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen samt Forbrugerrådet Tænk.

»Når forbrugerne bliver præsenteret for kalorieindholdet, bestiller de gennemsnitligt et måltid med 80 til 100 færre kilokalorier (kcal)«, siger seniorkonsulent Susanne Tøttenborg, Kræftens Bekæmpelse.

Det virker

Det konkluderer en ny undersøgelse fra organisationen, som er en gennemgang af 15 nyere undersøgelser af kaloriemærkning fra USA, Canada og Australien og omfatter i alt næsten 18.000 mennesker. Undersøgelse er bragt i det videnskabelige tidsskrift Public Health Nutrition.

»Vi ved at kaloriemærkning påvirker forbrugernes valg, og derfor er kaloriemærkning et enkelt, billigt og effektivt forebyggelsestiltag mod overvægt«, siger Hjerteforeningens forebyggelseschef Morten Ørsted-Rasmussen.

LÆS OGSÅ

Forbrugerne er tilsyneladende enige.

71 procent mener ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, at kaloriemærkning er en god ide hos forhandlere af fastfood, juicebarer, kiosker og lignende. 45 procent mener ligefrem, at det skal være et lovkrav, og 59 procent vil overveje at ændre adfærd.

Forebygger fedme

100 sparede kilokalorier på et enkelt måltid kan på sigt være med til at forebygge, at man tager på i vægt og bliver overvægtig, vurderer organisationerne, som har udarbejdet et sæt anbefalinger til, hvordan fastfoodindustrien på en enkel måde kan indføre kaloriemærkning.

»Halvdelen af alle danskere er i dag overvægtige. Blot 10 ekstra kilokalorier dagligt kan betyde op til et halvt kilo mere på et år. Det er den smule for mange kalorier, som vi får hver dag, som gør, at vi tager lidt på hele tiden. De små reduktioner har altså stor effekt«, siger Susanne Tøttenborg.

Den vurdering deles ikke af restaurationsbranchens organisation:

»Vi mener, der mangler beviser for den sundhedsmæssige effekt af et sådant tiltag og afviser derfor al tale om obligatorisk kaloriemærkning«, skriver HORESTAs adm. direktør Katia K. Østergaard.

Bland jer udenom

Hun fortsætter:

»Der må være grænser for, hvor meget staten skal blande sig i. Mange kæderestauranter har allerede oplysninger om kalorie- og energiindhold på tavler, apps og hjemmesider, og vi er overbeviste om, at branchen selv er i stand til at imødekomme forbrugernes forventninger til oplysninger om de drikke- og fødevarer de indtager«.

Joe & The Juice har som den første kæde i Danmark indført kaloriemærkning. Som kunde man for eksempel se, at en Avo Shake indeholder 682 kilokalorier og dermed udgør cirka en tredjedel af det samlede antal kalorier, som en gennemsnitsperson skal indtage på en dag.

Og i et forsøg med kaloriemærkning af varme drikke fra kaffemaskiner på fire danske arbejdspladser, foretaget af Kræftens Bekæmpelse, faldt forbruget af drikke med mange kalorier med mellem 11 og 46 procent på en måned.

Caffelatte fuld af kalorier

Det er ikke kun de hurtige to-go måltider med et højt indhold af sukker og fedt, som danskerne har taget til sig. Også kaffekulturen ændret sig radikalt, og også her ligger der en tikkende kaloriebombe, understreger overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den gammeldags filterkaffe er på vej ud, mens vi vælter os i kalorietætte drikke som caffelatte, chokolatte, cappucino og macchiato« påpeger hun i en tidligere klumme.

Et hurtigt regnestykke viser ifølge hende, at hvis man hver dag indtager 200 kilokalorier ekstra i flydende form, svarende til to kopper caffelatte, vil man alt andet lige tage 10 kilo på i løbet af et år.

Anbefalingerne fra de fire organisationer gælder ikke små enkeltpizzarier, bagere og shawarmasteder, men alene de store konceptstyrede kæder, hvor menuerne bliver fastsat centralt efter nøjagtige opskrifter og anvisninger, og derfor er nemme at næringsdeklarere.

Lovpligtigt i USA

I USA samt i visse australske og canadiske delstater er kaloriemærkning på menutavler indført ved lov. I England, Irland og Nordirland har man indført kaloriemærkningen ad frivillighedens vej.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Mona Samir Sørensen eller Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

--------

Rettelse: I en tidligere version var kilokalorier flere steder fejlagtigt bare benævnt kalorier.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce